She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19664Visninger
AA

56. Kapitel 55.

Jeg vågnede pludselig. Det var stadig mørkt udenfor, for der var ikke noget lys der trængte ind under døren. Jeg vendte mig ind mod sengen og jeg skreg. Den ældre dames ansigt lå hvor Oliver rigtig skulle have ligget. Hendes ansigt var helt hvidt og rynkerne var virkelig tydelige. Hendes øjne var to sorte huller og en hvid tåge røg ud af hendes mund. Jeg satte mig hurtigt op i sengen.
- Har du fået det bedre? spurgte hun med en slags robotstemme. Jeg skreg så højt som jeg kunne og hele min krop rystede. Jeg fik gåsehud over det hele og pludselig vågnede jeg. Jeg sad op i sengen.
 
- Audrey, Audrey
Det var Olivers stemme. Min krop rystede stadig. To hænder tog fat om mig og jeg blev først forskrækket men kunne mærke at det var Olivers faste hænder der holdte om mig. Jeg vendte mit hoved mod ham og han kiggede bekymrende på mig. 
- Det var bare et mareridt, sagde Oliver beroligende og satte sig op ved min side. Han trak mig ind til sig og krammede mig hårdt. Hele min krop rystede stadig og min pande var svedig. Olivers arme omkring mig gjorde mig tryg. Min krop holdte ligeså stille op med at ryste og Oliver kiggede på mig.
- Er du okay? spurgte han om, stadig med armen om mit liv. Jeg fik et nik frem og lagde mig tilbage på min hovedpude. Jeg var rigtig bange for at falde i søvn igen.
- Vil du ikke godt holde mig i hånden? spurgte jeg og Olivers hånd lagde sig i min. Jeg rykkede tættere på Oliver og han lagde sine arme om mig og holdte mig tæt ind til ham.
- Jeg skal nok passe på dig, hviskede han til mig og jeg følte en tryghed og ro brede sig i mig og jeg faldte i søvn hurtigt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...