She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19639Visninger
AA

22. Kapitel 21.

Lige da jeg trådte ind på mit værelse vibrerede min telefon i min lomme. Jeg tog den op til øret.
- Hallo? sagde jeg og gik ud mod badeværelset, som heldigvis var mit eget, min far havde fået lavet til mig. Den eneste måde man kunne komme ind, var fra en dør fra mit værelse, så jeg havde det for mig selv. Jubii.
- Hey, det er Harry.
Jeg begyndte at smile.
- Hej Harry. Hvad så? spurgte jeg og holdte min telefon oppe imellem mit øre og min skulder. Jeg skulle nemlig have mine bukser af og der skulle jeg bruge begge hænder. 
- Jeg ville bare sige tak for idag, og så høre hvad du skulle i morgen? 
Sommerfuglene kom frem igen. Han ville være sammen med mig igen. Så måtte jeg havde kysset okay.
- Ehm… Jeg tror ikke jeg skal noget, sagde jeg mens jeg baksede med at få mine bukser af. Jeg fik dem endelig taget af og skulle så have min trøje af.
- Fedt. Vil du med til en lille koncert jeg holder i morgen? spurgte han.
- Ja, det vil….
Og så tabte jeg den. Jeg tabte min iphone direkte ned i toilettet så det sprøjtede op.
- Åh nej, sagde jeg for mig selv og skyndte mig at tage den op og tørre den i håndklædet. 
- Virk nu, virk nu… bandede jeg og prøvede at holde knappen inde så den ville tænde. Den reagerede overhovedet ikke. 
- Fuck! råbte jeg.
Jeg smed den hen på sengen og løb nedenunder. Jeg gik med det samme hen til vores fastnettelefon som var placeret i stuen. Min far kiggede hurtigt på mig og kiggede så tilbage til skærmen. Min mor lå i hans skød mens han nussede hende i håret. Adr.
Jeg kiggede igennem gamle opkald og fandt Harry's nummer. Jeg ringede op og han tog den efter 3 bib.
- Harry her, sagde han med selvtillid i stemmen. Jeg begyndte at grine.
- Audrey her, sagde jeg og efterlignede Harry. Jeg snakkede lavt for at min mor og far ikke skulle blande sig og høre hvad jeg sagde. Jeg kiggede hen på dem og så min mors nysgerrige blik kigge hen mod mig. Hun smilede og jeg rullede med øjnene.
- Undskyld at jeg bare lagde på, men jeg tabte.. ehm. min telefon i toilettet, sagde jeg, flov over episoden. Harry begyndte at grine højlydt og jeg kunne ikke selv lade vær med at grine. Hvor var jeg egentlig dum at tabe min telefon i toilettet.
- Hvad griner du af skat? spurgte min mor nysgerrigt.
- Er du alene? spurgte Harry så, stadig grinende, da han vist kunne høre min mors stemme i baggrunden.
- Det er bare min mor, sagde jeg med en irriteret stemme. Min mor var bare FOR nysgerrig.
- Okay. Men jeg fik aldrig svar på om du kunne, i morgen? sagde han så.
- I morgen….. sagde jeg mens jeg tænkte om jeg skulle noget.
- Du har arbejde i morgen, sagde min mor så fra sidelinjen af. Jeg blev irriteret af at hun brød ind i min samtale, og jeg havde sådan lyst til bare at sige at jeg godt kunne, bare for at irritere hende.
- Jeg kan desværre ikke. Jeg skal arbejde i teatret i morgen, sagde jeg så.
- Nå okay, sagde han og lød lidt skuffet.
- Hvis det er Harry så tager jeg bare din vagt! råbte min mor så højt at jeg var overbevist om at Harry hørte det. Jeg sendte hende "stop mor" blikket.
Jeg kunne høre Harry grine, så jeg var nu rimelig sikker på at han havde hørt det.
- Ehm… Så kan jeg åbenbart godt, sagde jeg og blev en lille smule flov over min mor.
- Din mor virker flink, sagde han så og grinede en lille smule.
- Det er hun ikke! sagde jeg og grinede stille med.
- Hvad med at jeg henter dig i morgen? Så kan jeg lige sige hej til din familie? 
Dårlig ide, var det eneste jeg kunne tænke. Men måske var det på tide at han så dem…
- Jeg advarer dig, men hvis du virkelig gerne vil, så lad gå, sukkede jeg og Harry grinede.
- Det vil jeg. Jeg kommer kl. 17. Koncerten starter 18.30, sagde han.
- Okay, vi ses
Jeg lagde røret og kiggede så på min mor.
- Jeg har tabt min iphone i toilettet og den virker ikke… Når jo, og så kommer Harry forbi i morgen, fordi han insisterede på at møde jer, sagde jeg og sukkede højlydt.
- Fedt skatter! 
- A' hva? Har du tabt din mobil i toilettet?
Tja. Nu kan man nok godt regne ud hvem der sagde hvad, og jeg havde heller ikke regnet med andet.
- Ja far. Den smuttede ud af mine hænder, forklarede jeg og min far nikkede heldigvis forstående.
- Jeg skal nok betale en ny til dig skat, sagde han så og smilede varmt til mig.
- Tak far, sagde jeg og gik over og kyssede ham på panden.
- Vi elsker dig skatter, råbte min mor efter mig mens jeg var på vej op af trappen.
- Elsker også jer, råbte jeg tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...