She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19625Visninger
AA

29. Kapitel 28.

Klokken ringede og jeg fandt vej til billedkunst. Jeg gik ind i klassen og fandt min plads bagerst. Irene, min billedkunstlærer kom ind, surmulende som altid.
- Idag har vi teori, så vi kommer ikke til at male, sagde hun muggent. Hun var altid så pokkers sur og det var simpelthen så deprimerende.
Hun begyndte at fortælle om forskellige kontraster og jeg kedede mig allerede. Pludselig vibrerede min telefon i min lomme og jeg tog den diskret op. Displayet viste at det var Harry. Jeg blev hurtig nysgerrig men lagde på. Jeg kunne ikke snakke med ham uden at Irene ville opdage det, og hun var meget streng omkring mobiler. Pludselig blev en rynket hånd slået hårdt ned i mit bord og jeg hoppede forskrækket tilbage. 
Irenes sure ansigt mødte mit og hun kiggede ned på mobilen i min hånd. 
- Til kontoret. Nu! råbte hun og jeg tog hurtigt min taske og løb ud af døren. Jeg kunne høre fnisen fra klassen inden jeg lukkede døren helt i. 
Gangen var tom da jeg langsomt gik ned af den. Nogle papirer lå spredt rundt omkring på gulvet og de ellers hvide vægge var overtegnet af rød og sort tusch. Jeg tog min mobil frem igen og ringede Harry op. Den bippede et par gange og Harry stemme kom frem.
- Hey. Hvad så? spurgte han på en glad måde der fik mig til at smile.
- Ikke så meget. Er lige blevet sendt på kontoret, svarede jeg sukkende.
- Skal jeg komme og hente dig? spurgte han hurtigt, bekymrende.
- Nejnej, det er fint nok, svarede jeg.
Jeg ville ikke skabe besvær.
- Er du sikker?
Det kunne måske være meget hyggeligt hvis han kom og hentede mig.
- Okay, så. Jeg venter på parkeringspladsen, sagde jeg og lagde på. Jeg traskede hen til udgangen og åbnede døren. Det silede ned. Regnen stod ned i stænger og jeg sukkede. Kunne den her dag blive værre? Jeg tog hætten fra min hættetrøje over mit hoved og trådte ud i regnen. Det plaskede op på mine bare ben og jeg frøs. Bare Harry ville komme snart. Lige i det samme sekund drejede hans kendte Range Rover ind på parkeringspladsen. Den kørte lige mod mig og stoppede foran mig. Jeg åbnede straks døren og satte mig skælvende ind.
- Du fryser jo, sagde Harry. Han tog sin hættetrøje af og lagde den over mine skuldre. Jeg smilede taknemmeligt.
Harry startede bilen og kørte afsted.
- Jeg er i gang med at komme med idéer til sange til mit nye album. Vil du med over i studiet? spurgte Harry så.
- Nu?
- Ja, hvis du vil.
- Det kan vi da godt, svarede jeg og smilede sødt. Harry gengældte mit smil. 
 
Harry hoppede ud af bilen og åbnede døren for mig. Det regnede stadig og Harry var allerede meget våd. Jeg trådte ud af bilen og regnen tog til. Det øsede ned og vi blev hurtigt gennemblødte. Harry begyndte at grine og det gjorde jeg også. Vi var begge våde og vi frøs begge. Harry stoppede med at grine og kiggede smilende på mig.
- Nu hvor vi alligevel er våde, kan vi ligeså godt blive stående lidt her, sagde han og tog fat om mine hofter, og trak mig ind til ham. Jeg smilede forlegent og Harry kærtegnede min kind. 
- Er det okay hvis jeg kysser dig? spurgte Harry lige pludselig.
Jeg smilede og nikkede stille. Harry's hoved nærmede sig mit og hans læber blev plantet på mine. Det var ligeså godt som vores første kys og jeg følte bare at alt godt som jeg havde i mig strømmede frem. Jeg trak mig ud af kysset og kiggede sødt på ham.
- Når jeg havde tænkt på at kysse med en dreng, havde jeg aldrig forestillet mig at det skulle være i regnen med Harry Styles, sagde jeg grinende og Harry grinede med.
- Jeg havde aldrig troet at jeg skulle finde en så dejlig pige, sagde han sødt og fjernede en tot vådt hår fra mit ansigt. 
Jeg fandt frem til hans læber igen og kyssede ham.
- Skal vi gå ind? spurgte jeg om og gik hen imod bygningen som jeg regnede med var studiet. Harry kom halvløbende efter mig og løftede mig op. Jeg skreg og grinede samtidig.
- Harry!! Sæt mig ned, råbte jeg grinende. 
- Kun hvis jeg får et kys, sagde han så og jeg grinede.
- Du skal nok få et kys, hvis du sætter mig ned! skreg jeg.
Han satte mig ned og jeg skyndte mig at løbe væk fra ham.
- Hey! råbte han grinende og jeg smilede. Han indhentede mig og vendte mig om så vores ansigter var tæt på hinanden. Jeg kyssede ham på næsen og smilede.
- Nu har du fået dit kys, sagde jeg drillende og Harry lagde sine læber på mine. Vi grinede og gik ind i bygningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...