Pizza (S)Express *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2017
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre for at få hans opmærksomhed, når han knap ser dig i skolen? - Sådan en følelse har Hannah Amelia Welles på 16 år. Hun starter i den lokale high school i Los Angeles og bare synet af den overlækre Justin Drew Bieber, der går i seniorklasserne, fejer benene væk under hende. Men han ser ikke til hendes side, eftersom hun bare er én af de nye elever på skolen. Justins kendetegn er at han er en typisk fuckboy, populær blandt mange og han er ikke bange for at tage chancer. Dog finder Hannah ud af, at Justin blot er en fyr på 18 år, der sørger for at have til dagen og vejen med et job på den lokale Pizza Hut, som pizzabud. Hannah øjner en chance for at få hans opmærksomhed ved at bestille pizza lige netop derfra, i håb om at se Justin igen og igen. Mon hun tør at åbne sig op for ham og hvad mon Justin, som er en typisk fuckboy vil gøre? Vil han forelske sig i Hannah, eller vil han blot "betjene" hende som en typisk kunde med særlige behov? - Og hvad siger Hannahs forældre?

283Likes
337Kommentarer
94695Visninger
AA

22. Vil du være min?


 


Hannahs synsvinkel:

Los Angeles, tirsdag, d. 28/8-2012, 10:21, på sofaen hjemme hos Hannah.

Jeg vågnede, ved at én lå og åndede mig i nakken og med en varm arm omkring min hofte under det sandfarvede fleecetæppe. Jeg glippede søvnigt mine øjne op, og rynkede panden lidt over forvirringen ved, at jeg faktisk lå i sofaen i stuen.

Jeg flyttede blikket hen mod væguret i stuen, hvor jeg gispede over, at klokken næsten var halv elleve, og det var højlys dag og aldeles ikke sen aften, så jeg satte mig med et sæt op i sofaen og så ned  til venstre for mig, hvor det selvfølgelig var Justin, der lå inderst i sofaen og trak torsk i land.

Jeg lagde min venstre hånd på hans nøgne overarm og ruskede blidt i den, "Justin.. Vågn! Vi har sovet over os...", udbrød jeg lavt, mens jeg ruskede i ham, men alt han gjorde, var at stønne svagt på en irriteret måde, for derefter at møve sig om på den anden side i sofaen, så han nu lå og gemte sit ansigt ind mod hjørnet af sofaryggen.

Jeg ruskede ham igen, men denne gang lidt voldsommere end før, "Justin, du bliver nød til at vågne! Det er tirsdag og vi har sovet over os!", udbrød jeg lettere højt, så han brummede irriteret og vendte sig straks om på ryggen, og glippede øjnene op, så han desværre så pokkers charmerende ud med hans trætte blik og håret, der lå fladt i den ene side og strittede skørt i den anden side, så han havde det sygeste morgengarn.

"Hvad?!", udbrød han olmt, og var tydeligvis irriteret over, at jeg havde vækket ham, men det kunne jeg slet ikke tage mig af nu. Han kunne seriøst ikke ligge her - særligt ikke eftersom mine forældre ville komme hjem hen ad eftermiddagen til hen ad aften, efter deres lille romantiske bryllupsnat i et eller andet hotelværelse, som de havde lejet, og så skulle de bare ikke opdage, at deres "åh-så-uskyldige" datter havde kneppet for vildt i deres elskede  og pæne flydersofa i stuen. Alle beviser, skulle bare fjernes inden de kom hjem, og de skulle da absolut ikke se deres nøgne datter liggende sammen med en nøgen badboy, som de slet ikke kendte til.

- Årh jo, min far havde da flygtigt hilst på Justin ude i entréen for en uges tid siden, men hverken han eller min mor, kendte til det faktum, at jeg fjollede rundt med Justin.

Jeg sukkede opgivende, mens jeg så ned på Justins morgensure blik på mig, "Du bliver nød til at stå op.. Vi kommer ret meget for sent i sk.." "Hvem har fucking sagt, at jeg gider i skolen i dag?", afbrød han mig gnavent, så jeg så målløs ned på ham med skuffen i gulvet.

"Jamen sko..." "Læg dig nu bare ned og put...", afbrød han mig igen og trak mig ned at ligge på hans varme arm, så jeg lagde min højre arm hen over hans varme mave og så lettere forknyt på hans hvilende ansigt.

