Dobbeltgængeren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 21 apr. 2014
  • Status: Færdig
historien handler om en dreng og hans møde med hans dobbeltgænger (one-shot)

1Likes
2Kommentarer
199Visninger
AA

1. Dobbeltgængeren

Verden er lille og meget forudsigelig, men det her havde jeg aldrig forstillede mig kunne ske, det var der ingen der kunne havde forudset ikke engang min mor…

 

Jeg er en dreng på 16 og mit liv er bogstaveligtalt et helvede, jeg har lyst hår, blå øjne og et smalt ansigt med fregner, jeg er ikke lige den flotteste fyr i klassen og jeg er meget klodset, mine venner ville hjælpe mig, hvis jeg havde nogen, og jeg er ikke ligefrem den sværeste at nedstige. Men der er den her pige som jeg bare ikke kan lade være med at kigge på, som jeg går forbi hver eneste dag bare for at lugte til hende, og jeg vil dø bare for at rør hende, hendes navn er Belle, bare at sige det får mig til at rødme. Men vi kommer nok aldrig til at være sammen, hun er nemlig allerede optaget, Tony klassens populæreste fyr, han har været sammen med alle pigerne i klassen og har været i seng med over halvdelen af dem, de andre drenge har ingen chance og det har jeg heller ikke.

Min mor er spåkone og jeg har aldrig kendt min far, men det er ikke fordi jeg er ked af det, jeg mener, jeg har jo aldrig kendt ham, jeg har ingen minder om ham eller noget.

Jeg bor i et lille hus hvor man kan kigger over til naboen mens de ligger og kysser ”super udsigt” siger jeg bare.

Nå men jeg er på vej hjem fra skole og har Tony og hans bande lige i hælende som sædvanligt, jeg er egentlig vant til det nu, så jeg går bare videre i samme tempo som normalt. En hånd griber om min skulder og jeg stopper op, jeg vender hoved mod jorden så håret dækker over øjnene. Tony tager fat i min krage og holder mig op i øjenhøjde for så at slå panden mod min, jeg gør ikke modstand for jeg ved hvad jeg får ud af det. Jeg holder skriget inde. Jeg får en knytnæve i maven og jeg falder sammen og lander på knæene, en anden sparker mig i siden så jeg falder om på ryggen, jeg kan svagt smage blod i min mund, men hvad kan jeg gøre ved det, jeg lader dem bare gøre det. Jeg ved hvad i tænker ”hvorfor siger du ikke bare fra eller løber væk”. Men det er ikke så let, for de er ret stærke og så er der også det at Tonys far er politibetjent. Det svimler for mine øjne og min mund er fyldt med blod, men det er jo normalt, hvad er forskellen fra i går. Mine øjne svimler men jeg kan alligevel se en skikkelse som pludselig var dukket op ud af det blå og lige havde banket Tony og hans bande til plukfisk. Måske var det min skytsengel.

Tony og hans bande lå urørligt på fortåget, skikkelsen kom nærmere og rakte mig hånden, og hjalp mig op at stå. Jeg begyndte at få syndet tilbage, og der slog det mig, det var mig, det var mig der lige havde reddet… ”mig selv”, han var lidt højere end mig og små skægstupper stak ud fra den spidse hage ellers var der ingen forskel. ”mange tak for hjælpen” sagde jeg og prøvede på at få benende til at blive oppe.

”hvem er du egentlig?” sagde jeg ” jeg har noget jeg gerne vil fortælle dig, Davie” det gav et sæt i mig. ”hvor kendte han midt navn fra”, ”jeg ved godt at du ikke kender mig og jeg liner dig meget”, ”men jeg er din far, Davie”

 

Verden er lille og meget forudsigelig, men det her havde jeg aldrig forstillede mig kunne ske, det var der ingen der kunne havde forudset ikke engang min mor…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...