Flaskepost fra helvede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 28 apr. 2014
  • Status: Færdig
En digttrilogi bestående af tre digte om alkoholmisbrug i familien.

20Likes
11Kommentarer
717Visninger
AA

2. Til en far

Hvordan kunne du? Hvordan kan du?

Ved du slet ikke, hvad du betyder for mig?

Hvorfor gør du det? Hvordan tør du det?

Pas på! Giv slip! Lev! Bliv fri!  

Min helt, min rollemodel.

Du var præcis som jeg ønskede at blive.

Nu klynger du dig til flasken.

Det gør så ondt, forstår du det ikke?

Min respekt, kære far.

Den forsvandt for altid den dag.

De minder vi havde sammen,

De druknede med dig i din Brandy.

 

Har du set din søns øjne.

Har du talt med din kone.

Jeg trøster ham, når han græder.

Jeg lytter til hende. Det er hårdt.

Du sagde, du ikke kunne vælge,

Imellem alkoholen og mig.

Jeg håber, du ved, hvad du vil miste.

Jeg håber, du ved, du kan blive fri.

Jeg er ligeglad med, at du har mistet jobbet.

At du har drukket opsparingen væk.

At alle ved at du er en af dem fra bænken.

Jeg vil bare gerne have min far tilbage.

 

Du kan finde kærlighed her.

Du kan finde lykken igen.

Men bunden af din sutteflaske,

Det er altså ikke stedet at lede.

Jeg spurgte dig, hvad du ønskede.

Du svarede, at livet ikke er besværet værd.

Jeg sagde, at du var nødt til at prøve.

At dette var din eneste chance.

Hvordan kunne du? Hvordan kan du?

Ved du slet ikke, hvad du betyder for mig?

Hvorfor gør du det? Hvordan tør du det?

Pas på! Giv slip! Lev! Bliv fri!  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...