She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

86Likes
130Kommentarer
19587Visninger
AA

27. Kapitel 26.

- Harry, du skal ned og opvarme med danserne nu, sagde Simon som pludselig stod bag Harry.
- Jeps, kommer lige om lidt, sagde han og kiggede tilbage på mig.
- Nå, men vi ses derinde, sagde han og kyssede mig blidt på kinden. Jeg smilede og de forlod lokalet.
 
Harry stemme gav mig kuldegysninger. Han sang en acoustic udgave af en af hans sange fra hans gamle album som hed One Thing. Det var første gang jeg hørte den og jeg var allerede helt vild med den. Jeg stod omme bag scenen med Louis Tomlinson, som var en af Harry dudes, som de selv siger, og betragtede Harry gøre det han elskede.
- Han er virkelig god, sagde jeg til Louis og holdte mit blik på Harry. Dan (som åbenbart er Harry's personlige guitarist. Jeg anede ikke at man kunne have sådan en) spillede guitar og at det var acoustic fik det hele til at være meget mere følelseladet.
- Ja man. Han er aaaaawesome, halvråbte Louis syngende og jeg grinede. Han var virkelig skør, men jeg elskede det. Jeg havde mødt ham i dag og han havde kun fået mig til at smile og grine. 
Jeg opdagede pludselig at nogle af fansene stod og pegede på mig. De begyndte at vende deres mobiler mod mig og Louis så det.
- Nu er du vidst blevet opdaget, sagde han grinende.
Jeg blev ubehageligt til mode af at de optog mig og jeg kiggede nervøst på Louis.
- Skal vi så ikke gå lidt væk? spurgte jeg og Louis rystede på hovedet.
- Nejnej, det er fint nok at de ser dig. Før eller siden skal han jo fortælle dem om sin nye kæreste, svarede Louis og kiggede ud mod Harry igen.
Kæreste? Havde han lige sagt kæreste? Var Harry og jeg kærester? Jeg følte ikke vi var kommet så langt i vores forhold endnu... Men så Harry os som kærester?
Sangen sluttede og en blanding af en klapsalve og skrig bredte sig i salen. Vildt at der var så mange der støttede ham. 
Harry forlod scenen sammen med Dan. Jeg stod lidt på sidelinjen og så til mens Harry gav diverse håndtegn til dem fra crewet der havde placeret sig bag scenen. Han kiggede hen på mig og gik med sløve skridt hen til mig.
- Kunne du lide det? spurgte han og smilede skævt til mig. Jeg kunne ikke lade vær' med at tænke på om han troede vi var kærester eller hvad, men jeg tog mig sammen og smilede.
- Næh, jeg hadede det, sagde jeg drillende og Harry tog pludselig fat i mine ben og lagde mig over hans skulder, så jeg hang med hovedet nedad.
- Harry. Sæt mig ned!!! råbte jeg grinende.
- Sig: Jeg forguder dig Harry! beordrede han mig til.
- Aldrig! nægtede jeg grinende.
- Så må du sidde der resten af dit liv, sagde han så og begyndte at gå med mig, stadig hængende på hans skulder.
- Så I to... Sæt hende så ned, kunne jeg høre en damestemme sige og jeg kunne høre det var Anne.
Harry lyttede til hvad hans mor sagde og satte mig ned. Alt blodet der havde samlet sig i mit hoved løb tilbage i mine ben.
- Hvorfor lytter du til hende og ikke mig? hviskede jeg til Harry og fnisede.
- Fordi hun kan slå hårdt, sagde han drillende.
Jeg slog Harry hårdt på skulderen.
- Av, udbrød han.
- Jeg kan altså også slå hårdt, sagde jeg drillende og Harry var lige ved at tage mig tilbage på skuldrene men Anne kom han i forkøbet.
- Harry. Stop så, sagde hun hårdt og Harry lod mig være.
- Bare vent, sagde han og prøvede at lyde truende. Jeg grinede af ham og vi gik i samlet flok med crewet ud mod bilerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...