She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19632Visninger
AA

21. Kapitel 20.

Så snart jeg var kommet indenfor døren stod min mor foran mig.
- Hvad har du lavet, skat? spurgte hun så og kiggede til en forveksling, alvorligt på mig. Wow. Det havde jeg aldrig prøvet før. Jeg tror faktisk aldrig jeg havde set min mor være sur. Hun smilede altid. Gad vide om hun ikke fik ondt i kæberne nogle gange? 
- Hvad mener du? spurgte jeg selvom jeg godt vidste at det nok var noget med Harry og jeg.
- Du er i avisen, sagde hun bare og kiggede spændt på mig, som om jeg ville forklare det hele.
- Nå, sagde jeg bare og min mor kiggede skuffende på mig. Jeg gik forbi hende og hen mod trappen. Jeg havde ikke i sinde at fortælle hende om Harry lige nu, men jeg var alligevel lidt nysgerrig over hvad aviserne nu havde skrevet. 
- Hej far, råbte jeg til min far der sad i sofaen og så baseball. Han elskede det og brugte det meste af sin tid (når han ikke var på arbejde, selvfølgelig) på at se baseball. Mor var ved at blive godt træt af det. Hun, som hun selv sagde, følte at han skiftede hende ud med fjernsynet. Far havde bare grinet af hende og kyssede hende blidt på kinden. Det gjorde altid min mor god igen.
Han tog en arm op og vinkede uden så meget som at kigge på mig. Jeg grinede og gik ud i køkkenet.
- Vil du ikke engang læse hvad de skriver? 
Jeg vendte mig om og min mor stod i døråbningen med en avis i hånden. Jeg gik over og tog avisen ud af hendes hånd og satte mig ved vores runde spisebord, som var placeret i køkkenet.
3 billeder af Harry og jeg med hinanden i hånden, fra da vi købte mælk og slik, var placeret ovenover teksten. Denne gang kunne man tydeligt se mit ansigt og se at det var mig. 
 
"Styles og mystisk blond pige set på indkøb hånd i hånd. Dater de? Harry har flere gange udtalt sig om at han ikke så nogen og var single. Er den unge sanger stadig single? Har den mystiske blonde pige lavet om på det?"
 
Jeg kiggede op fra avisen og hen på min mor.
- Noget du vil fortælle mig? spurgte min mor så og satte sig på en stol ved siden af mig.
Der var vidst ingen udvej. Jeg blev nødt til at fortælle hende det.
- Er den Harry der ringede sidste uge, ham sangeren? Fortæl mig nu noget, sagde hun utålmodigt og ivrigt. Jeg sukkede.
- Ja mor. Det er ham, sagde jeg sukkende og forventede et hvin. Og det kom der også.
- Omg. Min datter dater Harry Styles. SKATTER?
Hun begyndte at råbe på min far og han kom traskende ud i køkkenet.
- Hvad sker der? spurgte han og kiggede frem og tilbage på mig og min mor. Mig der kiggede opgivende på ham og min mor der kiggede smilende og energisk op på ham.
- Vores lille skat dater Harry Styles!!! hvinede hun og jeg lagde hovedet ned i bordet. Stop for søren. Please Gud. Få hende til at stoppe.
- Var det alt? spurgte han og kiggede måbende på min mor.
- Er det ikke vildt? spurgte hun stadig hvinende.
- Kan jeg gå tilbage og se baseballkampen færdigt? spurgte han så uinteresseret.
Det var det jeg elskede ved ham. Han blandede sig ikke i mit privatliv.
- Jaja, du kan gå, sagde min mor så opgivende og jeg kunne høre min far forlade køkkenet.
Jeg rejste mig hurtigt op fra stolen og gik hen mod trappen så jeg kunne søge sikkerhed på mit værelse.
- Hvor skal du hen, skatter? råbte min mor efter mig.
- På toilettet, vil du med? spurgte jeg ironisk og jeg kunne høre et fnis fra min far inde fra sofaen.
Jeg gik ovenpå uden at forvente svar fra min mor. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...