Midnight memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2014
  • Opdateret: 27 apr. 2014
  • Status: Igang
En pige der hedder Diana flygter fra sin kæreste. Men hun falder om og en fyr ved navn liam kommer og reder hende og køre hende til hospitalet.. Læs min FF for at finde ud hvad der sker

3Likes
2Kommentarer
243Visninger
AA

8. strong

Sæt these Four Walls på med little mix hvis du kan. Og læs det så. Hvis sangen når at stoppe så start den forfra

Jeg kiggede på testen med tåre rullende ned af kinderne. "Jeg er gravid" sagde jeg jeg til mig selv. Hvad skulle jeg gøre. Jeg vidste intet om liam ville have barn og jeg vil ihvertfald ikke selv have det. Jeg tager testen smider den ned i skraldespanden og tøre øjene. Da min make up ser ok ud går jeg ud til liam. " er du parat til at tage hjem" spørger liam og går over til mig

*liams synsvinkel*

Skumfiduser, m&m's og noget chokolade. Jeg var ved at lave en pose med slik til Diana og jeg. "Jeg går lige på toilettet" kommer det fra hende. Jeg smiler hurtigt til hende. Jeg finder noget slik. Hvor er Diana tænker jeg da hun havde været der ude et stykke tid. Mon hun er okay. Det går nogle minutter før hun kommer. "Er du parat til at gå hjem" spørger jeg hende og går over til hende. Hun kigger på mig og smiler. "Er du okay" spørger jeg da jeg tydeligt kan se hun har grædt. "Jeg har det bare meget dårligt" siger hun og går over mod til kassen. Hun har taget slikposen og gået over og betalt. Hun går direkte over til udgangen. "Hey. Sig sandheden" siger jeg og kigger bekymret på hende" Diana jeg kan se du har grædt" siger jeg og tager fat i hendes arm. Hun kigger mig dybt i øjene og kommer helt tæt på mig så hun står med Hovedet boret ind til min brystkasse og begynder at græde. "Liam......" Siger hun og kigger op på mig. "Liam..... Jeg.....jeg er......... Gra....Jeg er gravid" siger hun og kigger ned i jorden. " er du gravid... Men" siger jeg og tager min solbriller af. Jeg tager hende tæt ind til mig. Der kommer tåre ned af min kind. "Kom lad.... Lad os gå hjem" siger jeg modvilligt for at folk i skal se os stå at græde. Vi går helt tæt på hinanden uden at sige et ord. Det føltes som timer før vi er hjemme. Min tanker bliver hele tiden fyldt med tanker om Diana er gravid. En baby, men det jeg ikke klar til. Endelig er vi hjemme og vi tager overtøjet af. "Hvad skal vi gøre" spørger Diana med tårnene dansede ned af kinderne. "Jeg ved det ikke" siger jeg og går over og kysser hende på panden og tager armene rundt om hende. "Abort?" Siger hun stille. Tankerne om en abort er en god ide hvis vi ikke er klar, og det er vi ikke. Eller?. Nej det er vi ikke. "Jeg bestiller tid til lægen imorgen" siger jeg og kigger ned på hende. "Jeg elsker dig. Vi skal nok klare det." Siger jeg. Hun løber endnu en gang ud på toilettet og kaster op. Jeg bliver stående i nogle sekunder min verden bryder sammen. Jeg husker det første sekund jeg så hende ude i regnen efter jeg havde været sammen med drengene. Alt jeg har oplevet med hende kommer ind i hovedet på mig. Jeg sætter mig ned og tager knæene ind til min hovede og tårerne kommer sejlene ned. Min verden handler kun om hende, hun er den perfekte, men hvad nu hvis barnet kunne gøre min verden endnu bedre. Jeg får en masse billeder op i hovedet af en lille baby der sidder og leger med Diana. Hun smiler til mig. Jeg ser baby'en tage sine første skridt. Tænk hvis jeg skulle opleve det i virkelighed

*Diana's synsvinkel*

Mig liam står og krammer. "Jeg ringer til lægen imorgen" siger han og jeg kan mærke min hals bliver fyldt med bræk. Jeg skynder mig ud på toilettet. Jeg kaster hurtigt op i toilettet. Mine tanker rammer tanken om en abort, det er det er det rigtige ik? Jeg kan huske da jeg var lille jeg vil altid have en lille pige den perfekte lille pige Og så liam som far ville være endnu mere perfekt. Der kommer billeder frem af en baby der sider og får mad af liam, der mad i hele hendes ansigt, hun smiler til mig, jeg vil opleve hendes første ord. Jeg sætter med ned ved siden af toilettet. Og jeg får hurtigt tåre i øjene og jeg kan tydeligt se billeder af en lille pige på cirka på 1/2 år. Hun står på begge ben liam og jeg står spændt på vores lille pige skulle komme over til os.

*liams synsvinkel *

Jeg kan høre Diana græde ude på toilettet men jeg har ikke kræfter til at rejse mig. Jeg kan lige pludselig ikke høre hende mere. Da hun kommer ind til mig. Hun sætter sig ned på hug foran mig. "Jeg elsker dig...." Siger hun og kommer i armene på mig. Jeg elsker også dig" siger jeg og tager hende tæt ind til mig.

*næste dag* (liams synsvinkel)

Jeg havde lige ringet til lægen og fået aftalt en tid imens en tåre kom trillende ned af kinderne på mig. Jeg vil så gerne beholde barnet, men jeg vidste intet om børn og vi var alt for unge. "Hvad sagde han" spørger Diana. Jeg kunne tydeligt se hun kæmpede med ik at græde. "Vi skal komme imorgen" siger jeg og går over til køleskabet. "Ehmmm og du må ikke spise noget eller noget indtil" siger jeg og tager noget juice." Okay, jeg har alligevel ik lyst til mad. Jeg kiggede på hende og hun gik ind på værelset. Hun sov hele dagen og jeg lavede heller ik andet. Jeg var for træt hele tiden til at være vågen. Jeg havde dog drømme og en lille pige som lignede Diana meget. Hendes perfekte smil og perfekte ansigt var alt i den lille piges ansigt men øjene mindede mig bestemt ikke om hende. Hendes øjne mindede mig om en anden. Jeg vågnede og gik ud på toilettet og så i spejlet. Det var mine øjne, den lille pige, det var vores. Hendes engle ansigt kom op i hovedet på mig og jeg fik mere og mere lyst til at Diana skulle forblive forblive gravid. Den lille pige, gid hun vores. Men det ikke det Diana vil.

*diana's synsvinkel*

Min drømme var fængslet til den samme om et lille barn, af en eller anden grund passede mig og liam hende. Jeg kunne tydeligt efter lidt tid se det var vores. Hun havde hans mund og øjne og mit ansigt. Jeg elsker mere tanken om et barn. Men jeg var nød til at tænke på liam, han vil 100% ik have et barn. Og detsuden var det bare en drøm." Diana diana. Skat er du okay" høre jeg liam sige bag mig imens vi lægger i sengen. Han venter med at snakke videre til han kan se jeg er vågen "havde du et mareridt" spørger han " nej det var ikke et mareridt" svare jeg og kigger på ham. " hvorfor græder du så" spørger han og tag en tåre væk. "Fordi det ikke var virkelighed......"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...