She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

86Likes
130Kommentarer
19591Visninger
AA

42. Kapitel 41.

Poul parkerede ude foran McDonalds og vi steg alle ud. 
- Lad os få nogle burgere, halvråbte Liam og vi grinede alle sammen. Harry kom hen til mig.
- Er du okay? spurgte han sødt og kiggede mig dybt i øjnene.
- Ja, det er fint, sagde jeg men det virkede ikke som om jeg havde overbevist ham.
- Er du sikker? spurgte han om og kærtegnede min kind.
- Ja, Harry, sagde jeg og kiggede ham dybt i øjnene for at overbevise ham. Et eller andet sted havde jeg det jo fint. Jeg følte mig bare ikke som mig selv for tiden. Alle de paparazzier irriterede mig bare så meget, men det fulgte med Harry, og jeg var så forelsket i ham at jeg ikke kunne bukke under for paparazziernes og fansenes pres. 
- Godt, sagde han så og kyssede min kind. 
- Kom nu turtelduer, råbte Liam efter os. Harry tog min hånd og vi gik mod McD. 
Restauranten var halvtomt men der sad stadig nogle teenagepiger rundt omkring og jeg blev en smule nervøs for at de ville begynde at skrige når de så Harry. Harry lagde også mærke til det og hev sin hue længere ned og tog sine solbriller på. Vi fik bestilt uden at nogen havde opdaget Harry endnu. Vi satte os ned ved et bord bagerst og nogle begyndte at vende ansigterne mod os. Jeg følte mig igen som et dyr i et bur. Harry, som sad ved siden af mig tog min hånd og gav den et klem. Jeg kiggede op på ham og han smilede. Jeg smilede igen og vi fortsatte med at spise vores burger. 
Da vi næsten var færdige stod der pludselig en pige på de cirka 14 år og kiggede på os.
- Kan jeg få et billede? spurgte hun så og det lignede hun skulle lige til at græde. Harry smilede og nikkede.
- Ja selvfølgelig, svarede han så og rejste sig op fra bordet, stadig med en halv burger i munden. Pigen tog sin iphone frem og tog et billede af dem sammen.
- Kan jeg få et billede sammen med både dig og Audrey? spurgte hun og det gippede helt i mig da hun sagde mit navn. Det havde jeg ikke lige regnet med, men jeg vidste hvor meget Harry's fans betød for ham så jeg nikkede smilende og rejste mig også fra bordet. Jeg stilte mig klar til posering ved siden af pigen. Hendes smil fik mig til at smile endnu mere. Jeg fik det godt over at kunne lade en piges drøm gå i opfyldelse. 
- Kan du tage det Liam? spurgte Harry om og Liam rejste sig nikkende.
- Smiiil, sagde Liam og vi smilede alle tre da blitzen gik af. 
- Tusind tak. Jeg elsker jer, sagde hun så og krammede os begge farvel. Vi satte os tilbage på vores pladser og så nu at episoden havde vækket opsigt. Næsten hele restauranten kiggede hen mod os og et par stykker havde taget deres mobiler frem og tog billeder af os. 
- Vi skal gå nu, inden rygtet spreder sig, sagde Poul så og var kommet helt i arbejdermode. Han kiggede sig koncentreret omkring og vi rejste os alle fra bordet. Liam gik forrest og førte os ud af restauranten mens Poul gik bagerst. Harry tog min hånd på vej ud og jeg kunne høre hvisken rundt omkring.
- Hvor er de søde
- Gid det var mig
- Åh, Harry er så lækker!
Det var alle pigestemmer og jeg begyndte at smile af det. Det var så vildt at der var så mange der var vild med Harry. Hvis du havde spurgt mig for en måned siden havde jeg ikke kunnet forstå hvorfor, men nu kan jeg virkelig se hvorfor. Han er så kærlig mod sine fans.
Da vi kom ud af McDonalds var der et par enkle paparazzier som tog billeder af os. Jeg lod mit løse hår falde ned foran mit ansigt og kiggede ned i jorden, som jeg efterhånden var blevet vant til. De fulgte efter os hele vejen over til bilen og Poul fik skubbet os alle ind i bilen. 
Jeg følte en frihed da Poul trykkede speederen i bund og kørte væk.
Uanset hvad Harry har sagt, kommer jeg aldrig til at vænne mig til paparazzierne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...