Vampires in jail? - Niall Horan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2014
  • Opdateret: 10 okt. 2014
  • Status: Igang
Aria drømmer om denne fyr. Hvem er han? Hun når aldrig at se hans ansigt, for drømmen slutter altid før. Den dag hun kom i spjældet, gik hun forbi en dreng, som en masse piger stod omkring. Hun fik en mærkelig fornemmelse, men går bare hurtigt videre. Hvad var det lige? tænker hun. Aria får mærkelige følelser når hun ser et billede af bandet 'One Direction'... Hun får altid øje på en bestemt dreng i bandet. Hans navn er vist... Niall Horan? Nu begynder følelserne for real!

6Likes
5Kommentarer
429Visninger
AA

5. Jail?

 

Jeg kiggede forskrækket hen på politibetjenten. Mig, dræbt nogle? Okay, jeg er 'bad' og sådan, men at myrde en person kunne jeg ikke finde på, kun hvis personen irriterede mig. ''Ja, vi har som sagt ikke tid til undskyldninger'' sagde politimanden. "Jamen, jeg taler jo sandt. Jeg har fucking ikke dræbt den lort der" siger jeg, og peger mod manden, som er på vej ind i en slags hvid pose. "Hey, unge dame. Tal ordenligt. Ikke nok med, at du har dræbt manden, men så kalder du ham også for lort? Du burde virkelig skamme dig!" Sagde politibetjenten. Jeg stod som frosset, som om det var et maridt, jeg kunne ikke engang forsvare mig nok, til ikke at komme i fængsel. "Ja, frue, vi har talt med dommeren, lige da mordet skete, og han har eklæret dig skyldig, og du skal i fængsel i 30 år, medmindre nogen betaler dig ud. Men du skal mindst sidde der i 2 år!" Sagde politibetjenten strengt. Hvas? Mig? Hvordan f*ck kunne det lade sig gøre? Jeg var mundlam. Der kom en slank, muskuløs politibetjent hen til mig, og sagde "Ja, øhm, følg med mig frue", og med de ord, smed han mig ned i en lille politibil.

"Du må gerne stå af, frue" sagde politibetjenten. Bygningen var helt slidt. Der lå skrald overalt rundt om bygningen, og noget af skriften hvor der stod "POLITI STATION" var slidt, så der stod "POLI I STA I N". Det giver virkelig ingen mening. Vi gik ind i den meget slidte bygning, og det første jeg så, var ham drengen fra det berømte boyband, og fra min drøm. "Hvad laver du her" røg det ud af min mund. Nej, nej, nej Aria, det sagde du bare ikke. "Jeg er blevet anklaget skyldig i et mord" sagde han. "Aria, det er dit navn, ikke?" Spurgte en politibetjent. "Er du pædofil eller hvad?" Spurgte jeg. Ja, nogengange (selv i svære situationer) må man sku godt ha' humor. "Sæt dig ved siden af Niall James Horan, unge dame" sagde politbetjenten, som åbenbart hed Pow. "Er det din mand, eller hvad, Pow?" Spurgte jeg drillende. Jeg kunne hører verdens sødeste og dejligste latter, i baggrunden. "Ja, Hej, jeg er så Niall" sagde Drengen fra min drøm, og hilste venligt. "Åh, ja, Pows mand, ikke?" Spurgte jeg. Han begyndte at grine igen. Jeg kunne hører den latter om og om igen. "Der er da ikke noget galt med bøsser" sagde Pow stille. Men så blev han streng igen "Så er det nok" sagde Pow, og tog fat om mine arme, satte lænker på, og kastede mig ned i en stol, ved siden af Niall. "Ehm, Hej,. Jeg er Aria" sagde jeg. "Du ser da ikke ud til, at dræbe nogen, med din and, på din hals" sagde Niall, smilende. Åh nej, den and, havde jeg ikke fået væk endu. "Åh ja du ved. YOLO" sagde jeg. Jeg kunne mærke, at jeg rødmede.

