Trekantsdrama

Trekantsdrama er en stil, jeg skal afleveret til min lære. det er den sidste stil udover prøvestilen, jeg skal skrive i folkeskolen. jeg ville blive meget glad hvis i gad fortælle mig hvad i synes om den. xx

4Likes
8Kommentarer
4351Visninger
AA

2. Kære Christian - Anastasias Brev.

30. juni 1851 

Kære Christian.

Jeg ved ikke om du læser dette, men jeg håber det. Jeg så dine øjne i dag uden for kirken. Jeg troede først, at det var løgn, og bagefter troede jeg, at jeg så syner. Christian, jeg troede efter ikke at have hørt fra dig i næsten 12 måneder, at du var blevet offer for krigen. Jeg troede, at jeg aldrig ville se dig igen, men alli-
gevel gik der ikke en dag, hvor jeg ikke tænkte på dig.
Du lovede mig at komme hjem igen, så hvorfor kom du aldrig? Jeg håbede på at mine tanker, om at du var på den anden siden,, var løgn. Jeg savnede dig og græd. Ja, jeg græd hver dag, for jeg kunne ikke forstå, at min stærke, fantastiske og elskede mand, som altid ønskede det allerbedste for alle og intet ondt ønskede for nogen ingen gang djævlen selv.
Christian, jeg så dit chokerede blik. Jeg ved ikke, om det var, fordi du så mig eller Jens. Måske var det os begge? Jeg vil nu prøve at fortælle, hvad der sket for snart 2 år siden.
Det er efterhånden 1½ år siden. Siden dit sidste brev, men jeg håbede stadig, at der en dag ville komme et brev fra dig, men der kom aldrig noget. Var du i live? Var den første tanke der kom til mig om morgenen, når jeg vågnede. Jeg forstod ikke, hvorfor du aldrig skrev til mig - hvorfor Christian?
Jeg snakkede tilfældig en dag med Jens - en dag jeg var på vej ud i marken. Han løb mig faktisk ned, så jeg faldt ned på jorden. Som den gentleman Jens jo var- hjalp han mig op. Han spurgte mig om jeg var okay, og han undskyldte overfor mig, at han ikke have set mig. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle sige, og det er nok derfor jeg intet husker om, hvad jeg sagde til ham lige i det øjeblik. Det er nok også noget du er lige ligeglad med at høre. Det er jo heller ikke det vigtigste.
Det vigtigste var vel, at han på en eller anden måde fik spurgt mig om jeg havde hørt fra dig, og så kunne jeg ikke holde mine tårer tilbage længere.
Jeg faldet for alvor sammen. Han var den første, som spurgte til dig i meget lang tid. Jeg ved ikke hvorfor de andre ikke gjorde – måske ønskede de ikke at se mig ked af det? Men de vidste det jo godt. Alle vidste det jo, men lod mig være i smerten alene.
Jens fortalte mig, at han heller ikke havde hørt fra dig længe, men han nægtede at tro på, at du var blevet offer for krigen. Det viste sig, at han havde det præcis lige som mig. Det var jo også til at forstå, for du var hans bedste ven og bror.
Efterhånden som dagene gik og vi stadig ikke hørte fra dig, begyndte vi at dele vores sorg.
Vi forstod hinanden, vi holdte hinanden oppe. Vi nægtede hinanden at tro på, at du var død, men inderste inde var det jo det, vi troede.
Vi begyndte at komme videre. Jeg begyndte at leve mit liv i troen om, at du var der ude et sted. Jeg troede, at du havde fundet dig en anden kærlighed end mig. Havde du det? Og var det derfor du ikke kom hjem til mig? Jens blev min bedste ven og senere forelskede jeg mig i ham. Jeg tror, det var fordi han lignede dig. Han var lidt ligesom dig. Du var min første store kærlighed. Jeg elsker dig, Christian

Anastasia xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...