She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19625Visninger
AA

5. Kapitel 4.

Solen skinnede ind igennem ruden. Lædersæderne i min bil tiltrak varmen og der var kogende. Min store sweater hjalp heller ikke. Jeg tog min ene arm ud af ærmet. Det var svært både at køre og tage trøjen af. Jeg tog sweateren over hovedet og ulden kradsede mod mit ansigt. 
Jeg nåede ikke at tænke. En hund løb ud foran min bil og jeg nåede lige i sidste øjeblik at dreje væk fra den og undgå den. Jeg bremsede hårdt og jeg nåede lige at stoppe inden jeg røg ud i grøften. Det første jeg tænkte var om hunden var kommet til skade. Jeg åbnede døren hurtigt og jeg kunne mærke at mit hoved gjorde en smule ondt. Hunden sad i vejkanten og kiggede på mig. Den var af racen Golden Retriever og den var lysebrun. Dens brune øjne kiggede på mig. Jeg gik forsigtigt hen imod for ikke at skræmme den. 
Den virkede ikke umiddelbart bange så jeg prøvede ligeså stille at tage en hånd frem mod den. Den reagerede ikke. Den kiggede blot på mig. Jeg rørte forsigtigt dens bløde lysebrune pels og den kiggede tilfreds på mig. Jeg satte mig på hug og kælede den bag øret.
- Undskyld lille ven. Er du kommet til skade?
Jeg snakkede med hunden. Det havde jeg det med at gøre. Jeg havde altid elsket dyr lige siden jeg var lille. Da jeg var knap 3 år havde jeg også selv en hund, men min far var allergisk så vi gav den væk. Jeg var knust i flere måneder. Hundens bløde pels mod mit ansigt drog mig ud af mine tanker. Jeg smilede for mig selv.
 
Jeg opdagede pludselig noget der skinnede fra hundens halsbånd. Jeg så at det var et rundt emblem. Jeg tog det i min hånd og på bagsiden stod der et nummer.
- Er det din ejer? spurgte jeg hunden selvom jeg udmærket godt vidste at den ikke ville svare.
Der stod også et navn: Hailey. Det måtte være hundens navn.
- Så du er en pige, hva?
Hun kiggede bare med sine brune øjne og jeg kunne ikke lade være med at komme i tanke om Harrys flotte, grønne øjne som jeg var faldet i trance i igår. Jeg havde helt glemt alt om ham men da jeg tænkte på ham følte jeg en kildrende fornemmelse i min mave. Jeg smilede for mig selv ved tanken om ham men rystede det af mig. Han var en superstjerne. Stop, Audrey.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...