Med Livet i Hænderne

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 apr. 2014
  • Opdateret: 22 apr. 2014
  • Status: Færdig
Du tror måske, at dit liv er helt dit eget, og at dine valg er dine egne. Hvad nu hvis det ikke var tilfældet. Hvad hvis der var nogen der havde dit liv i deres hænder.

2Likes
0Kommentarer
253Visninger
AA

1. Med livet i hænderne

Du tror måske, at dit liv er helt dit eget, og at dine valg er dine egne. Hvad nu hvis det ikke var tilfældet. Hvad hvis der var nogen der havde dit liv i deres hænder.

 

   Jacke var sytten år, og gik i gymnasiet. Han var en ganske almindelig studerende, ligesom alle andre. Ikke den mest spændene person, men heller ikke den kedeligste. Eller sådan var det i hvert fald indtil de sidste par måneder. Jacke var lige faldet rigtig til, og han fået sig en god gruppe venner. Da jeg kom ind i billedet. Eller rettelse mig og mine ”venner”. Ser du vi var egentlig ikke venner mere en slags kolleger. Men mere om det senere. Vores leder havde fået en hvis interesse for Jacke, og havde bedt so om at tage os godt af ham. Da jeg havde leder positionen i vores afdeling, var Jacke altså blevet min opgave.

 

Det var den første dag efter påske ferien. Jeg havde fået min opgave, at holde mig tæt til Jacke, og gjorde klar til at udføre den. Jeg satte mig på den plads, der var lige ved siden af Jackes sædvanlige plads i drama. Jeg havde aftalt med vores lære, at klassen skulle deles op i par, og lave en lille to mands sene. Hun skulle lave parrene tilfældigt, men Jacke og jeg var selvfølgelig allerede bestemt på forhånd. Alt gik lige efter planen. Vi lavede en fantastisk sene, og fik tolv for opgaven. Efter jeg snakkede rigtig godt med Jacke, og fik ham overtalt til at spise frokost sammen med mig. Bagefter gik vi til time sammen. Mit skema var blevet tilpasset Jackes, sådan at hver tredje time havde vi hver for sig. Det måtte jo ikke vække opmærksomhed. Det fortsatte sådan i to måneder. Alt gik fremragende og lige efter planen, da Jacke inviterede mig ud. Jeg tænkte, at det nok ikke kunne skade at sige ja. Jeg mener, jeg skulle jo passe på ham. Vi gik i biffen, og jeg havde den bedste aften i mit liv. Jacke må også have haft det sjovt, for nogle dage senere inviterede han mig ud igen, og jeg sagde ja. Vi var på den ene date efter den anden, og jeg må indrømme at jeg aldrig har følt mig så levende. Jeg var helt væk i min egen drømme verden, og det føltes som om at jeg svævede på en lyserød sky. Så det kom som et chok da jeg fik opgaven, at slå ham ihjel.

 

  Jeg ville ikke. Jeg var fuldstændig forelsket i ham. Han var mit et og alt. Han fik alle mine problemer til at virke så ligegyldige. Jeg var knust, men jeg vidste, at jeg ikke havde noget valg. Jeg måtte gøre det, hvis jeg ville overleve. Mit liv er nemlig ikke mit eget. Jeg kan ikke tage mine egne valg. Jeg er eget af en organisation, som vil have magten. Og det er mine, så kaldte kolleger også. Vi er der ikke af vores eget valg, men vi kan heller ikke søge hjælp. Vi er faget af vores tidligere liv.

 

 Jeg, for eksempel, blev efter ladt af mine forældre da jeg var fire, og jeg overlevede ved at stjæle. Men som jeg blev ældre, kunne jeg ikke overleve på småstjælerig, og jeg kunne ikke sælge videre. En dag var jeg ude og stjæle. Hvad jeg ikke vidste var at huset, jeg var brudt ind i, tilhørte lederen af den organisation som nu ejer mig. Hans vagter kom efter mig, og jeg stjal den enes pistol og dræbte fire vagter, før de stoppede. Jeg var forvirret og bange, så da jeg opdagede hvad det var jeg havde gjort, smed jeg pistolen fra mig, og skabte der ved en mulighed for vagterne. De fangede mig og iførte mig håndjern. Lederen kom hen til mig, og sagde at han var meget imponeret over mine evner med et våben. Han fortalte mig, at hvis han ringede til politiet, ville jeg blive smidt i fængsel resten af mit liv. Men han ville give mig en chance for at betale ham tilbage i stedet for. Det eneste jeg skulle gøre var at træne med våben og kampsport, og udføre de opgaver han stillede mig uden spørgsmål. Jeg tænkte at det ikke lød så dårligt at slippe for livstil når jeg bare skulle udføre nogle opgaver og træne. Men det var meget være. Før min første opgave indsatte de en lille chip i min nakke. Det var en sporingschip, så de kunne finde ud af hvor jeg var. Min første opgave gik ud på at finde en dame som jeg ikke kan huske navnet på. Det var let nok og da jeg havde fundet hende fik jeg min næste opgave. Jeg skulle slå hende ihjel. Da jeg fik det at vide blackede jeg out. Jeg kunne ikke slå hende ihjel. Jeg nægtede at gøre det, og forsøgte at advare hende. Men det var den værste ting jeg kunne gøre. For før jeg nåede der hen bedøvede lægerne, der havde sat sporingschippen ind i min nakke, mig. Da jeg vågnede havde de ind sat to andre chips. En til at bedøve mig og en til at dræbe mig. Så du kan nok se at jeg ikke har noget valg når det kommer til stykket. Jeg ved ikke, hvor mange menneskers liv der er endt i mine hænder, men det er alt, alt, alt for mange.

 

   Jeg kom ikke i skole før, et par dage før jeg skulle udføre opgaven. Jeg gik over til Jacke og sagde at mine forældre gerne ville møde ham. Han fik jule lys i øjnene og jeg tror at det eneste andet tidspunkt hvor han var så glad i al den tid jeg havde kendt ham var da jeg sagde ja til at gå ud med ham den første gang. Jeg kunne mærke hvordan tårerne pressede sig på og mit hjerte krakelerede.

 

   Da dagen kom hvor Jacke skulle dø, var jeg ligesom en robot. Igen tanker. Igen følelser. Jeg udførte bare mit ritual med at vaske mine hænder før og efter jeg udførte opgaven. Jeg kan stadig se Jackes ansigt når jeg lukker mine øjne. Se det forrådte blik i hans øjne da jeg trak pistolen frem fra min støvle. Jeg kan stadig mærke mit hjerte splintres. Det gør for ondt at fortsætte så dette er enden. Jeg vil ikke tage flere liv. Det er det valg jeg kan tage selv.

 

Så nu ved du at det ikke er alle der har deres liv i deres egne hænder. Det er ikke alle der ser fire ud der er det. Jeg ville ønske der var nogen der havde hjulpet mig, men nu håber jeg bare på at der er nogen der vil læse det her og hjælpe med at få den organisation stoppet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...