She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19686Visninger
AA

50. Kapitel 49.

Jeg vidste at når jeg åbnede døren ind til skolen ville alles ansigter vende sig mod mig. Alle ville se mig som Harry Styles's kæreste. Når jeg åbnede døren skulle jeg stå ansigt til ansigt med Oliver. Jeg havde ikke snakket eller set ham siden han fortalte at det var ham der havde fortalt alle at det var mig. Jeg åbnede døren for at møde det som ikke kunne undgås. 
Som jeg havde forventet kiggede alle på mig. Jeg tog en dyb indånding og løftede mit hoved for at møde alle med et smil. Ingen skulle vide hvor angst jeg egentlig var for at folk pludselig  ville begynde at tage billeder af mig. Den angst fulgte med mig overalt. Der var altid et eller andet bag busken eller inden i bilen bag mig. Angsten var vokset med tiden mens Harry's og mit forhold blev mere seriøst. Jeg vidste jo at det fulgte med Harry, men jeg var efterhånden blevet rigtig bange for at gå udenfor min hoveddør.
 
Jeg gik hen til fransklokalet hvor min første time fandt sted.. Der var tomt i lokalet og jeg satte mig ned bagerst i klassen. Jeg tog mine bøger op og i samme sekund strømmede det ind med elever. I bagenden af strømmen med elever kom Oliver ind. Han var blevet klippet og han snakkede med en af drengene fra fysik. Han havde aldrig snakket med andre end mig så det var helt underligt at se ham snakke med en anden. Hans nye hår var virkelig flot, og jeg ved godt man ikke må tænke sådan når man har en kæreste, men det klædte ham virkelig! Det var som om at han var en helt ny person.
 Jeg fik øjenkontakt med ham og han blev stående lidt og kiggede. Så gik han ned mod mit bord og satte sig på stolen ved siden af mig. Det havde jeg ikke regnet med og jeg var helt målløs. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige.
- Hej, sagde Oliver og jeg blev helt lettet over at han startede samtalen.
- Hej, svarede jeg tilbage og en akavet stilhed bredte sig imellem os.
- Godmorgen piger og drenge! Jeg har en virkelig god nyhed, halvråbte Katherine, vores fransklærer, da hun kom ind med hastige skridt. Hun var den person med mest energi jeg kendte, og det smittede lidt af. Hun fik øje på mig og smilede sødt.
- Velkommen tilbage, Audrey, sagde hun og alle folk vendte deres ansigter mod mig. Jeg kiggede straks ned i bordet og lod Katherine fortsætte.
- Men for at vende tilbage til den gode nyhed….Vi skal med hele klassen en uge til Paris efter jul!!!! hvinede Katherine og folk hujede. Paris? Med hele klassen? Med Oliver? Det kunne jeg ikke lige forestille mig.
- Vores klasse har brug for at blive smeltet sammen og jeg tror det vil være godt for jer hvis vi alle tog afsted! 
Hun var fyldt med energi og jeg tror virkelig at hun troede på at vores klasse ville blive smeltet sammen efter sådan en tur. Vores klasse havde været sammen i 9 år og vi var endnu ikke blevet smeltet sammen, så at det skulle ske nu var der ingen der troede på. 
- I skal bo hos en værtsfamilie dernede, altså en familie der bor fast i Frankrig, og I skal bo to i hvert hjem. Det hele er allerede arrangeret, så hjem og sæt kryds i kalenderen! sagde Katherine og hun begyndte at dele en folder ud. 
- I kan læse alt hvad I behøver at vide i den her folder, også hvem I skal bo sammen med, fortalte hun imens hun delte den ud.
Alle åbnede spændt folderen. Jeg åbnede den langsomt op og skimtede den. 
- Som I nok kan læse jer frem til er der I en familie en pige og dreng der skal sove sammen, så det håber jeg er okay, sagde hun så og kiggede ned mod Oliver og jeg. 
Jeg kiggede ned i folderen og læste navnene igennem. Kate og Sofie. Emma og Caroline. Chloe og Sascha. Oliver og Audrey!? What? 
Vores navne var fint skrevet op med sort tusch ved siden af hinanden. Skulle jeg sove på værelse med Oliver? Hvor ville det blive akavet hvis vi ikke fik snakket sammen inden.
Klokken ringede ud og jeg skyndte mig ud af klassen. En hånd landede på min skulder lige inden jeg trådte ud af klasselokalet. Jeg vendte mig om og Oliver's ansigt mødte mit. Han smilede skævt til mig.
- Kan vi lige snakke? spurgte han om og jeg nikkede. Det uundgåelige var kommet. 
- Skal vi gå ud? spurgte han så om og jeg nikkede igen og fulgte efter Oliver udenfor. Solen skinnede men det var blevet koldere, og jeg kunne mærke at vinteren var på vej, selvom man ikke skulle tro at det blev koldt i Florida, kunne det ligefrem sne til december. 
Vi stoppede op og kiggede på hinanden. Hvad skulle man sige?
- Undskyld, sagde Oliver så og kiggede ned i jorden. 
- Jeg var en idiot, og du må virkelig undskylde! Du elsker Harry og han elsker dig og det er sådan det skal være. Ikke at kunne have snakket med dig i 2 uger har jeg slet ikke kunnet finde ud af, sagde han og jeg smilede. 
- I lige måde, sagde jeg så med et skævt smil om munden. Jeg havde virkelig savnet at snakke med ham om alt som vi plejede. 
Jeg sprang ind i hans arme og at mærke ham igen var fantastisk. Det var så dejligt at have en drengeven man kunne kramme uden at det skulle betyde noget længere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...