She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19664Visninger
AA

12. Kapitel 11.

Jeg åbnede hoveddøren og jeg mødte min mors smilende ansigt i døren.
- Hej skatter. Var det en god dag i skolen? spurgte hun ivrigt. Jeg kiggede underligt på hende.
- Øh ja. Den var fin. Ligesom skole plejer at være, svarede jeg og tog mine vans af. 
- Er far hjemme? spurgte jeg om og gik ind i stuen. Min mor fulgte lige i hælene på mig.
- Der er nogen der har ringet til dig, sagde hun så og ignorerede mit spørgsmål. Hun lød på en måde spændt. Jeg blev pludselig nysgerrig.
- Hvem har ringet? spurgte jeg.
- En ung herre ved navn Harry, svarede hun og kiggede afventende på mig for at se hvordan jeg ville reagere.
Jeg blev glad. Meget glad. Jeg prøvede at skjule min glæde overfor min mor, fordi ellers ville hun bare spørge ind til det. Og der var jo egentlig ikke rigtig noget at spørge ind til. Jeg tror jeg lagde for meget i det, så jeg fik tonet mine forventninger ned.
- Hvad sagde han? spurgte jeg og prøvede at virke helt cool.
- Hvem er han? Er i kærester? Har i bollet? Åh nej. Huskede i kondom?
Hvad havde hun lige gang i?
- Ej mor. Stop! 
- Jamen første gang din far og jeg havde se….
- For mange detaljer
Jeg skyndte mig op af trappen.
- Er han lækker? råbte min mor efter mig op af trappen. 
Jeg smilede for mig selv. Min mor er skør.
 
Jeg gik med det samme hen til telefonen. Den var blevet placeret inde hos mig efter mine forældre ikke havde plads til den inde på deres værelse mere. Min hånd rystede lidt da jeg trykkede på knappen. Den velkendte telefonsvarerstemme begyndte at snakke.
- Velkommen til din telefonsvarer. Du har 1 ny besked i din telefonsvarer. Hvis du vil høre den nu, tast 3.
Jeg tog røret væk fra mit øre og trykkede på tast 3. 
- Besked modtaget kl. 11.43: "Hej. øhm.. Jeg ringede egentlig bare for at… snakke. Jeg håbede du ville være hjemme, men du er jo i skole. Det sagde din mor i hvert fald. Hun virker meget sød. Hehe. Nåmen, du kan jo ringe tilbage, hvis altså..øhm.. Fru. Harris vil se Hr. Harry igen. Hehe. Men.. så ses vi vel?"
Den bibbende lyd fortalte at beskeden var slut. Jeg lagde på med et smil om munden. Hvor var han sød. 
Jeg trykkede på den grønne knap og den ringede op. Hey vent.. Virkede jeg desperat? Skal jeg lægge på? Jeg skulle lige til at ligge røret da Harry's stemme kunne høres i den anden ende.
- Hey
- Øh, hej.. Det er.. Audrey
- Fedt du ringede tilbage.
- Ja, hehe
- Jeg ville egentlig bare høre om du havde lyst til måske at.. øhm.. mødes?
- Er du sikker på du stadig gerne vil ses med den mystiske blonde pige? sagde jeg og hentydede til avisartiklen. Han grinede.
- Hr. Harry vil meget gerne møde mystisk blond pige igen, svarede han grinende og jeg grinede med.
- Hvorhenne skal vi mødes, så? spurgte jeg.
- Vi kan jo tage en kamp basket hos mig?
- Cool. 
- Kom herover kl. 14 imorgen.
- Okay, vi ses
- Ses
Jeg lagde på med en sitrende fornemmelse i min mave. Jeg skulle mødes med ham igen. Det måtte da betyde noget… Eller hvad? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...