She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19625Visninger
AA

37. Kapitel 36.

Dørklokken ringede og jeg åbnede spændt døren. Harry kiggede smilende på mig. Han havde sorte busker på, en hvid skjorte med en sort butterfly og så havde han sorte convers på. Han var så pæn at jeg kunne smelte. Jeg kiggede beundrende på ham.
- Hvor er du smuk, sagde han og kyssede mig blidt på kinden.
- Du er heller ikke helt grim, sagde jeg drilsk. Han grinede.
- Skal vi gå? spurgte han om og jeg nikkede og lukkede døren bag os.
En sort limousine holdte i min indkørsel og jeg måbede. Jeg kiggede på Harry og smilede.
- Hop ind, sagde han eftersom han godt kunne se hvor ivrig jeg var efter at se nærmere på den. Jeg halvløb over til den. Jeg havde aldrig set en limousine før. Harry åbnede døren for mig og jeg satte mig ind imens jeg kiggede mig fascinerende om. 
Det var ligesom at træde ind i en stue. Sorte lædersæder var placeret rundt i limousinen og i midten var et bord med glas og drikkevarer på. Jeg måbede.
- Det her er fantastisk! sagde jeg og satte mig ind. Harry satte sig ved siden af mig smilende. Jeg kyssede ham blidt på munden og kiggede ham dybt i øjnene.
- Tak, Harry, sagde jeg og han smilede.
- Alt for dig, sagde han og kyssede min pande.
Limousinen begyndte at køre og Harry skænkede et glas vand op til mig. 
- Forresten kommer Kenny og hjælper os ind på den restaurant vi skal hen til. En masse paparazzier står og venter udenfor, så Kenny skal sørge for at der ikke sker noget med os, sagde han og gav mig vandet. Jeg sukkede. Ikke de lorte paparazzier igen. Harry kiggede medfølende på mig og tog min hånd.
- Du skal bare holde dig tæt ind til mig, så sker der ikke noget, sagde han og jeg nikkede. Han vidste godt hvor meget jeg hadede dem. 
 
Limousinen bremsede op og jeg kunne høre chaufføren steg ud. Da han åbnede døren kunne jeg høre de mange blitzer der gik af derude. Chaufføren åbnede døren bagi. Jeg tog en dyb indånding inden jeg gik ud af døren. Jeg havde aldrig set så mange paparazzier før. Jeg tog hånden op for ansigtet, så de ikke kunne få taget billeder af mit ansigt. Jeg følte mig spærret inde. Jeg følte mig en smule svimmel og et kort sekund troede jeg at jeg ville besvime, men et par stærke hænder greb fat i mig og førte mig væk fra kaoset og ind i restauranten. Et par arme slyngede sig rundt om mig bagfra og holdte mig tæt ind til sig. Det var Harry.
- Det er okay, hviskede Harry til mig. Han kunne godt se på mine skræmte øjne at det virkelig havde rystet mig. Hans arme om mig gjorde mig tryg.
Jeg vendte mig om så vi stod ansigt til ansigt.
- Lad os gå ind, sagde Harry, tog min hånd og førte mig ind. 
- Tak Kenny. Jeg tager den herfra, sagde Harry til Kenny der stod bag os.
- Super. Du ringer bare ikke? sagde Kenny og forlod restauranten. 
Jeg fik endelig kigget op og så den smukkeste restaurant nogensinde. Der var placeret stearinlys over alt og noget stille musik kørte i baggrunden. Rummet var kun belyst af stearinlys som fik det til at være så hyggeligt og lunt. Der var ingen andre end os og det passede mig helt fint. Stemningen derinde fik mig helt til at glemme alle paparazzierne.
- Hvor er det smukt, sagde jeg og Harry førte mig over til et bord. Han trak stolen ud for mig som en rigtig gentleman.
- Mange tak, sagde jeg højtideligt og jeg grinede. Harry smilede. Bordet var dækket fint op med hvid dug og sølvbestik. Harry tog mine hænder over bordet og nussede kærligt min håndflade.
- Hvad synes du indtil videre? spurgte Harry og sendte mig sine charmerende øjne.
- Indtil videre? spurgte jeg.
- Er der mere? fortsatte jeg og Harry nikkede hemmelighedsfuldt. 
- Bare vent, sagde han og kyssede min håndoverflade.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...