Mellemstadie

Livet er ikke andet end et rygerskur, en togstation, en græsk lufthavn -Et midlertidigt sted. Der er ingen dybere mening med noget. Sushi, de rigtige mærker, det rigtige job - hvad fanden betyder det, når vi alligevel forsvinder til evig forglemmelse om en 70 års tid? Gud døde for længe siden. Det eneste der betyder noget er, hvad vi selv vil. Og derfor tænder jeg afslappet min smøg på bænken i Mindeparken og smiler overbærende over de stressede mennesker, der passerer mig. -Er skrevet til alkoholkonkurrencen (kapitlerne er udelukkende til for læservenligheden)-

13Likes
10Kommentarer
636Visninger
AA

4. Skarpe spindelvæv

Hun sad inde på toilettet med danskstilen i hånden. Tolvtal. Endda en kommentar:

Maj Jensen, 6. Klasse, novelle:

Dine beskrivelser er yderst bemærkelsesværdige! Tak for en god læseoplevelse!-  Birgit Knudsen.

Tårer i munden. Toiletbåsen blev sløret, endelig. Hun forsvandt fra det skarpe lys og de mange håndskrevne kommentarer på de gule vægge, der blev forstørrede og fyldte hele hendes hoved til de eksploderede.

Hun var selvfølgelig glad for tolvtallet. Det var hun da. Men det bidrog bare til eksplosionerne af flyvske følelser og tanker, der råbte på hendes opmærksomhed;
Jeg er god nok men det er jo også dansk så selvfølgelig er jeg god nok tænk hvis jeg var ligeså god til matematik nej det ville jeg aldrig hvem skriver på toilettet intet godt at tage sig til hvem skriver på toilettet hvilke ignoranter skriver på toilettet hvilke? Tænk på børnene i Afrika og alle voldtægtsofrene og kræftpatienterne der aldrig ville kede sig nok til at skrive på toilettet ville bruge deres liv på noget betydningsfuldt hvilken overfladisk adfærd at skrive på toilettet men de gode mennesker har altid ulykkelige skæbner for verden er overfladisk et tapet et gennemsigtigt tapet man kan kradse hul på ligesom far sagde første skoledag. Far. Alkoholikeren det vidste jeg nu hvad var der galt med ham det var ham jeg havde set op til det var far hvor var far. HVOR VAR FAR? KOM TILBAGE FAR!

Hun hulkede voldsommere og voldsommere og begravede sit ansigt i sine hænder.

Jeg må stoppe med at tænke, indtryk er skarpe og dybe løber rundt i mine årer og drejer alt indad mod dem til alt er flænset og grædende over smukhedens majsyvklange der som et vindspil sætter alt i bevægelse alt er indfanget som et spindelvæv i sollys der bliver brudt i tusinde farver i en regndråbe der er alt og intet et spejl af virkeligheden er den tom eller fuld af alt? regndråben altså, og livet ja livet hvad er livet

SLUT NU, MOR JEG VIL IKKE VÆRE DIG MEN FAR JEG VIL HELLER IKKE VÆRE DIG kære far så skrøbelig som en genert vintergæk, den eneste jeg vil være hos far. mor forstår mig ikke og jeg forstår ikke mor. Men du er knækket, far, det ser jeg nu, og det er jeg også

Knæk -

 

Ket

  

Tårerne stoppede. Vendte langsomt øjnene op mod rummet. Alt var hvidt og klart. Hun rev danskstilen over og smed den i toilettet uden at værdige den et blik.

Knæk –

 

Ket

.

 

***

 

Jeg tændte en smøg og inhalerede dybt og sank længere og længere ned i sofaen, imens jeg pustede ud i store ringe.

Tog endnu en slurk af flasken og tænkte på, hvorfor fanden den mobil blev ved med at summe. Han var alligevel gået hen og blevet ret vedholdende her i hans sidste stunder.

Irriterende, faktisk. Brmmmmmbrmmmmbrmmm, påpegede den på et emsighedsniveau, der næsten nåede økologimødrene og tai-chifædrene, når deres barn (der uden tvivl hed Soya, KnirkeLaritta eller Bjergsol) var på lejrskole.

Hvorfor kunne han ikke bare tage og forsvinde, nu hvor han alligevel var så godt på vej? Jeg mener, det var jo fandme det, han havde ønsket sig hele sit sølle liv, og nu var han endelig på vej ud af flaskens smalle øje. Endelig kunne han slippe fri.

Brmmmmmbrmmmbrmmm

Jeg greb fat om whiskyen, men tøvede. Sukkede irriteret og satte den fra mig igen. Jeg havde ikke lyst til at drikke mere. Jeg havde ikke lyst til at fejre flere af mine fællestræk med min kære fader, ikke i dag. Ikke lige nu. Min lyst til at række samfundet og askepothistorierne en kærlig fuckfinger forsvandt ned i dåsen med sovepillerne, hvor den lå og lokkede.

Brmmmmmbrmmmbrmmm
Jeg rakte hurtigt ned efter en, nej vent to, af pillerne. Det skulle overstås nu. Jeg skulle vågne og vide, at nu var han officielt væk, og jeg kunne fortsætte mit liv uden uforudsigeligheder og emsige telefoner.

Jeg lagde mig ned og placerede pillerne på min tunge.

Jeg kørte dem lidt rundt i munden. Ventede på noget. Slug dem nu bare, forfanden Maj. Jeg rynkede øjenbrynene. Tøvede… Hvorfor fanden tøvede jeg?

Lyden. Mobilen. Den var holdt op med at brumme. Slug de piller nu, skreg en stemme bagefter, men den blev overdøvet af ti tusinde paniske stemmer der gentog de samme seks ord:
Den. Var. Holdt. Op. Med. At. Brumme.

Den. Var.

Slug pillerne og sov.

Han. Var.

Ja, hvad var han? Ligegyldig… Slug nu bare de piller og kom videre med det liv, Maj.

Var. Han?

Jeg kastede mig pludselig over telefonen. Telefonen. Hostede. Pillerne.
Spyttede dem ud. En. To.

Jeg væltede puden ned på gulvet. Greb min telefon og trykkede nummeret ind. Jeg kunne det stadig udenad. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...