Diana - 1D {Louis Tomlinson}

Velkommen til Diana Miller Wilson's liv. Diana er en sød, sjov, skør, drenget og livsglad pige, på trods af at hun er blevet mobbet hele sin barndom, og bliver stadig mobbet på sin skole. Diana er 18 og har boet selv siden hun var 16 år, hun arbejder på en lille cafe i midten af London Hun er meget drenget og det er selvfølgelig også der for hun bliver mobbede... En dag da Diana er på vej hjem fra sit arbejde bliver hun overfaldet af nogle drenge, men hvad hun ikke ved er at fem 'Normale' drenge bliver vidne til dette overfald. Drengene er også kendt som selveste One Direction. Vil Diana fortælle sin store hemmelighed som hun har vidst fra hun var helt lille og vil hun overhovedet åbne sig op for de fem drenge og vil der måske komme mere end vendskab?? Eller vælger hun at lukke sig inde og lade hemmelighed være hemmelighed?? Hemmeligheden kan i hvert fald ændre hendes liv for altid. Følg med i Diana Wilson's liv eller lad være?

40Likes
27Kommentarer
2150Visninger
AA

12. Kapitel 11

Diana:

Jeg hopper ind på mit værelse og direkte ind i min Walk-in. Her smider jeg hurtigt mit gamle klamme tøj og hopper i et nyt sæt. Et rigtig awesome et. Blå T-shirt med en stor smiley og teksten: I am with stupid. Og fra teksten går der pile i alle retninger, undtagen op.

Jeg tager også et par hvide shorts. Nu skal jeg fortælle hemmeligheden bag mit tøj, alt mit tøj - Ingen kan kopiere det, fordi det er fra børneafdelingen, for en gangs skyld er det en god ting at være pokkers lav.

Jeg dropper fodtøj, elsker at have bare fødder. Jeg smutter over til døren og får et chok, da den hamrer op i nogen.

Jeg ser chokeret om bag døren hvor Louis tager sig til sit private sted og ser ondt fra mig til den stol han blev skubbet ind i. Jeg griner stort og ukontrolleret, da han mumler noget i retning af:"For meget... Hvad skal det til for... Hvad har jeg gjort for at ende sådan..." Han ser på mig med et surt blik. "Grin du bare... Voldemort." Tilføjer han efter en tænkepause. 

Jeg hviner. Han ser underligt på mig. "Jeg er tilhænger af Voldemort, Dødsgardist you know!" Smiler jeg ondt. Jeg retter min ikke eksisterende tryllestav mod ham og råber:"Avada Kedavra."

Desværre falder han ikke død om. Jeg glor surt på den tryllestav der ikke findes. Jeg vifter forvirret med den bare luft, som er min 'stav'. Ingen reaktion. Pokkers.

Louis griner af mig. Jeg ser fornærmet på ham. "Tunfisk." Mumler jeg af ham. Hvilket er et bandeord i min verden. 

"Diana - Følg med." Jeg ser igen en ny person træde ind i mit værelse. Har vi Kom-Sammen-Fest eller sådan noget? Denne gang er det Zayn.

Jeg ser fornærmet på ham. Han kommanderer sgu med mig. Alligevel følger jeg efter Zayn ind i stuen og efterlader Louis på mit værelse

I stuen smider jeg mig i min bløde sofa.

"Ja?" Spørger jeg Zayn direkte. Han smiler slesk.

- Vent lige lidt. Slesk? Hvorfor nu det?

Gud! Zayn er i virkeligheden en voldtægts mand og vil voldtage mig! "Hjæælp! Louis! Harry!" Skriger jeg og lidt efter står de med et spørgende og direkte skræmt udtryk i døren indtil stuen.

"Hvad så?" Spørger Louis. Jeg peger med en bange og bebrejdende finger på Zayn. "Han vil voldtage mig." Stammer jeg. Nu ligner de allesammen spørgsmålstegn. Især Zayn, et spørgsmålstegn x987653849. "Han vil voldtage mig. Han smilede slesk." Jeg peger igen på den skyldige Zayn.

Men får ikke den ønskede reaktion. "Kæft, du dum Diana." Og så flækker de af grin. "Men... Men... Men..." Stammer jeg, hvilket får dem til at grine endnu mere.

"Fint! Hvad er der så Malik." Snerrer jeg. Ikke sjovt. Han tørrer for sjov en lattertåre væk. Han peger så på en skuffe. Jeg hopper op ad den ellers bløde sofa og hopper hen til skuffen. Det var hopper x2 - Jeg er god til det her. 

Jeg kigger lidt og stivner. Det er min private skuffe. Min eneste hemmelighed. Det er noget de ikke skal kende til.

Jeg har billeder i den. De fleste er ikke så rare at se på. De minder mig om smerte. Jeg fik dem af min mor, da hun smed mig ud og ikke gad at se mig længere. "Ikke noget." Jeg lukker hurtigt skuffen. Men vækker deres nysgerrighed...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...