Diana - 1D {Louis Tomlinson}

Velkommen til Diana Miller Wilson's liv. Diana er en sød, sjov, skør, drenget og livsglad pige, på trods af at hun er blevet mobbet hele sin barndom, og bliver stadig mobbet på sin skole. Diana er 18 og har boet selv siden hun var 16 år, hun arbejder på en lille cafe i midten af London Hun er meget drenget og det er selvfølgelig også der for hun bliver mobbede... En dag da Diana er på vej hjem fra sit arbejde bliver hun overfaldet af nogle drenge, men hvad hun ikke ved er at fem 'Normale' drenge bliver vidne til dette overfald. Drengene er også kendt som selveste One Direction. Vil Diana fortælle sin store hemmelighed som hun har vidst fra hun var helt lille og vil hun overhovedet åbne sig op for de fem drenge og vil der måske komme mere end vendskab?? Eller vælger hun at lukke sig inde og lade hemmelighed være hemmelighed?? Hemmeligheden kan i hvert fald ændre hendes liv for altid. Følg med i Diana Wilson's liv eller lad være?

40Likes
27Kommentarer
2136Visninger
AA

10. Kapitel 9

Diana:

"Det er en interessant artikel. Fordi du er model, har de gået ret meget amok. Her står næsten din livs historie." Griner Louis. Vi sidder allesammen ved bordet, påklædt, jeg har taget gårsdagens tøj på. Det er fint til jeg kommer jeg hjem. "Oh my God." Udbryder jeg bange og river avisen ud af hånden på ham. Jeg skimter hurtigt artiklen og ånder så lettet op.

"Det står der ikke." Forklarer jeg de fem undrende drenge. "Hvad står der ikke?" Spørger de næsten synkron. Jeg griner forlegent og ignorer spørgsmålet.

"Hvad står der ikke?" Råber de næsten nu. "Okay okay. De har ikke mit første photoshoot nævnt." Nu ser de endnu mere forvirret ud.

"Altså... Det er en ret pinlig historie. Jeg kom til at smadre hele podiet og et par modeller fik et brækket ben." Mumler jeg og rødmer. Pinligt.

"Hvordan fanden lykkedes det dig?" Spørger Zayn. Jeg kigger skarpt over på ham. "Jeg skvattet såmænd i nogle ledninger. Hvilket fik en af lys lamperne til at vælte ned oven i hovedet på en model, der så støttede sig op ad en lydstang. Der væltede ind i kameraerne, som væltede ind i podiet og gav mig et flækket øjenbryn." 

Drengene er flade af grin. "Hold da op, hvor er det langt ude Diana ." Jeg kan også se det for mig. Overskrifterne:'Diana Wilson skvatter og smadrer sine nærmeste'. Fedt ikke? Nope dope!

"Ja ja." Mumler jeg surmulende. Ikke sjovt! 

Da deres latteranfald endelig stilner af, ånder jeg glad op. Jeg hader at blive grinet af. Det er så creepy. Jeg føler mig altid så dum. Langt ude, I know!

Jeg hviner, da jeg tager endnu en bid ad min NUTELLA mad. Elsker nutella. Så lækkert. Det er helt utrolig. Love on skaberen af nutella. 

★★★

Ved godt det er et lidt kort kapitel, men der kommer også et i morgen.. 

Hvad syntes i om den?  ★

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...