She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19659Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Klokken ringede ud og børn væltede ud af dørene. Oliver og jeg fulgtes ud mod hans cykel. Min telefon vibrerede pludselig fra min lomme. Jeg tog den op til øret.

- Hallo?

- Hej skat, det er mor. Jeg ville bare lige sige at du har fået jobbet som hjælper i teateret og du skal allerede starte idag. Så bare kom herhen efter skole.

Endelig! Jeg havde ventet på det job i meget lang tid. Det var et job hos vores lokale teater og fordi jeg altid gerne ville have været noget med teater var det en god mulighed for mig at starte i de små. Min mor arbejdede der også så hun havde skaffet jobbet til mig.

Mit smil blev større og større og Oliver begyndte at blive nysgerrig.

- Hvad er der sket? spurgte han nysgerrigt.

- Fedt mor! Tusind tak. Jeg har fri nu, så jeg kommer om 10 minutter. Vi ses. Jeg ignorerede Oliver's spørgsmål og lagde på. Jeg var ikke typen der kunne multitaske, så at snakke i telefon med én samtidig med at en anden snakkede til mig kunne jeg ikke lige styre.

- Det var bare min mor der fortalte om at jeg endelig har fået jobbet, svarede jeg så endelig og ventede spændt på Oliver's reaktion.

Han kiggede smilende på mig og krammede mig.

- Tillykke med det, sagde han og trak sig ud af krammet.

 

Den sorte dør ind til teateret knirkede da jeg forsigtigt skubbede den op. Jeg kiggede ind. Den store overvældende scene var fuldstændig tom. De mange træsæder, som så virkelig ukomfortable ud, til publikum var også tomme. Jeg trådte ligeså stille ind. Mine skridt gav genlyd i den store sal og jeg følte mig meget lille. 

Jeg kunne høre tunge skridt fra bag scenen komme tættere på. Min mors lyse hår dukkede frem og hun kom smilende hen imod mig.

- Hej skat.

Hendes stemme rungede. Jeg smilede og min mor førte mig om bag scenen hvor jeg fik kost og spand i hånden. Jeg fik besked på at gøre rent imellem sæderne, selvom der allerede så helt rent ud. Der kom vist ikke så mange gæster her. 

Jeg smed sæbevand ud på gulvet og der fløj små bobler op i luften. Pludselig gik den sorte dør knirkende op og jeg stoppede med at vaske. 

En dreng trådte ind. Han havde krøllet brunt hår, smilehuller, en t-shirt med en rødlig skjorte ud over, et par sorte, smalle bukser der så ud til at side rimlig tæt, og brune støvler på. Umiddelbart virkede det som om at jeg havde set ham før.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...