She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19679Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Han lukkede døren bag sig og kiggede endelig op. Et par grønne øjne mødte mine. Jeg følte mig fortryllet. Som om jeg svævede. Jeg blev suget ind i dem. Noget jeg aldrig havde prøvet før. 
- Undskyld?
Hans mørke lidt sexede stemme trak mig ud af hans øjne. Han kiggede spørgende på mig. Pludselig kunne jeg kende ham. Det var Harry Styles. Ham den verdenskendte popsensation som alle piger i hele verdenen dånede over. Mange af mine veninder var helt skudt i ham. Jeg må indrømme at han var meget pænere i virkeligheden end på plakater. Hans øjne gjorde bare et eller andet ved mig.
- Hvad kan jeg hjælpe med? fik jeg fremstammet. Jeg blev pludselig helt nervøs ved hans nærvær. Hvor underligt. Jeg fik beroliget mig selv lidt og fik et smil frem.
Han gik tættere på.
- Jeg ville bare spørge om vej til… 
Han stoppede og tog et stykke papir frem. Han skimmede hvad der stod og fortsætte så:
- Thaistreet 6491. Han kiggede op fra papiret og smilede skævt.
- Det ved jeg godt hvor er. Det er lige i nærheden, svarede jeg.
Han kiggede afventende på mig. 
- Du skal bare gå til venstre og så følge vejen indtil du ser et skilt hvor vejnavnet står. svarede jeg og smilede tilfreds.
- Okay, mange tak. Han smilede og blev stående og kiggede. Han kiggede lidt rundt og han så imponeret ud.
- Her er da flot. sagde han pludselig og smilede til mig. Jeg kiggede ind i hans grønne øjne men slog med det samme blikket mod jorden. Jeg skulle nødig gå i trance igen, når han nu stod så tæt på mig. Det ville være ydmygende.
- Mhh. svarede jeg bare. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle sige. En akavet stemning bredte sig igen. Ingen af os sagde noget.
- Nå, men jeg må nok også hellere komme afsted, sagde Harry så og forsøgte at få øjenkontakt.
- Ja, selvfølgelig. sagde jeg og holdte mit blik i jorden.
- Jamen, så… ehm. Farvel, sagde han og blev stående lidt endnu.
Jeg kiggede ligeså stille op og smilede forsigtigt. 
- Farvel, sagde jeg og Harry vendte sig endelig om som om han bare ventede på at jeg ville kigge ham i øjnene. Jeg fulgte ham med øjnene mens han traskede over mod døren. Han gik sjovt. men det var nok fordi hans bukser var så stramme. Jeg fniste lidt for mig selv, uden at han hørte det. Harry åbnede døren men inden han gik ud vendte han sig om en sidste gang og vi fik øjenkontakt. Ville den dreng bare have mig i trance eller hvad? Jeg smilede skævt og vinkede akavet. Hvorfor vinkede jeg? Kikset. 
Jeg bandede af mig selv. Jeg havde aldrig været god til det med drenge. Nu synes verdens største stjerne sikkert jeg var vildt kikset. Døren lukkede efter ham og jeg pustede ud. 
Jeg fortsatte med at vaske gulv som om intet var sket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...