She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19670Visninger
AA

20. Kapitel 19.

Hailey kom logrende hen mod os da vi trådte ind i den store entré. 
- Hej smukke, sagde Harry og kælede hende bag øret. Hailey løb videre hen til mig og jeg satte mig på hug for at kæle med hende.
- Hej Hailey. Har du savnet fru. Harris? spurgte jeg hende grinende om, selvom jeg udmærket godt var klar over at hun ikke ville svare.
- Rart at vide at jeg ikke er den eneste, sagde Harry så lige pludselig.
- Hvad? spurgte jeg undrende og kiggede op på ham.
- Der snakker med dyr selvom de ikke svarer, grinede Harry og jeg slog ham på skulderen for sjov.
- Det ville også være lidt underligt hvis de svarede ikke? sagde jeg sarkastisk og Harry grinede. 
 
Vi satte os ud på terrassen. Præcis det samme sted som vi sad første gang vi mødtes. Eller nej. Anden gang vi mødtes faktisk. Første gang var jo i teatret. Vildt akavet nu hvor jeg tænker over det.
- Hvad smiler du af?
Harry kiggede på mig og jeg lagde først nu mærke til at jeg sad og smilede.
- Jeg tænkte bare på første gang vi mødtes, sagde jeg og smilede videre. Harry grinede lidt.
- Du så, så sød ud, sagde han så og kiggede smilende på mig. Jeg rødmede en lille smule.
- Jeg var vildt kikset! udbrød jeg så og Harry rystede afvisende på hovedet.
- Jeg synes du var sød, sagde han med sin charmerende stemme og kiggede dybt i mine øjne. Jeg blev fanget af hans øjne igen. Harry tog pludselig sit hoved tættere på mit og jeg gik i panik indvendigt. Ville han kysse mig? Han smilede beroligende til mig. Han var nu kun få centimeter fra mit hoved. 
- Jeg er ked af det. Jeg kan ikke.
Jeg tog hovedet væk og rejste mig op. Jeg gik ud mod døren. Jeg kunne ikke gennemføre det. Jeg anede ikke hvad der foregik, og det skræmte mig. Jeg skulle til at tage fat i håndtaget da Harrys hånd tog fat i min arm.
- Hvad sker der, Audrey? 
Jeg vendte mig om og hans sårede blik mødte mit. Jeg kiggede ned i jorden.
- Det er bare…. Her de seneste uger har jeg følt noget for dig som jeg ikke har prøvet før. Noget der skræmmer mig. Jeg ved ikke hvad der foregår og det gør mig bange. Jeg har altid haft behøv for at have kontrol, og når jeg er sammen med dig… Føler jeg bare ikke at jeg har kontrol… Jeg har kendt dig i 4 uger og jeg….
Jeg stoppede op. Jeg kiggede Harry dybt i øjnene og tog så en dyb indånding.
- …. jeg er blevet forelsket… i dig. Og jeg ved godt det er underligt og det er nok bedst hvis jeg bare gå..
Harry's læber mod mine stoppede min sætning. Hans dejlige bløde læber passede perfekt i mine. Som om de var blevet skabt til hinanden. Jeg kyssede lidenskabeligt med. En følelse af at alt var godt brusede frem i mig og mine kinder blussede op. Ikke fordi jeg var genert, nej. Fordi jeg følte mig fuldstændig tilpas lige der hvor jeg var.
Harry trak sig ud af kysset og kiggede så på mig, stadig med sit hoved en centimeter fra mig.
- Du er speciel… For mig.. Og fra nu af. Har du kontrollen, sagde han sødt og denne gang var det mig der kyssede ham. Jeg var ikke længere bange for hvad der skulle ske. Det eneste jeg tænkte på var at jeg, Audrey stod sammen med Harry… Ikke den verdenskendte sanger, men den dreng der er bange for slanger. Jeg grinede af min tanke og Harry kiggede undrende på mig, men stadig smilende.
- Du er bange for slanger, sagde jeg grinede.
- De er altså farlige, prøvede Harry at overbevise mig om grinende. Jeg rystede bare på hovedet og vi satte os ud på terrassen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...