She don't like the lights (Harry Styles)

Harry Styles er en verdenskendt solo artist. Audrey Harris er en normal pige, som hjælper i teateret, hvor hun gør rent. En dag kommer Harry tilfældig forbi teateret for at spørge om vej. Audrey bliver hurtigt fanget af hans grønne, skinnende øjne. Dagen efter er Harrys hund løbet væk, hvad sker der når Audrey tilfældigvis var ved at køre den ned, og skulle aflevere hunden til dens ejer igen, som hun på dette tidspunkt ikke vidste var Harry? De klikker hurtigt sammen, og dette er kun starten på deres forhold. De forelsker sig hurtigt, og Audrey skal nu vænne sig til at have kamera efter sig hvor end hun går, da det indebager når man er sammen med en kendt. Hvad hvis hun ikke bryder sig om rampelyset? Det at være i fokus, er ikke hende. Vil dette være med til at ødelægge deres forhold?

85Likes
130Kommentarer
19654Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Den bippende lyd fra mit vækkeur fik mine øjne til at åbne sig. Jeg havde mest af alt bare lyst til at blive liggende. At gå i skole kunne jeg virkelig ikke overskue. Jeg fik slukket vækkeuret og sat mig op i sengen. En tom pizzabakke fra igår stod åben nede på mit blå gulvtæppe. Mit skrivebord var overfyldt med glas fra pigeaftenen igår, og de fleste bøger fra min bogreol lå på gulvet. 

Jeg kløede mig forsigtigt i øjnene og stod så ud af min seng. Jeg strakte mig og gik så ud mod mit badeværelse. 

Jeg fik børstet mine tænder og fik noget tøj på. Jeg gik listende ned af trappen så jeg ikke behøvedes at tale med mine forældre. De var altid så nysgerrige og det kunne jeg virkelig ikke overskue lige nu. De var begge 43 og de lod som om de var 20 hvilket resulterede i at de var virkelig pinlige. Især når jeg havde nye venner med hjem, hvilket ikke skete særlig tit, da jeg mest var til at holde mig til dem jeg kendte ordentligt. 

 

Jeg fik listet mig ud til forhallen da jeg pludselig kunne høre skridt fra køkkenet af. Jeg tog mine røde converse i hånden og åbnede døren med et fast greb. 

 - Hvad laver du skat?

Min mors stemme fik mig til at bremse op. Jeg vendte mig langsomt om. Hun stod og kiggede smilede på mig. Hun havde lange Cheap Monday bukser på, en lang hættetrøje og hendes lyse hår var sat op i en knold. 

Hun var faktisk rigtig flot. Jeg smilede lidt falskt til hende da jeg helst bare ville være på vej til skole lige nu. 

- Hej mor, sagde jeg sukkende.

Hun tog mig under armen og hev mig med ud i vores køkken. En stor tallerken med pandekager på stod placeret på vores marmorbord. Jeg vidste at hun lige om lidt ville have mig til at spise alle de pandekager. 

- Mor, jeg er altså ikke sulten, sagde jeg og bakkede ligeså stille ud af køkkenet.

Hun kiggede skuffet på mig. Jeg fik egentlig lidt ondt af hende. Jeg smilede til hende og tog så alligevel en pandekage i hånden. 

Hendes skuffede ansigt ændrede sig til smilende. 

- Hav en god dag skatter. Lol, sagde hun. Mine veninder havde igår lært min mor ordet "Lol" og nu synes hun det var virkelig sejt at sige det. Jeg grinede bare af hende og løb så ud af hoveddøren.

 

Solen skinnede og det var varmt. Det var man efterhånden vant til her i Florida. Jeg tog mit skateboard og skatede mod Oliver's hus. 

Oliver havde været min bedste ven siden 0. klasse og vi boede kun 3 huse fra hinanden. Vi kunne tale om alt og han var den eneste jeg stolede 100 procent på. 

Oliver's store hvide villa med panorama vinduer tårnede sig op foran mig. Jeg tog mit skateboard op under armen og trykkede dørklokken ind. 

 

Oliver dukkede op i døren. Han havde brunt halvlangt hår, blå øjne, en lille sød næse og store bløde læber. Han var egentlig virkelig flot, men han havde altid været den kiksede fyr der holdte sig for sig selv. Så mødte jeg Oliver og så blev det Oliver og jeg der holdte os for os selv nu. Han var min eneste ven fra vores skole. Alle mine andre veninder gik på en anden skole der lå i den anden ende af byen, så dem så jeg ikke så tit. 

 - Hvad så, smukke? Oliver krammede mig hårdt og lukkede døren bag sig. Han tog sin cykel og jeg tog fat bag på hans cykel. Det havde vi gjort lige siden vi var helt små. Oliver kørte sin cykel mens han trak mig afsted på mit skateboard.

Jeg smilede og vi cyklede mod skolen. En hund løb forbi og et par børn løb grinende mod skolen. Fuglene fløjtede, børn grinede og jeg var sammen med Oliver. Det hele var bare dejligt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...