She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

86Likes
130Kommentarer
19604Visninger
AA

53. Kapitel 52.

Jeg løb ind i Olivers åbne arme.
- Heeeej! Er du frisk? spurgte Oliver med sin hæse morgenstemme.
- Så meget som man nu kan være på det her tidspunkt, svarede jeg og Oliver grinede. 
Klokken var 7 om morgenen og hele min klasse stod ude i lufthavnen og ventede på vores fly, som ville flyve os til kærlighedens by - Paris. 
- Hvorfor har piger altid så meget baggage med? spurgte Oliver og kiggede skeptisk på mine to store kufferter.
- Vi skal være væk i en hel uge… Der er slet ikke nok tøj i de der små kufferter og jeg skulle jo også have mit skateboard med, svarede jeg og nikkede hen mod mine kufferter. Oliver rullede smilende med øjnene.
- Hvordan kan du have dit tøj i den der? spurgte jeg mistroisk og kiggede nedladende på Olivers mini kuffert. 
- Jeg skifter ikke tøj 3 gange om dagen, og jeg tænkte at jeg godt kunne undvære underbukser.. Vi er jo kun væk i en uge, svarede Oliver og jeg kiggede skrækslagent på ham. Han begyndte at grine da han så mit ansigt.
- Slap nu af. Jeg har sguda underbukser med, sagde han grinende og jeg sukkede lettet.
- Kom så alle sammen. Lad os checke ind! råbte Katherine ud over os alle efter hun havde sikret sig at vi alle var har. Folk begyndte at rejse sig op og Oliver og jeg fulgte med. 
- Lad mig tage dem, så kan du tage min, sagde Oliver sødt og tog mine to kufferter og gav sin til mig. 
- Tak søøøde, sagde jeg overdrevet og han grinede. 
- Gå nu bare, sagde han så og jeg halvløb op til resten af klassen for at følge med.
 
Vi steg alle ud af den bus der havde kørt os fra lufthavnen og ind til Paris hvor vores "familie" ville hente os. 
- Kom så unger. Ud med jer, dirigerede Katherine og gennede os alle ud af bussen. 
Ude foran stod der en masse mennesker og kiggede forventningsfuldt på os. De stod med skilte med vores navne på og jeg spejdede straks efter Oliver og mit navn. Endelig faldt mit blik på skiltet og kiggede på skiltets ejermand. En ældre kvinde med rød læbestift og en attitude der sagde: Dræb mig, kiggede sløvt hen på os. 
- Er det hende der vi skal bo hos? hviskede jeg spørgende til Oliver der stod ved min side.
- Det bliver en lang ferie, sagde Oliver da han havde fået øje på hende og jeg nikkede mig enig.
- Okay alle sammen. Hør efter! Vi mødes alle sammen samme sted i morgen kl. 11! Kom til tiden folkens! Jeres familier vil køre jer herud, så de har styr på det! Vi ses i morgen, råbte Katherine og folk begyndte ligeså stille at trække hen til deres familier. 
Buschaufføren gav os vores kufferter og vi rullede os vej igennem mængden og hen til den ældre dame.
- Bonjour, madame, sagde Oliver høfligt og den ældre dame kiggede på os. Hendes røde læbestift var meget kraftigere tæt på.  
- Bonjour, sagde hun uden så meget som at smile. Hun vendte sig om og begyndte at gå den anden vej.
- Tror du vi skal gå med hende? spurgte jeg Oliver, som trak på skuldrene. 
- Aller, sagde damen højt og vi skyndte os at følge efter hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...