She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

86Likes
130Kommentarer
19597Visninger
AA

43. Kapitel 42.

Jeg blev rusket hårdt i og jeg lukkede mine øjne op og kiggede mig forvirret omkring. Min mors smilende ansigt kom til syne og jeg kiggede forvirret på hende.
- Godmorgen skat. Harry er her, sagde hun så og Harry kom til syne bag min mor. Jeg kløede mig søvnigt i øjnene og satte mig op. Min mor listede stille ud af værelset og lukkede døren. Harry kiggede smilende på mig. Hvad lavede han dog her?
- Ikke kig på mig. Jeg er lige vågnet, sagde jeg og lagde mig under min dyne. Jeg kunne høre Harry grine og han satte sig på kanten af min seng.
Jeg tog dynen væk fra mit ansigt og kiggede på Harry.
- Jeg synes du er smuk, ligemeget hvad, sagde han sødt og lavmælt til hensyn for mig, fordi jeg lige var vågnet. Jeg sukkede.
- Det skal du jo sige, drillede jeg og Harry grinede og kyssede mig på panden.
- Jeg ville bare høre om du vil med mig til koncert i dag? spurgte han sødt og jeg satte mig op i sengen igen.
- Ehm.. Jojo, svarede jeg og kløede mig igen i øjnene.
- Men hvad er klokken? spurgte jeg. Jeg følte mig så underlig træt.
- Den er halv syv, sagde han så og jeg kiggede skrækslagent på ham. Han grinede af mit tydeligvis sjove ansigt.
- Det var faktisk ikke meningen at din mor skulle have vækket dig. Jeg ville bare komme forbi og se om du var vågen, men din mor insisterede på at vække dig, sagde han og grinede.
- Mig, vågen på det her tidspunkt? sagde jeg så og Harry grinede.
- Det kunne jo være at jeg var heldig, sagde han sødt og jeg smilede.
- Det er du sørme, fordi jeg tager med. Giv mig 10 minutter, sagde jeg og hoppede ud af sengen. 
Jeg havde kun natshorts på og en alt for nedringet top. Harry fløjtede efter mig og jeg vendte mig om mod ham. Jeg grinede af ham og løb hen til ham. 
- Du så åndssvag, sagde jeg og kyssede ham på næsen.
- Man har vel lov til at nyde synet af sin letpåklædte kæreste, sagde han drillende og jeg skubbede for sjov til ham.
- Kom nu ikke for godt i gang, sagde jeg grinende og gik ud på badeværelset for at skifte til normalt tøj.
Jeg tog et par mørkeblå stramme jeans på, en hvid top og min cowboyjakke udenover. Da det var en smule koldt da vi kom udenfor tog jeg også et sort halstørklæde på. 
Liam, Harry, Poul og jeg selv sad i den ene bil mens alle de andre der hjalp Harry med alting var placeret i 5 andre biler. 
- Hvorfor skal du egentlig spille så tidligt? spurgte jeg så Harry og han kiggede på mig.
- Det skal jeg heller ikke, sagde han så og jeg kiggede undrende på ham.
- Jeg skal spille i New York, sagde han og jeg måbede. 
- Bare rolig, jeg har snakket med din mor og hun var cool med det, forsatte Harry og jeg blev ved med at måbe. New York?? Jeg havde aldrig sat et ben uden for statsgrænsen så at tage til New York var helt overvældende. Harry grinede af mig og kyssede mig på kinden. Jeg kunne stadig ikke fatte det. Mig til New York? Vildt!
- Har du aldrig været der, Audrey? spurgte Liam om og vendte sig mod mig.
- Jeg har aldrig trådt noget jord som ikke var i Florida, sagde jeg så og de grinede alle sammen af mig. 
- Du skal glæde dig. Der er virkelig fedt i New York. Jeg kan vise dig rundt, sagde Liam og jeg smilede.
- Det lyder fedt! svarede jeg og Harry grinede. Jeg kiggede drillende på ham.
- Du griner hele tiden af mig, sagde jeg så og Harry grinede igen.
- Det fordi du er simpelthen så sjov, drillede Harry og jeg slog ham for sjov på skulderen.
- Du ved godt at jeg elsker dig, sagde han så og trak mig ind til ham og pustede mig i håret for sjov. 
- Jaja, så siger vi det, sagde jeg grinende og hev mig fri fra Harry.
- Audrey Harris… Jeg elsker dig, sagde han så og denne gang kiggede han helt alvorligt på mig. Mente han det? Jeg vidste ikke om han lavede sjov eller om han rent faktisk mente det.
Jeg kiggede hen på Poul og Liam som sendte "Lidt for privat samtale, til vi kan være med i den-blikket" til hinanden. Jeg kiggede tilbage på Harry og kyssede ham så blidt på munden. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare. Hvis det her var tidspunktet hvor vi udvekslede "Jeg elsker dig" til hinanden, var det bare ikke et godt tidspunkt. Jeg vidste ikke engang om jeg var klar til at sige sådan en stor sætning til ham. Men han smilede tilfreds så det måtte betyde at han var tilfreds med svaret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...