Don't U Care?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 5 jul. 2014
  • Status: Igang
Evelyn og Justin har altid været bedste venner, men det ændrede sig, da Justin blev opdaget på youtube og rejste til Atlanta, hvor de derefter mistede kontakten. En dag mødes de igen, men Justin har ændret sig meget siden sidst. Han er sammen med de forkerte mennesker, laver ulovlige ting, og ryger ting, som Evelyn aldrig havde tænkt på, at han ville gøre. Hvad sker der mellem Justin og Evelyn, når de mødes? Får de nogensinde det samme forhold igen? Opstår der følelser? Eller måske mere? Advarsel: Stødende ordsprog og seksuelle scener kan forkomme.

21Likes
18Kommentarer
1081Visninger
AA

5. Kapitel 3



Afhentningen 

 

Jeg vågner ved den samme sædvanlige lyd, fra min gamle vækkeur, som står på mit natbord.  I dag er den dag. Den store, eller på en måde stor dag, for mig... For I dag skal jeg møde Justin igen efter hele fem år, og jeg glæder mig virkelig meget i forhold til, at jeg kun skal hjælpe ham med at snyde sig ud af fængslet. Jeg ved faktisk ikke hvorfor, jeg vil være med til det. Jeg tror bare, at jeg blev så glad for at han ringede, at jeg automatisk sagde ja. Men jeg har ikke fortrudt noget. Jeg er glad for, at jeg skal se ham igen. 

Jeg stønner hårdt og gnider mig i mine øjne, for det gør alle mennesker, når de vågner ik? 
Så rejser jeg mig op, og sætter derefter kursen mod min tøj-kommode. Jeg hiver et par afslappende grå shorts op af den øverste skuffe og en limegrøn sweater op af den nederste, bare for at være præcis. 

Jeg snupper hurtigt min børste, som ligger på mit sminkebord og redder den igennem mit hår. Jeg kan høre, at min mor suser rundt nede i køkkenet. Hun laver sikkert morgenmad til os, for det dufter dejligt af bacon og æg. Det er lige det man trænger til, når man er stået op og er for træt til selv at lave morgenmad. Da jeg er færdig med at gøre mig klar, snupper jeg min mobil i hånden og følger duften af den dejlige mad, som kommer fra køkkenet.  

"Godmorgen mor," siger jeg og krammer hende fra siden. "Godmorgen, skat. Har du sovet godt?" Spørger hun og stiller to tallerkener overfor hinanden på spisebordet. Jeg nikker, hvor jeg derefter sætter min falde bagdel på stolen. "Det dufter virkelig fantastisk, mor!" Siger jeg og rækker ud efter det bacon,  som står lige foran mig. Det er som om de rent faktisk kalder på mig. "Evelyn, spis os, spis os..." Og når de er så ivrige, må jeg jo hellere gør det, for at gøre dem glade. Plus, jeg bliver også super glad. Jeg elsker bacon. 

"Fedter du for mig?" Spørger mor og hæver det ene øjenbryn. "Hvad vil du have?" Jeg gør store øjne, og ryster ivrigt på hovedet. "Jamen mor dog, hvorfor tror du, at bare fordi jeg giver dig et kompliment, så er der noget bagved det? Har man ikke lov til at rose sin mor, som gør sig så fortjent," siger jeg ud i en lang køre. Et stort smil bredder sig på hendes læber. "Hvor du sød skat," siger hun og sætter sig ned. Jeg smiler sødt, som en engel, og tager endnu et stykke bacon, for jeg elsker virkelig bacon. "Men mor.....Jeg tænkte på, om jeg måske kunne for mine lommepenge for næste måned idag, for jeg tror at mig og Amanda har aftalt vi skal ud og shoppe lidt," siger jeg og fniser. "Det er altså mange penge, tror du, at du kan passe på dem alle?" Spørger hun og støtter sine albuer på bordet. "Bare halvdelen?" Spørger jeg. Hun nikker og smiler svagt. "Okay så, men pas på dem," siger hun.  "Ja, selvfølgelig." 

"Er du klar?" Råber mor nede fra entreen af. Jeg griber hurtigt fat om kufferten om min kuffert og suser ned af trapperne. Jeg snupper mine sorte Convers i hånden, som jeg fik sidste år, og tager dem på mine fødder. Derefter tager jeg min brune korte læder jakke ned fra stumtjeneren og vikler den om mig, ikke at den er nødvendig, da der er måske mindst 20 grader udenfor, men man kan altid være på en sikker side, hvis du det bliver koldt, af en eller mærkelig grund. 


***

Da jeg stiger ud af flyet, rammer en varm vind mig i ansigtet. Jeg tager en dyb indåndning og går ned af trappen fra flyet. Jeg er godt og vel begyndt at blive lidt nervøs for, hvad der skal ske. Jeg har ingen anelse om, hvor jeg skal hen eller noget, men heldigvis er jeg positiv og tænker at det nok skal gå. Det skal bare gå. 