"Hvad med skolen?", spurgte jeg lavt, hvorefter han drejede ansigtet en anelse mod mig og åbnede svagt det ene øje, så han så skulende tæt på mig, "Kan skolen ikke være fucking ligegyldigt lige i dag baby?", mumlede han i en ligegyldig tone, så jeg så med et tungt suk på ham, hvor ved han igen rettede ansigtet lige op og lukkede øjnene igen.

"Jeg er ikke så sikker på, at mine forældre vil synes om, at jeg skulker fra skolen...", forklarede jeg og sank en klump og hørte et opgivende støn fra Justin, der slet ikke valgte at åbne øjnene.

"Det handler kun om én skide dag baby... Det dør du fandeme ikke af...", mumlede han sukkende og jeg kunne mærke, at han lå og nussede mig blidt i hovedbunden i mit fyldige hår, der garanteret lignede det værste bollegarn, kunne jeg svagt forestille mig.

Jeg fandt det dog ret dejligt, at han helt seriøst gerne ville ligge og putte med mig i sofaen. At vi bare lå så pokkers tæt på et begrænset stykke på sofaen, og kunne ligge som om vi var kærestefolk og nusse med hinanden. Ja, jeg nød det helt sikkert! Jeg anede reelt ikke, hvornår sådan et moment som vi havde nu ville dukke op igen.

Jeg lå bare og puttede på hans varme skulder og svagt svedige armhule, som jeg ikke tog mig af, eftersom jeg selv svedte. Ja, der var med garanti pisse sensommervarmt udenfor nu. Og jeg takkede også lidt for, at vi havde en god airconditioning her i huset, så vi havde kølige 22 grader. Havde vi ikke haft det, så havde Justin og jeg med garanti hevet efter vejret og dårligt kunne holde ud at ligge nøgne sammen og så tæt i sofaen.

"Justin?", udbrød jeg lavt og lå og så på hans blide hvilende ansigt, hvor han tydeligvis trak vejret meget roligt.

"Mmh...", mumlede han lavt, uden at åbne øjnene overhovedet.

"Er du sur på mig?", spurgte jeg lavt, så han straks åbnede sine døsige øjne og vendte sig med besvær om på siden med fronten til mig og så indgående på mig, "Nej.. Hvorfor skulle jeg dog være sur på dig?", mumlede han hæst, så jeg kunne lugte hans morgenånde tæt ved mit ansigt.

Det kildede dejligt, da jeg mærkede, at han puttede sin venstre arm hen over hoften og ryggen på mig under tæppet, hvor han lå og kærtegnede mig med blide fingerstrøg på ryggen.

Jeg sukkede med et svagt smil og trak en smule på den ene skulder, "Jeg ved ikke... Det var måske bare fordi du virkede så sur på mig før, da jeg vækkede dig...", forklarede jeg meget lavt, så Justin smilede træt og lænede sin pande mod min, så vi havde meget tæt øjenkontakt.

"Sådan er jeg gerne for det meste, når nogen bare vækker mig - særligt, når det går ud over en rigtig dejlig drøm.. Så bliver jeg virkelig gnaven, men jeg er absolut ikke sur på dig baby.. Det er rettere det stik modsatte jeg er...", forklarede han hæst, så jeg fnes lavt.

"Okay.. Så du er glad for mig?", spurgte jeg i fnis, så han grinede svagt og strammede grebet om min hofte under tæppet, "Nu strammer du den vidst?", grinede han smørret, så mit smil falmede med et suk, "Selvfølgelig...", mumlede jeg skuffet og lod blikket falde ned på hans nøgne kraveben og kunne fornemme Justin lå og smilede smørret.

"Hey...", udbrød han lavt, så jeg flyttede mit blik til hans øjne igen, hvor han lå og smilede smørret.

"Jeg tager sgu da pis på dig baby... Er du slet ikke klar over, hvor meget du betyder for mig?", spurgte han med et lettere alvorligt blik, så jeg sukkede trist og sank en klump og møvede mig om at ligge på ryggen igen og stirrede opgivende op i loftet.

"Jamen, jeg dur jo kun som din bolleve..." "Årh, gider du lige stoppe eller hvad?!", afbrød han mig strengt, og han lænede sig ind over mig, så jeg mødte hans alvorlige blik nede på mig.

Jeg sukkede trist, "Jamen, er det ikke det jeg er? En sølle tøs, som du bare kan kneppe, når du har lyst og brug for det?", spurgte jeg igen med en knude i maven.

Justin så med et dorsk blik ned på mig, "Er det virkelig sådan du føler, at jeg behandler dig?", spurgte han gravalvorligt og sank med en bevægelse, der fik hans kæber til at stramme i sekunder.