"ARIA JAMES STAMPS", hørte jeg en stemme råbe. Og den stemme tilhørte.. Min... Åh nej. "HVAD I HIMLENS NAVN, HAR DU GANG I? DRÆBE ET HELT MENNESKE, HVAD I?". Jep, hun var ikke typen der bandede. Det var min mor. "Mor, slap af, jeg har ikke dræbt nogen!" Sagde jeg irriteret. "NU SKAL DU HELLER IKKE LYVE FOR MIG, DIN.. DIN MØGSO".. Okay, det var så ikke min mor, det var en eller anden djævel, der ikke gad tie stille. "Mor, slap af, du kender mig. Jeg kunne aldrig finde på at dræbe en" sagde jeg. "Jeg ved ikke om jeg kender..." Hun tiede stille. Hun fik ligeså stille øjenkontakt med Niall, og åbnede munden. Jeg kunne lugte, hendes kaffe ånde. "Niall James Horan? Hmm, du plejede at gå ud med min lille Melanie, da hun var 15" sagde min mor. Jeg faldt ned, fra stolen. "Ja, mig og ham, havde også noget kørende" sagde min mor. Jeg var mundlam. "HVAD? NIALL?" Nærmest skreg jeg. "ER DIG OG MELANIE SØSKENDE? DU ER SÅ SØD, OG HUN ER SÅ.. IRITERRENDE" sagde Niall. "Jeg er smigret.. MEN DET ÆNDRE IKKE NOGET MED, AT DU HAR VÆRET SAMMEN MED MIN MÒR OG SØSTER" siger jeg. "HEY ARIA, calm down, okay? Jeg har ikke på noget tispunkt i mit liv, været sammen med din søster. Hun forfulgte mig, og sagde til alle, at vi var sammen, som vi ikke var. Din mor synes så om mig, med tiden, og ville møde mig. Da jeg så sødt afslog, kom Melanie og din mor hjem til mig. Jeg var ikke hjemme, så de brød bare ind, og gik ind på mit værelse. Ja, så jeg har ikke været sammen med nogen af dem" sluttede Niall af med. "Så det var den nat. D. 17 - 2009. Da du sagde at dig og Melanie skulle ud, og spise vegetarisk mad, men i stedet tog i hen til hans hus, og stjal ting fra ham? Jeg kan tydeligt huske, da du havde det billede med. Jeg kunne lige skimte det. Det var Niall, men du løj, og sagde, at det var far som ung. Jeg... Kan ikke tro, at du har løjet for mig" sagde jeg stille, "Nej, han lyver. Han gad ikke være sammen med Melanie, så jeg sagde, at jeg gerne ville være sammen med ham" sagde min mor. "Nej, mor. Du taler ikke sandt, for du stammer. Og når du stammer, så taler du ikke sandt" sagde jeg. Hvordan kunne hun lyve sådan for mig? "Mor, bare gå, jeg skal alligevel sidde her i 30 år" sagde jeg roligt. "HVAAAAAD?!" Skreg min mor. Alle omkring os, kiggede kun på hende. "Ja, men her kommer det bedste, jeg kan betales ud, men jeg skal sidde her i mindst 2 år" svarede jeg grinene. "Aria, jeg går nu, og jeg vil få dig ud. Din far er advokat" sagde min mor, og med de ord, gik hun derfra, men inden hun nåede døren sagde hun "og Niall, husk. Vi forfulgte dig måske dengang, men vi er nye mennesker nu. Melanie ledder faktisk stadig efter dig" sagde min mor.

"Wow, det var mærkeligt" sagde jeg. "Om det var, men husk, jeg har aldrig haft noget med dem. Men jeg er begyndt at kunne lide dig" sagde han stille. "Ilm" sagde jeg. Han lyste op. Lige pludselig kommer Pow og siger, at vi skal ind i vores celle nu. "Så er det nu" siger Niall. Han virkede nervøs. Jeg prøvede at holde Nialls hånd, men det var ret svært med håndjern, men jeg holdte den da. "Har du enteligt myrdet, eller tror de, at det er dig, der har myrdet?" Spurgte jeg. Han kiggede på mig i nogle sekunder, og åbnede munden, men lige inden han nåede at sige noget, afbrød Pow ham "Her er jeres celle så" sagde Pow. Så mange følelser løb igennem min krop.

Så er det kapitel ude. Håber i kunne lide det, og undskyld, jeg har ikke haft mulighed for at komme på movella.

-Haffi

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...