Diana - 1D {Louis Tomlinson}

Velkommen til Diana Miller Wilson's liv. Diana er en sød, sjov, skør, drenget og livsglad pige, på trods af at hun er blevet mobbet hele sin barndom, og bliver stadig mobbet på sin skole. Diana er 18 og har boet selv siden hun var 16 år, hun arbejder på en lille cafe i midten af London Hun er meget drenget og det er selvfølgelig også der for hun bliver mobbede... En dag da Diana er på vej hjem fra sit arbejde bliver hun overfaldet af nogle drenge, men hvad hun ikke ved er at fem 'Normale' drenge bliver vidne til dette overfald. Drengene er også kendt som selveste One Direction. Vil Diana fortælle sin store hemmelighed som hun har vidst fra hun var helt lille og vil hun overhovedet åbne sig op for de fem drenge og vil der måske komme mere end vendskab?? Eller vælger hun at lukke sig inde og lade hemmelighed være hemmelighed?? Hemmeligheden kan i hvert fald ændre hendes liv for altid. Følg med i Diana Wilson's liv eller lad være?

40Likes
27Kommentarer
2146Visninger
AA

11. Kapitel 10

Diana:

Jeg tager mine sko på. Højhælede. Jeg er høj igen. Eller okay. Lidt høj. Okay nej. Jeg er stadig lav. "Diana. Skal vi over i parken allerede?" Spørger Niall forvirret. Så smiler han. "Jeg henter lige fodbolden." Jeg nikker uden at høre efter. Opfanger bare fodbold. Hvilket er nok.

For mor her var på første holdet i skolen og gymnasiet. Hehe. Jeg er god til fodbold. Okay nej. Jeg var ikke engang på et hold. Gad bare ikke fodbold. Hvem gider at løbe efter en bold, for at skyde den ind i et net? Hvad hjælper det verdensøkonomien? 

Jeg lader være med tage jakke på. Solen skinner så det er der ingen grund til. Og jeg elsker forresten regn, så det ville ikke gøre noget. Hehe.

Jeg smiler et meget creepy smil, hvilket får Harry til at se ned på mig med et løftet øjenbryn. "Hvad så Wildson?" Spørger han flabet. Jeg er for det første træt af han ser ned på mig, åndsvage højde! For det andet: Wildson?! Fuck ham.

"Åh, såmænd bare din død i forskellige udgaver!" Lyver jeg. Han træder hurtigt et skridt væk, da jeg ser ondt på ham, med et sindsygt blik. Jeg kan noget med mine øjne.

Da nogen fniser, ser jeg over på Liam der er dukket op i døråbningen og har set det hele. Jeg smiler bare til ham. Så vender jeg mig om. Går ud i opgangen og smækker døren i efter mig. Så kan de lære det. Gider ikke vente på jeres fodbold.

Jeg hopper ned ad trapperne, er ikke i god kondi, men jeg elsker at hoppe. Og så ender jeg da også med at glide på et vådt trin og trille den sidste trappe ned med et forskrækket skrig.

Lidt efter kom fem drenge stormende. De glor, griner og hjælper mig så op. "Seriøst. Den kan

falde ned ad en trappe." Udbryder Louis, mens han peger på mig. Jeg ser ondt på ham. "Hvad i den hellige kængurus navn fabler du om? Den?" Vrisser jeg af ham.

"Uhm... Ikke noget," han smiler akavet og jeg laver bare loser-tegnet til ham. Aha! 

Han ser snoppet på mig. "Hvad skulle det til for?" Hans stemme var bebrejdende, men man kunne alt for tydeligt høre den drillende undertone. "Jeg ville såmænd bare vise dig hvilken taber du er her, istedet for foran hele verden." Jeg smiler flabet. Der får jeg sgu lukket kæften på ham. Haha! 

Niall lægger en arm om mig. "Jeg håber du er bedre til fodbold, end du er til at hoppe ned ad en trappe og tegne på folk!" Griner han af mig. Jeg ryster fornærmet hans arm af mig. Jeg er da super god til at tegne!

"Du sårer mig." Siger jeg og ryster falsk over hele kroppen. Han trækker mig bare ind i et kram. Ligner jeg en bamse? Nej vel? Det tænkte jeg nok. "Det må du undskylde lille fugl." Jeg ser sjovt op på ham. 

"Vi er altså fremme nu." Jeg sender Louis et fantastisk (Hvad sker der lige her, fantastisk?)

dræberblik, men samtidig er jeg overrasket. Har slet ikke lagt mærke til vi er gået over til parken. "Så skal der spilles fodbold." Råber Harry.

De lægger deres jakker i en bunke og jeg tager også mine stiletter af. Jeg kan godt lide at have bare tæer, så føler jeg mig helt fri. 

Jeg løber ud på banen og hopper lidt op og ned. Jeg har spist en marsbar, så jeg er langt inde i hypertilstanden. "Okay. Holdene er Diana, Harry og Liam. Niall, Louis og mig." Dirigerer Zayn.

Jeg nikker og skynder mig over til mit hold.

"Bare så I ved det, jeg er værre til fodbold end jeg er til at hoppe ned ad trapper." Forsikrer jeg med et drillende smil. Harry sukker. "Så står du på mål." Jeg ser skræmt på ham. Hvor dum er han lige.

Jeg kan ikke engang nå op til toppen af målet, når jeg står på tæer. Hvordan fanden skal jeg så forsvare det?

Alligevel stiller jeg mig over i målet og jeg kan se Niall grine ad mig, da jeg glor på bolden som jeg åbenbart skal skyde afsted før spillet starter. "Jamen...." Jeg glor lidt på bolden, før jeg så bare sparker til den. Hvilket ikke går godt.  

Mit spark er fint. Det når en hel meter væk fra mig, men jeg snubler også under høje latterkaskader. Tsk.

Jeg fælder et par tårer, som jeg arrigt tørrer væk og retter på mit tøj. Fuck det gjorde ondt.

"Motherfuckerhate on soccer." Mumler jeg og ser ondt på Zayn der nærmer sig mit mål med bolden. Oh no.

Han skyder. En meget høj bold. Jeg hopper op, men kan stadig ikke nå den. Og den ryger lige op i hjørnet. 1-0 til dem.

"Snyd. I udnytter min højde." Råber jeg surt. Jeg hader at folk udnytter min højde. De griner bare, mens Liam ser opgivende ud. Han ved sgu godt vi har tabt på forhånd.

"Det her gider jeg ikke." I protest sætter jeg mig ned i målet og tager kun de bolde jeg kan nå med hænderne. Hvilket vil sige, at da kampen er slut står der 16-2 til dem. Hehe. 

"Diana. Din klovnefisk." Råber Harry opgivende af mig. Jeg slår en ond latter op og ser endnu en gang sindsygt på ham. Han bakker hurtigt væk. Hvilket resulterer i grineflip fra min og de andres drenges side af.

"Jeg er bestemt ikke en klovn eller en fisk, eller nogen af delene. Jeg er en flodhest. Fat det!" Råber jeg af ham. Jeg kommer op og stå og springer op på ryggen af ham. Så vi begge vælter ned i græsset. Harry nok mest fordi han ikke var forberedt. "Jeg sagde jo jeg er en flodhest. Jeg vejer." Siger jeg stolt og drengene er flade af grin. Sikke nogle klovnefisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...