Jeg så med et trist blik op på ham, "Jamen, har jeg ikke ret?", spurgte jeg med endnu en klump i halsen, så Justins alvorlige og bestemte blik ændrede sig markant til det blide, mens han sukkede tungt og smilede varmt ned til mig.

"Sådan var det måske i begyndelsen, men nok ikke mere...", svarede han lavt med et lille varmt smil, så jeg så målløs op på ham, "Hvad mener du præcist?", spurgte jeg med hjertet i halsen og det kildede dejligt, da jeg mærkede hans fingre kærtegne mig blidt på min mave omkring navlen.

Han smilede kærligt, "Det ved du vidst godt selv baby?", svarede han med et drillende spørgsmål og betragtede mig med et varmt og flirtende smil, så jeg sank en klump igen og følte hjertet galopere mere end mine hedeste og romantiske fantasier om ham.

Kunne det virkelig passe?

"Sig det?", bad jeg med hjertet, der seriøst kunne slå ud af brystet på mig, anytime det kunne være.

Justin strammede i kæberne med et kærligt smil og kærtegnede mig fra maven og op på mit højre bryst under tæppet, hvor han krammede mit bryst et øjeblik og blot lå og holdte om det, "Er det virkelig så svært at gætte baby?", svarede han i en drillende tone, så jeg kom med et lille støn, "Sig det nu bare!", udbrød jeg panisk, så Justin grinede smørret og nikkede med et kærligt smil og bid i underlæben.

"Jeg kan virkelig godt lide dig bab..." "Nej!", afbrød jeg ham frustreret, "Hvis du skal sige det, så vær dog fucking ærlig, okay?!", tilføjede jeg nærmest skældende på ham, så han grinede smørret, "Okay okay... Jeg er forelsket i dig... Tilfr...", men han forstummede,  da jeg slangede mine arme om nakken på ham og tvang ham hurtigt ned i et krævende tungekys, som han efter hensigten gengældte og lagde sig tungt halvt oven på mig og jeg elskede, at han slangede sin arm godt rundt om hoften på mig, så jeg lå i låst greb fra ham.

- Jeg ønskede mig heller ikke væk fra ham nu - for han var endelig kun min!

~

Los Angeles, tirsdag, d. 28/8-2012, 13:05, i køkkenet hjemme hos Hannah.

Baconnet spruttede fra den ene pande, mens jeg stod og rørte i cocktailpølser, sauterede peberfrugt, løg og zucchini i en anden pande ved siden af panden med baconnet. Pandekagerne og mine ristede toast med ost og skinke lunede alt sammen i ovnen imens. Jeg havde dog undladt røreæg i dag, da det var gået op for mig, at vi ikke havde flere æg i køkkenet, og pandekagerne havde ligesom været bagt på færdigblanding, så det eneste der skulle i den dej var olie og vand.

Der duftede himmelsk i køkkenet!

"Så! Alt ser nogenlunde tilforladeligt ud inde i stuen..", lød det pludseligt fra Justin, der dukkede op med et smørret smil i køkkenet, hvor han gik hen til køkkenvasken og hældte den lille blå balje med sæbevand ud i køkkenvasken.

Jeg så med et smil hen på ham, "Og du fik alle pletterne væk?", spurgte jeg indgående med et skævt smil, så Justin trak på skuldrende og smed den brugte karklud og svamp hen i hjørnet ved vasken, hvorefter han lænede sig med røven op ad køkkenbordet, ikke langt fra mig og lagde armene over kors.

"Lad mig sige det sådan baby; Nu skal du undskylde dine forældre med, at du kom til at spilde kakao, cola eller et eller andet i sofaen, som ville være et billigt påskud for at dække den store våde plet midt på sofaen, som skyldes en heftig omgang sæbevand!", forklarede han med et skævt smil.

Jeg grinede svagt, "Bevares... Jeg kan seriøst ikke gøre for, at du får mig til at opføre mig som Nigeria-vandfaldet, hver gang vi er sammen.", grinte jeg tørt og rørte igen i panden med cocktailpølserne og grøntsagerne.

"Der var også indtørret sæd..."

"Så tak! Spar mig for detaljerne!", udbrød jeg med løftet hånd i vejret, hvor jeg havde paletkniven i.

Jeg hørte et lille grin fra ham, hvorefter han overraskede mig ved at lægge armene rundt om min mave bagfra og overraskede mig med et lille blidt kys i nakken på mig, så det kildede dejligt ned ad min rygsøjle.

