Ilden i mig - Anden bog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 apr. 2014
  • Opdateret: 29 maj 2014
  • Status: Færdig
The story goes on... Sarina er på vej ind i Safir Bismara med mod på sjælen ved tanken om at skulle møde sin mor. Det hele ender dog i et familierod, som Sarina aldrig havde troet, hun var en del af, og den eneste hun har tilbage at stole på er faktisk sig selv. Det er et drama med nye venner, familie og underlig kærlighed. Dette er historien om Ilden i Sarina Gaolari - anden bog ud af tre.

26Likes
8Kommentarer
2604Visninger
AA

12. Morgenmad

Jeg kiggede på de hvidkalkede vægge, mens jeg utålmodigt ventede på Alia. Hun havde en forestilling om, at man ikke kunne spise et morgenmåltid alene, så hun havde meget tydeligt beordret mig til at vente på hende. Jeg havde nu ikke så meget imod den regel. Alia mente, at det var den bedste måde at starte en dag på. At man lige skulle udveksle et par ord omkring begivenhederne dagen før og planerne for den kommende. En hyggelig måde at komme tættere på hinanden på, og der måtte jeg give hende ret. Desuden skulle jeg også helst få det til at se ud som om, at vi var bedste venner.

    Den tunge trædør, med de massive hængsler der knirkede, åbnede sig og ind kom Alia. Smuk som altid. På nogen punkter kunne jeg overhovedet ikke forestille mig, at jeg var datter af hende. Jeg havde tydeligvis ikke hendes skønhed, og evnerne havde jeg også overtaget af min far. Det var blot nogle få personlige træk, jeg kunne genkende; hendes stædighed, det faktum at alting helst skulle ske på hendes måde og så hendes latter. Vi havde samme latter, og dog. Nogle gange kunne hendes latter få det til at vende sig i mig, og hendes skæve øjne der kneb sig sammen, når hun smilede, så decideret uhyggelige ud.

    ”Godmorgen min skat,” smilede hun og satte sig yndefuldt på en stol. ”Har du sovet godt?”

    ”Tja… det har jeg vel.” Jeg tog mig et æble og satte tænderne i det.

    ”Hvad lavede du i går? Jeg så dig ikke hele dagen,” sagde hun og tog en bid brød.

    ”Øh…” mumlede jeg. ”Jeg snakkede med Malum igen.” Hun løftede øjenbrynet. ”Ja vi fandt ud af det igen. Jeg skal faktisk over til ham i dag.”

    ”Jamen der kan man bare se. Så fik jeg jo ret,” grinede hun.

    Ret i hvad? Tænkte jeg i mit stille sind.

    ”Men nu skal du altså ikke lytte til alle de historier, de fylder dig med. De kan manipulere med dig lige med det samme, og det er jo ikke nemt at se med den mangel på erfaring, du besidder. Dit unge hoved vil snart finde ud af, hvad der er mest fornuftigt.” Jeg rynkede på næsen over den gang pjat, hun ævlede om. Hun havde ikke selv været meget ældre end mig den gang hun fik mig. Og så snakker hun om at være fornuftig? Hvis jeg selv skulle sige det, var jeg ti gange mere fornuftig end hende.

    Jeg fik lyst til at spørge hende, om den gang hun var gift med Vatokan. Jeg håbede hele tiden på, at jeg ville komme til at forstå hende bedre. Måske finde ud af, hvorfor hun var, som hun var, for jeg ønskede inderligt, at jeg kunne ændre min mening om hende. Dog skulle jeg heller ikke glemme den samtale, jeg havde hørt mellem hende og Tailo.

    ”Hvorfor giftede du dig med Vatokan?” spurgte jeg.

    Hun så overrasket ud over mit spørgsmål, men besluttede at svare. ”Fordi jeg elskede ham, og han elskede mig. Den mand havde ikke en ide om, hvad det ville sige at elske, før han mødte mig, og så kunne han ikke undvære mig. Vores familier brød sig ikke om det. Din mormor og morfar ville ikke snakke med mig, efter jeg fortalte dem, at jeg ville giftes med ham, men jeg var ligeglad. Jeg var ung og uansvarlig og håbløst forelsket i ham. Måske skulle jeg lige tilføje, at han var en flot fyr oveni købet, men det var nu ikke det der tiltrak mig. Jeg kunne lide, at han ikke var for fin i det. Han gjorde som han ville, og bestemte over sig selv. Og da vi blev gift, elskede jeg den følelse af frihed, jeg havde hos ham. Jeg kunne gøre, lige hvad jeg ville, men efter nogle år fandt jeg ud af, hvor utilregnelig han var, og det blev kun værre. Jeg havde været blind. Dum nok til at se udenom hans dårlige sider, men pludselig gik det op for mig, hvad for et menneske han var. Han var stort set ligeglad med andre mennesker og behandlede kun ildbetvingerne godt. Gav dem de bedste stillinger på borgen og gav dem økonomiske fordele til forskel for de andre former for betvingere, som bare skulle arbejde hårdt, og sådan er det stadig. Det har altid undret mig, at han valgte mig, men man kan vel ikke altid bestemme over kærligheden vel.”

