5 shades of madness

Vi møder Jadelyn, som er blevet placeret på en psykiatrisk afdeling i London, da hun lider af Bipolar, og hun er til fare for sig selv. På afdelingen møder hun Skizofrene Niall Horan, Harry med den 6. sans, Louis med Borderline, Zayn "The fuck up" og terapeuten Liam. Da Jadelyn ikke kan komme ud af det med andre piger, bliver hun placeret på samme gang som drengene og lærer hurtigt, at det ikke er lige til, at forsøge sig på et normalt liv. LÆSES PÅ EGET ANSVAR!!!!!

7Likes
1Kommentarer
340Visninger
AA

3. So many things at once

Harry

Det er ikke fordi jeg nyder at spise. Stemmerne i mit hoved, er ikke til at holde ud. Det er ikke kun dem indefra, men også dem udefra. Trapperne føles ikke normale, da jeg vakler ned af dem, mens mine øjne er sat mod loftet. Jeg ligner sikkert den største retard, men der er nogen ovenfra, der prøver at komme i kontakt med mig, og denne person har ikke tid til at vente. Det er dog ikke længe, jeg får lov til at se denne skikkelse, før der bliver taget fat i mig og trukket i mig. Det er Louis. "Du skal altså ikke snakke med alle mulige andre, du er sammen med mig!" Forsikre han mig lige en gang, mens vi går ned mod spisestuen. Der er så koldt derinde.

Da vi rammer spisetuen, fyldes rummet af en anden særlig duft, den plejer jeg ikke at dufte. "Det er kommet en ny person," hvisker jeg til Louis, som med det samme spidser øjnene sammen og ser rundt efter, hvem det dog kunne være. Louis har nemlig set sig for, at jeg er hans, og hvis en anden prøver at snakke med mig, så er det ikke sikkert at det kommer til at gå roligt for sig. Også mest fordi jeg har det fint med at blive beskyttet af Louis, han får mine tanker til at slappe af. Mine øjne glider ind og forsamlingen, da jeg får øje på en pige, der sidder med en stor sweater på. Det er godt nok sommer og vejret er ret godt, så min første tanke om hende er, at hun nok har det meget varmt, men det er selvfølgelig ikke sikkert. Jeg peger over på hende, med min venstre hånd, da Louis holder om min højre og ser så på ham. "Det er den nye." Mumler Louis og trækker mig hen på vores normale pladser, som er ret tæt på hende. 

 

"Fortæl lidt om dig selv," bliver der sagt hen over bordet, af Liam, som også er ny. Liam er bare ikke ligesom os andre. Jeg kan godt lide Liam. Pigen rømmer lidt på sig og hendes fyldige hår bevæger sig en smule. Hendes fyldige læber rør på sig, da hun åbner munden. Hun er meget eftertænksom. Hun fugter sine læber først. "Hvad skal jeg sige?" Spørger hun, mens hun ser op Laila, som er den voksne hos os. Hun har meget store bryster. Laila trækker på skuldrene og smiler så. "Lige præcis det, du har lyst til at sige." Derefter ryster pigen på hovedet og hendes sorte år rykker sig igen. I et kort øjeblik får vi øjenkontakt. Hun fjerner hurtigt sine store brune øjne fra mine, for at undersøge resten af os. Jeg føler mig en smule betaget af, at vide hvem hun er. "Hvad hedder du?" Kommer det ud fra mine læber, og jeg mærker Louis' blik på mig. Han kan ikke lide, når jeg snakker med andre. Hun ser over på mig og vores øjne mødes igen, derefter kommer antydningen af et skævt smil fra hende, som smitter. Jeg tager nemlig mig selv i at gøre det samme. 

 

"Jadelyn." Svarer hun med sin lyse pigede stemme og denne gang fjerner hun ikke blikket fra mig. Den eneste reaktion, jeg kan give fra mig, er et nik, mens jeg laver mig severe af maden. "Jeg er Harry," svarer jeg hendes nysgerrige blik og hun nikker et enkelt nik, ligesom jeg. Hun takker for min servering, som også kommer rundt til andre. Det er tomatsuppe, mh. Louis rejser sig kort efter og går dramatisk ud af døren, hvorefter Laila løber ud efter ham. Hendes bryster hopper, når hun løber på den måde. "Hvad er der galt med ham?" Spørg Jadelyn, hvorefter hun rækker ud efter et brød. Hun bliver måske snaksaglig nu, æh, hvordan fører man sådan en samtale? 

 

***

Jadelyn følger med mig ud af spisestuen og op af trappen. Hun bor også på samme gang, som jeg. Vi har ikke sagt meget, men hendes smil, da jeg holder døren for hende, er stort og hvidt. Hendes tænder sidder lige som de skal. Og nu også hendes hår, nu hvor hun har taget en hårtot om bag øret. Hun er pæn ligemeget hvad. "Hvorfor har du en stor t-shirt på?" Mit undrende blik får hende til at miste smilet, hvorefter hun strammer læberne sammen til en lille streg. Efter et kort øjebliks stilhed, mens vi går ned af gangen, ser hun op igen. "Det er Robbies. Robbie var min tilsynsværge. Forældre. Whatever man kan kalde ham." Siger hun så og nikker bekræftende på, at hvad hun lige sagde, er noget der passer. Vi stopper foran mit værelse. Hun ser smilende på mig, og jeg føler at jeg krymper mig sammen. Jeg føler mig helt lille. "Kan du selv finde hen til dit eget værelse nu?" Mumler jeg. Hun rynker svagt sine øjenbryn lidt sammen, til en bekymringsrynke. Jeg tror det var for at koncentrere sig om at høre, hvad jeg lige sagde. Hun nikker derefter, men går ingen steder.

 

"Hvorfor har du så mange små tatoveringer?" Spørg hun så og begynder at undersøge mine arme. Jeg har mange flere end det, også på maven, men jeg har ikke lyst til at vise hende dem. Hun betragter en enkel en grundigt. "Det er folk fra gamle dage, der siger, hvad jeg skal få og hvor." Svarer jeg, mens jeg prøver at fange hendes blik. Hendes pande rynkes svagt, mens hun løfter sit højre øjenbryn. "Gamle mennesker? Som hvem?" Hun ved tydeligvis ikke, hvorfor jeg er her. Vi får nu øjenkontakt igen. "Jeg kan snakke med døde mennesker." Siger jeg så stille. Der er ingen grund til at snakke højt, når vi står så tæt på hinanden alligevel. Hun ser bare på mig, hvorefter hun begynder at fnise. "Det må være langt over din sengetid, hva' Harry?" Og med ét, er hun gået fra mig. Uden at se sig tilbage. Og jeg står tilbage med et ønske om, at hun skulle være blevet lige her. Her føles koldt igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...