She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19661Visninger
AA

32. Kapitel 31.

Jeg trådte ind af hovedindgangen på skolen og alles ansigter drejede sig mod mig.
- Ej, der er hun.
- Okay. Ikke flip ud! hviskede folk rundt omkring. Alex kom gående hen imod mig med faste skridt og tog mig under armen. Jeg kiggede undrende på hende, da hun aldrig havde vist interesse for mig, men bare havde behandlet mig som luft.
- Hej søde. Skal vi sidde ved siden af hinanden i billedkunst? spurgte hun sukkersødt og smilede falskt.
Caroline kom også løbende hen til mig og tog under min anden arm. 
- Kan du tage Harry med i skole? spurgte hun ivrigt og jeg forstod med det samme hvad der foregik. Folk vidste at jeg var Harry Styles's kæreste. Alle folk stirrede på mig og jeg fik øje på Oliver ovre i hjørnet. Han kiggede ondt og såret på mig. En mindre pige kom hen til mig og kiggede smilende på mig.
- Må jeg få et billede sammen med dig? spurgte hun og jeg kiggede underligt på hende. På dem alle. Hvorfor var de sådan? Bare fordi jeg var Harry's kæreste. Jeg havde gået i skole med dem i flere år, og nu behandlede de mig anderledes. Folk begyndte at rykke tættere på, og nogle tog kameraer frem. Jeg følte mig indelukket og klaustrofobisk. Jeg løb væk så hurtigt jeg kunne.
 
Jeg skatede ned til byens sø, efter jeg var sluppet væk fra det vanvid i skolen. Da jeg var mindre gik jeg nogen gange ned til den sø og sad og sang for mig selv. Det var ligesom mit pusterum. 
Jeg tog skateboardet under armen og satte mig på det fugtige græs ved søens bred. Et par ænder slikkede sol i vandkanten. Gid jeg var en and. Den tænker ikke. Den føler ikke. Dens bedste ven bliver ikke forelsket i den. Jeg tog en sten og kastede den i vandet. Hvorfor skulle det lige ske? Kunne han ikke bare have blevet forelsket i Alex, eller Caroline? Hvorfor lige mig? De er jo meget smukkere end mig.
Jeg sukkede højlydt og lagde mig ned på græsset. Himlen var blå, kun et par små skyer dækkede den blå farve enkelte steder. Tænk hvis man bare kunne flyve. Så kunne jeg flyve væk fra alt det her. 
Min mor opfører sig som en på 16. Min bedste ven er forelsket i mig. Min veninde er forelsket i min kæreste, og jeg kan ikke engang fortælle hende om mine problemer, fordi hver gang jeg nævner min kæreste, skriger hun. Plus at alle folk behandler mig som en celebrity fordi jeg er Harry Styles's kæreste. Fedt liv du har, Audrey. 
Pludselig kunne jeg høre noget pusle ovre i det høje græs. Jeg kiggede forskrækket derhen og forventede at en kat eller lignende ville springe ud men i stedet for kom et stort kamera til syne. Blitzen begyndte at gå af og flere kameraer kom til syne. Paparazzier. Fuck noget lort. Kunne de ikke bare lade mig være? De var overalt og jeg følte mig som en løve i bur. Jeg rejste mig hurtigt op og blitzene blev ved. Jeg havde sådan lyst til at gå over til dem og smadre deres kamera, men det ville nok ikke være så godt, så i stedet skyndte jeg mig at skate hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...