    ”Så du besluttede at flygte?”

    ”Ja, men det var hårdt. Jeg elskede ham stadig, men jeg vidste også, at ildbetvingere ikke var til at regne med, og det havde de aldrig i Gia Livarias historie været. Så derfor samlede jeg dem der ville med og stak af. Nu bor der næsten ingen andre end ildbetvingere i Bolania og tak skæbne for det. Jeg er kun glad for, at jeg ikke skal trækkes med for mange af dem, for det er lidt trættende.”

    Selvfølgelig kunne jeg ikke undgå at blive ked af det, hun sagde. Det gjorde næsten fysisk ondt på mig, at hun ligefrem sagde, at man ikke kunne regne med sådan en som mig, men jeg havde jo hørt det før. Det var ikke noget nyt.

    ”Mener du så heller ikke, at du kan regne med mig?” Jeg kunne ikke lade være med at spørge. ”Undskyld jeg spørger, men jeg kan ikke undgå at tage det personligt.” Jeg var ret sikker på, at det ikke var det, Tailo havde ment med at sætte hende på plads, men jeg kunne ikke. Ikke lige nu, hvor der stadig spirede et lille håb om, at vi måske kunne få et ordentligt forholdt til hinanden.

    Nej håbet var allerede ødelagt, men lad os bare sige, at jeg var en kujon.

    ”Nej selvfølgelig mener jeg ikke det min skat.” Jeg så noget i hendes øjne. Jeg kunne ligefrem se løgnen vokse. ”Du har det rigtige blod. Måske har du Vatokans evner, men du har mit blod i dine årer, og jeg ved, at du er en sød og kærlig pige indeni. Det er måske gemt bag dit stædige temperament, men de gode sider er der, og dem skal vi nok finde frem. Ja nok var Tailo ikke til at stole på, men du kunne lære noget af ham. Han var fornuftig nok til at se, at hans evner var for farlige at rende rundt med.”

    ”Ville du så hellere have, at jeg ikke havde nogen evner?”

    ”Nej da. Så kunne du jo ikke kontakte folk i tankerne, og det er ret nyttigt at kunne. Desuden er de evneløse heller ikke altid for kvikke. De har ikke det rigtige blod ligesom du og jeg. Ikke for noget, men jeg er sørme lettet over, at din ven alligevel besluttede sig for at tage af sted. Jeg var ved at blive bekymret for, om i to var ved at blive lidt for tætte, hvis du forstår.” Hun lo. ”Find du hellere sammen med sådan en som Malum.”

    ”Men du sagde, at de bare ville manipulere med mig.” Alia forvirrede mig. Nu vidste jeg pludselig, hvorfor folk sagde, at hun var utilregnelig. Det var som om, hun ikke selv kunne finde rundt i, hvad hun mente.

    ”Det kan de også, men jeg stoler på, at du kan finde ud af det. Jeg kan bare ikke se, hvem vi ellers skulle sætte dig sammen med. Folk er ikke helt så vilde med ildbetvingere. Ved du hvad Sarina, jeg syntes altså, at det er helt vildt hvor skinnende glat dit hår er. Og så rødt. Jeg er sikker på at en hver ildbetvinger ville stå i kø for at få dig.” Først sagde hun, at jeg ikke var gammel nok og gav udtryk for, at jeg ikke kunne finde ud af noget, og pludselig stolede hun blindt på, at jeg sagtens kunne styre det selv. Var hun ude på at få mig til at forsvinde ned i den anden ende til Ildfolket, så hun kunne få det hele for sig selv? Eller forsøgte hun at vinde min tillid ved at give mig komplimenter, så jeg endte med at stole på det hun sagde og lod hende tage tronen? Hvor i alverden ville hun hen med det?

    Jeg var gået fuldstændig i stå med mit æble, simpelthen fordi jeg ikke kunne regne ud, hvad hun havde gang i. Skiftede hun taktik?

    ”Jeg er færdig, så jeg tror, jeg vil bevæge mig ned til Malum,” sagde jeg roligt og rømmede mig. ”Tak for mad.” Jeg smilede og rejste mig.

    ”Så må du have en rigtig god dag.” Hun smilede tilbage, og jeg drejede om på hælen for at skynde mig væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...