She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19686Visninger
AA

24. Kapitel 23.

Audreys synsvinkel
- Ja jeg så Harry Styles
- No way!
- Jo, han flirtede herre meget med mig
Alex stod og snakkede med Caroline da jeg trådte ind i klassen. Jeg grinte indeni. Typisk Alex at stå og sladre og opfinde rygter. Jeg havde sådan lyst til bare at fortælle hende at jeg havde kysset med Harry og at jeg sad i hans bil da han "flirtede" med hende. Jeg gjorde det selvfølgelig ikke, selvom jeg godt var klar over at inden længe ville det nok slippe ud at Audrey Harris var den "mystiske blonde pige". 
Det var fredagens sidste time engelsk og bagefter skulle jeg hjem og køre mig klar til Harry kom og hentede mig. Jeg glædede mig en smule til at se ham igen. Vi havde ikke set hinanden siden vi kyssede første gang. Jeg satte mig med et suk ned da jeg så Oliver komme ind i klassen. Jeg havde sådan brug for at snakke med ham. Jeg gad ikke at han gik og var sur. Jeg vinkede til ham og han smilede. En falskt smil kunne jeg se. Jeg kendte ham efterhånden så godt, at jeg godt kunne se at det var falsk. 
- Hej Oliver, sagde jeg og smilede stort til ham.
- Halløj, sagde han uden nogen bestemt følelse i stemmen. Jeg kunne ikke tyde om han var sur eller glad.
- Kan vi lige hurtig snakke efter skole? spurgte jeg og Oliver nikkede ligeglad.
- Jaja, sagde han og tog sine bøger frem. Jeg kiggede på ham og prøvede at se igennem ham. Se hvad han tænkte, men han var fuldstændig lukket. Som en lukket bog.
 
Oliver slentrede afsted ved min side mens vi var på vej ud mod parkeringspladsen. Gangene var tomme så jeg stoppede op og Oliver kiggede undrende på mig.
- Hvorfor stopper du? spurgte han nedladende.
- Jeg vil gerne snakke med dig, konstaterede jeg.
- Her? spurgte han og kiggede, tydeligvis, utilfreds rundt.
- Ja, her. Det er lige meget hvor det er, så vi kan ligeså godt snakke her, sagde jeg og tog en dyb indånding.
- Jeg vil bare gerne have dig til at forklare helt præcist hvad du mente omkring det med Harry og jeg?
Oliver sukkede og kiggede irriteret på mig.
- Kan vi ikke bare lade den ligge? I ser jo alligevel heller ikke hinanden mere, sagde han og begyndte at gå.
- Det er lige det, sagde jeg højt efter ham. Han stoppede op og vendte sig om. 
- Hvad mener du?
- Vi kyssede… på en måde, sagde jeg usikkert og kiggede ned i jorden. Jeg var bange for hvordan han ville reagere, nu hvor jeg vidste hvordan han reagerede når bare jeg fortalte at vi havde været, helt uskyldigt, sammen. Der kom ikke noget svar, andet end nogle fodtrin på vej væk fra mig. Jeg kiggede op og så Oliver's ryg gå ud af døren. 
Jeg sukkede højlydt og satte mig opgivende op af væggen.
- Skal du ikke hjem, Audrey? 
Jeg vendte forskrækket mit hoved om og så min idrætslærer, Ida kigge på mig. Hun var 25 år, havde langt, glat lyst hår, de flotteste kurver, og helt blå øjne. Hun var virkelig smuk og også min yndlingslærer. Lige for tiden var hun gravid. I første måned, så hun var ikke så stor endnu. Hun smilede til mig med hovedet på skrå.
- Tjo, svarede jeg og kiggede trist ned i gulvet.
- Hvad er der sket? spurgte hun så og satte sig ned ved siden af mig. 
- Det er lige meget, svarede jeg og rejste mig op. 
- Du lover at du fortæller mig det, hvis der er noget, ikke? sagde hun og jeg nikkede smilende. Hun var så sød.
- Godt, vi ses i morgen til en omgang hård gymnastik, sagde hun og blinkede smilende til mig. Jeg grinede lidt af hende og vendte mig så om for at forlade skolen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...