Diana - 1D {Louis Tomlinson}

Velkommen til Diana Miller Wilson's liv. Diana er en sød, sjov, skør, drenget og livsglad pige, på trods af at hun er blevet mobbet hele sin barndom, og bliver stadig mobbet på sin skole. Diana er 18 og har boet selv siden hun var 16 år, hun arbejder på en lille cafe i midten af London Hun er meget drenget og det er selvfølgelig også der for hun bliver mobbede... En dag da Diana er på vej hjem fra sit arbejde bliver hun overfaldet af nogle drenge, men hvad hun ikke ved er at fem 'Normale' drenge bliver vidne til dette overfald. Drengene er også kendt som selveste One Direction. Vil Diana fortælle sin store hemmelighed som hun har vidst fra hun var helt lille og vil hun overhovedet åbne sig op for de fem drenge og vil der måske komme mere end vendskab?? Eller vælger hun at lukke sig inde og lade hemmelighed være hemmelighed?? Hemmeligheden kan i hvert fald ændre hendes liv for altid. Følg med i Diana Wilson's liv eller lad være?

40Likes
27Kommentarer
2148Visninger
AA

4. Kapitel 3

Diana:

Det tog ikke særlig lang tid at komme hjem.
Min lejlighed er ret blæret fordi, mine forældre er ret  rige..

Mig og Freddie fik lavet vores lektier og jeg skulle på arbejde. 

jeg arbejdede på en lille hyggelig cafe i midt London.
Jeg tog mit elskede skateboard derhen. Kl. er 16.00 og jeg skal først hjem kl. 22.00! Så jeg har et par timer her, men jeg får også ret meget i løn!!

6 timer senere kunne jeg endlig komme hjem og sove. 
Men jeg skulle hele vejen hjem og der er kun lille mig og den store verden derude.
Det lød meget poetisk, måske skal jeg bliver digter?

Jeg skulle forbi mit hadested, da der kom 3 drenge hen i mod mig.
Jeg genkendte: Mike, Luke og en eller anden random person!
Jeg løb så hurtigt på mit skate board så muligt, men drengen fik mig alligevel væltede.
det var garenteret Anna der havde sendt dem herud!!
Mike og Luke er bedstevenner og Mike er vildt forelsket i Anna, Så han vil gøre alt for hende.
Sødt?? Neeeej

Svagpisser....

De kiggede på mig med et lusket blik og lille lusket smil på læberne.

De troede sikkert jeg var bange! Som om..
De tror jeg bare er en lille gnom der ikke kan forsvare mig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...