She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19625Visninger
AA

36. Kapitel 35.

Jeg havde forsøgt så godt som jeg nu kunne at finde noget fint tøj, men mit klædeskab var kun fyldt med hullede jeans og hættetrøjer. Heldigvis kunne jeg låne en kjole af Karoline som havde været forbi tidligere. Hun havde spurgt ind til mig om Harry, og jeg havde fortalt det hele. Til min store forbavselse virkede hun faktisk helt nede på jorden, og der undslap ikke et eneste hvin eller skrig fra hende mens hun var her. Hun lovede mig at hun aldrig ville gøre ligesom Oliver og fortælle om Harry og jeg. Det var jeg meget glad og taknemmelig for.
Kjolen jeg havde lånt var bordeaux rød og gik til lige over knæene. Den var af noget silkeagtigt stof, synes jeg Karoline havde fortalt. Den havde en dyb udskæring på ryggen og et par enkle diamanter beklædte overdelen af kjolen. Den gav mig faktisk en anelse kavalergang og jeg synes ikke den var helt grim, som alle de andre kjoler jeg havde forsøgt at klemme mig ned i, i årenes løb. Jeg havde taget en smule mascara på og i dagens anledning, en svag øjenskygge. Mens jeg stod og kiggede på mit spejlbillede bankede det svagt på min dør. 
- Kom ind, råbte jeg og vendte mig mod døren hvor min mor trådte smilende ind. Da hun så min kjole måbede hun og tog sin hånd op til munden.
- Hvor er du smuk. Han må være en speciel dreng hvis han kan få dig i en kjole, sagde hun og gik hen til mig og strøg sin hånd over kjolen. Jeg grinede. 
- Det er han, mor, sagde jeg og hun smilede kærligt.
- Jeg skal lige hente noget, sagde hun så med vidtåbne øjne og forsvandt med hastige skridt ud af rummet. Hun kom ligeså hurtigt tilbage med noget glitrende i sine hænder. 
- Det her har været din mormors engang, sagde hun og viste mig en diamantbelagt halskæde og et par diamantøreringe. Jeg havde aldrig set det før, men hvor var det dog smukt. Selvom jeg ikke var typen der gik med smykker kunne jeg ikke andet end at elske det.
- Hvor er det flot, sagde jeg og beundrede smykkerne. Min mor nikkede og kiggede så på mig.
- Du skal have dem, sagde hun så og jeg rystede på hovedet.
- Nej mor. Det kan jeg ikke, sagde jeg og kiggede ned i gulvet.
Hun sagde ikke noget men gik i stedet helt hen til mig. Hun bandt halskæden rundt om min hals og så mig an. 
- Den klæder dig virkelig! sagde hun og beundrede mig. Det gjorde den faktisk. Jeg havde aldrig båret et så flot og dyrebart smykke. Jeg kærtegnede det med min hånd.
- Tak mor, sagde jeg og hun lagde øreringene i min hånd.
- Jeg elsker dig, sagde hun, kyssede mig på panden og forlod rummet. 
Jeg tog øreringene i og kiggede på mig selv. Jeg havde aldrig været så fin før. Hvis det ikke var for Harry havde jeg aldrig nogensinde hoppet i sådan en kjole. Jeg kiggede på mit ur der hang på min væg. Harry kunne være her når som helst. Jeg tog lipgloss på, for jeg havde set i film at det gjorde de altid når deres date var lige på trapperne. Jeg selv havde aldrig haft lipgloss på og det føltedes klistret på mine læber. 
Jeg gik nedenunder og min far kom gående ud fra køkkenet med en chipskål i favnen. Da han så mig måbede han og smilede.
- Det er min datter, sagde han og tog min hånd de sidste trin ned af trappen.
- Det her gemmer sig bag hættetrøjerne og de hullede jeans, sagde han og drejede mig en gang rundt. Jeg grinede.
- Nyd synet, for det er sidste gang du nogensinde ser mig sådan, sagde jeg drillende og han grinede. 
En bil kørte ind i vores indkørsel og billygterne reflekterede i køkkenvinduet. 
- Nu er din prins her vist, sagde min far og smilede.
- Hyg dig, sagde han og kyssede mig på kinden.
- Tak far, svarede jeg og gik ud i gangen for at vente på min prins.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...