She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19686Visninger
AA

18. Kapitel 17.

Klokken ringede ind til sidste time. Historie. Mit absolut hadefag. Jeg kunne slet ikke vente til det var overstået. Heldigvis havde Oliver og jeg historie sammen, så vi kunne være sammen i klassen. Oliver var blevet ovenpå igen og var ikke surmulende mere. Heldigvis!
Klassen var allerede fyldt men læreren var ikke kommet. Oliver og jeg satte os ned bagerst i det lille, alt for varme klasseværelse, ved siden af hinanden. Jeg besluttede mig for at spørge Oliver hvad der var galt igår.
- Hvad skete der egentlig igår? spurgte jeg imens jeg tog mine bøger frem. Oliver kiggede undrende på mig for at få mig til at forklare hvad jeg snakkede om.
- Du ved. Dit surmulende ansigt da jeg pludselig nævnede Harry?
Oliver kiggede pludselig skræmt på mig da jeg sagde Harry.
- Hvad er der? spurgte jeg og kiggede underligt på ham. Hvad gik der dog af ham?
- Jeg ved ikke… Jeg synes bare ikke det er smart at du er sammen med ham, sagde han så.
- Hvorfor dog ikke? spurgte jeg og kiggede ham dybt i øjnene. 
- Han er kendt og sådan. Det ligner bare ikke dig at være sammen med drenge, sagde han.
Det havde han faktisk ret i. Jeg havde ikke været sammen med andre drenge end Oliver siden børnehaven. Jeg kunne bare ikke med drenge, men det var som om at med Harry var alt anderledes. Det var bare… rigtigt.
- Ja, men det er altså anderledes med ham, sagde jeg og ventede på Olivers reaktion.
- Nå, sagde han bare.
Jeg rystede på hovedet af ham og Mr. Johnson trådte ind i klassen. Jeg kiggede over på Oliver og hans surmulende ansigt var tilbage. Jeg sukkede. 
 
Klokken ringede endelig ud og jeg skyndte mig ud af klassen. Oliver var lige i hælende på mig. 
- Skal vi hænge ud idag? spurgte han lige pludselig. Fuck. Jeg vidste at han ville blive sur hvis jeg sagde at jeg skulle være sammen med Harry. 
- Nej.. ehm. Jeg kan desværre ikke. Men vi ses ikke? sagde jeg hurtigt og gav ham et hurtigt kram, inden han begyndte at spørge om hvad jeg skulle. Jeg var elendig til at lyve. Jeg skyndte mig ud mod parkeringspladsen. Jeg skulle til at træde op på mit skateboard da der pludselig var en der piftede.
Af ren vane vendte jeg mig om og så Harry kigge hen mod mig. Jeg blev en smule forskrækket og skyndte mig at løbe over mod ham. Tænk hvis nogen så ham. Han havde trods alt solbriller på, men stadig.. Pigerne fra skolen ville gå amok hvis de så ham.
- Hvad laver du her? spurgte jeg forundret.
- Jeg tænkte at jeg ville hente dig, sagde han og kiggede hen mod sin sorte Range Rover. Den samme som jeg havde set i hans garage første gang jeg var der.
Jeg smilede og Harry gav mig et kram. Hans berøring gav mig kuldegysninger. På den gode måde.
- Hvad hvis der er nogen der opdager dig? spurgte jeg stadig forvirret over hvordan han turde stå midt i en skolegård fyldt med Stylesfans. 
- Jeg ville tag chancen, sagde han og smilede charmerende til mig. Jeg blev helt blød i knæene.
- Men skal vi så ikke tage at komme afsted inden nogen opdager mig? spurgte han med et smil på læben og traskede hen mod bilen. Han så godt ud. Han havde lange sorte bukser på, en hvid t-shirt, en blå skjorte uden over og så sine brune støvler. Lækker.
Jeg fulgte efter Harry og han åbnede døren for mig. Jeg smed skateboardet ind først og trådte så selv ind. Sæderne var af læder og den var meget behagelig at sidde i. 
- Er du god til at skate? spurgte Harry da han lagde mærke til mit skateboard.
- Jeg er vel okay, svarede jeg og smilede. Harry nikkede og lukkede døren ind til mig.
Jeg kunne pludselig høre en pigestemme.
- Hey, er det ikke Harry Styles?
- OMG er det?
Jeg kiggede ud af vinduet og så Monica og Alex fra geografi, løbe hen mod Harry. Han smilede flinkt til dem. De smilede helt vildt og Alex begyndte at græde. Folk begyndte at lægge mærke til det og der stod pludselig mange rundt om ham. Jeg lagde mig så langt ned i sædet som jeg overhovedet kunne så ingen så mig. Det ville ikke være godt hvis nogen fandt ud af at jeg var den "mystiske blonde pige". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...