Mine tanker bliver afbrudt af min mobiltelefon der ringer. Jeg åbner hurtigt min lille sorte håndtaske, som jeg har med alle steder, da den er virkelig nem og lille. Jeg kigger på displayet, som viser Hemmelig Nummer, så det må være Justin. Jeg stryger min finger hen over skærmen og sætter mobilen op til øret. "Det er Evelyn," siger jeg og sætter kursen mod hovedeindgangen, som fører ud til gaden. "Hey, Evelyn," siger Justin fra den anden ende. "Jeg har arrangere med en mand, at han kommer og henter dig i en sort bil, hvor han så,derefter kører dig hen til vores hotel, hvor jeg har lejet et to personers værlese til os, hvor vi skal blive et par dage. Manden hedder Tommy, han er høj og mørk i huden. Han burde vente ved hovedindgangen, og han ved godt hvordan du ser ud," siger Justin ud i en lang køre. "Okay!" Jeg træder ud af hovedeindgangen og står nu midt på gaden.

 Mit blik lander hurtigt på en mand, som Justin beskrev. Han kommer hurtigt imod mig. "Jeg har vist fundet ham. Han er på vej hen til mig nu," siger jeg og smiler sødt til manden, som sender et stort stjernesmil tilbage. "Fedt, men så ses vi. Han vil forklare dig alt, okay?" Spørger Justin. Jeg nikker, selvom han ikke kan se mig og svare:" Ja okay, men så ses vi, Justin," siger jeg og lægger på. 

"Er du Eveeelyn?" Spørger manden og stiller sig foran mig. Jeg smiler sødt og nikker. "Jeg er Tommy," siger han og rækker hånden frem imod mig. "Dejligt at møde dig, Tommy," siger jeg og ryster hånden i hans. "Har justin fortalt dig alt?" Spørger Tommy og finder nogle papier frem . "Han fortalte mig lidt, men ikke alt. Han sagde du vil forklare mig lidt mere," siger jeg og griner lavt. Det er ret akavet at snakke med en fremmed mand, som man aldrig har set før eller kender. Men i det mindste fortalte Justin mig, at der kom en mand hen til mig, som ville hjælpe. Jeg tror, jeg ville løbet, hvis der pludselig kom en fremmede mand hen til mig og spurgte om jeg var mig, hvis du forstår. 

"Følg med mig," siger Tommy med sine dybe stemme - som i øvrigt ville være perfekt til oplæsning i skole. Jeg følger hurtigt med Tommy hen til hans bil, som holder parakeret nede ved vejen, hvilket måske ikke er helt lovligt. 

Han åbner døren for mig, og jeg sætter mig ind på bil-sædet, hvorefter han smækker døren i.   Han åbner døren fra den anden side af, og sætter sig ind på føresædet, hvor han derefter starter bilen. "Nu da du skal forstille at være Justin kusine, som i øvrigt hedder Anni, så er du også blevet booket ind på hotellet ved det navn," siger han. Jeg nikker koncentreret og følger hundred procent med i alt, hvad han siger. "Okay, det kan jeg godt huske. Så jeg hedder hele tiden Anni, istedet for Evelyn?" Spørger jeg. Han smiler bredt og venligt. "Jaaaaa," siger han og griner. Hvor han bare sød og venlig. Kan godt lide at han er i så godt humor, men han er vist heller ikke sådan en person, man skal gøre sur, for han jar da nogle store muller og få tatoveringer langs armen. 

"Og jeg ved ikke om jeg må sige det her, men når Justin taler med mig, taler han ikke om andet end, hvor meget han glæder sig til at se dig," siger Tommy og griner. Jeg smiler venligt. "Er det rigtigt?" Spørger jeg og fniser. Han nikker. "Ja, ellers ville jeg jo ikke sige det, men du må ikke sige, at jeg har sagt det. Justin har det med at blive....ja, du ved," siger han. "Okay," siger jeg. Han stopper pludselig bilen udenforan et kæmpe slot, som hvis skal forstille sig, at være vores hotel. Jeg gør store øjne og min mund står vidt åben. "Hold da op," udbryder jeg. "Hvordan?" Måber jeg og spænder min sikkerhedsele op. Tommy stiger ud af bilen og åbner min bildør, så jeg kan komme ud. Sikke en gentleman han er. "Justin vil have det bedste af det bedste," forklare Tommy og smiler. "Især da du nu skulle komme. Han vil jo gerne imponere dig," siger han og vipper sine øjenbryn op og ned. Jeg rødmer svagt. "Hvor han sød," siger jeg og begynder at gå imod indgangen, med Tommy i hælende. 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...