"Men indrøm det baby... Vi har da helt sikkert haft en skøn aften og nat...", forklarede han hæst ved mit øre, så jeg fnes forelsket og så mig lettere over skulderen, hvor jeg mødte Justins dejlige brune øjne tæt på mig.

Jeg nikkede med et fnis, "Men fremover, så må vi sørge for at holde det inde på mit værelse eller hjemme hos dig - ikke mere sex i mine forældres sofa.." "Arh, hvor er du kedelig...", jokede Justin med et smørret smil, så jeg fnes og så lettere alvorligt på ham, dog med et skævt smil, "Men jeg mener det Justin!", pointerede jeg, så han fugtede sine dejlige læber i et smørret smil.

"Ja ja.. Bevares... Ikke mere på din forældres sofa, men så for eksempel i køkkenet her?", svarede han med et frækt bid i læben og greb fat om mit venstre bryst uden på min lange baskettrøje. Ja, det var bare én jeg havde fået engang til en basketkamp, som jeg var med min far og onkel for et års tid tilbage. Jeg brugte den mest til afslapning her hjemme, men kunne såmænd også bruge den til hverdagsbrug.

"Justin..", protesterede jeg med et fnis, så han smilede frækt, "Så badeværelset da?", tillod han og køre den videre, så jeg rystede fnisende på hovedet.

"Altså, nu styrer du dig!", udbrød jeg fnisende og trak mig ud af hans arme, for at gå et lille skridt til siden, for at tage baconnet fra panden.

"Arh, du er da også kedelig..." "Så! Nu dækker du lige bord til os, så er der brunch om et øjeblik!", afbrød jeg ham med et fnis og så hen på ham, hvor han bare stod med armene over kors og smilede med et frækt blik og bid i underlæben og vippede frækt med øjenbrynene.

"Ved du godt hvor dejlig du er?", svarede han bare med et spørgsmål, så jeg så fnisende og hovedrystende væk fra ham og koncentrerede mig om madlavningen, men spjættede i kroppen, da en hånd klaskede mig på røven udenpå mine  ret korte denimshorts, "Justin! Opfør dig ordenligt!", grinede jeg højt og så mig over skulderen mod ham, hvor han bare smilede frækt og vippede med øjenbrynene af mig, "Du kan lide det - Ka' du!", svarede han med et flabet smil og gik hen til skabet til tallerkenerne og åbnede det.

Jeg rystede fnisende på hovedet og vendte atter min opmærksomhed mod maden, som jeg endelig var blevet færdig med nu.

- Det skulle gøre godt med noget mad!

~


Justins synsvinkel:

Los Angeles, onsdag, d. 5/9-2012, 11:05, i skolen.

"... den økonomiske tilstand, tilføjes..."

Erhvervsøkonomi... Jeg hadede det! Og det var slet ikke svært at være ukoncentreret i de timer.

Jeg så diskret ned på min iPhone lige under min pult ved skødet for at tjekke klokken. Endelig.. Inden for de næste ti minutter kaldte det store frikvarter, og ikke mindst min dejlige kæreste. Ja, bare ordet kæreste havde fået en hel ny betydning for mig.

Havde folk spurgt mig om jeg nogensinde skulle have mig en kæreste for bare en måned siden, så havde jeg sikkert svaret; Fandeme nej! Ja, for en måned siden, havde jeg ikke været speciel klog. Det kunne jeg selv høre nu, for den dag i dag, frydede jeg mig over, at jeg havde den dejligste pige på jorden, og nu var det fucking ligegyldigt for mig, at hun var seksten år. Christ! Så var det sgu heller ikke værre! Vi snakkede om to års aldersforskel, og selv om hun var seksten og jeg atten, så kunne den forskel slet ikke mærkes. Måske bortset fra, når hun havde de der "jeg-skal-spørge-min-far-eller-mor-ad-momments". Ja, så kunne det fandeme godt være fucking nederen til tider, hvis hendes forældre sagde nej til hende med visse ting. Der var det ligesom anderledes for mit vedkommende, da jeg havde min egen lejlighed og mine egne regler.

Jeg havde faktisk ikke haft kontakt med mine forældre længe, selv om de havde ringet forgæves til mig inden for de sidste par måneder, men jeg havde bare ikke magtet dem en shit, for så kunne jeg med garanti komme ud for, at jeg skulle høre på al deres shit om hvordan jeg skulle opføre mig, og jeg skulle høre for, om jeg nu passede skolen, jobbet osv, og det havde jeg seriøst ikke magtet!

Men måske jeg nu skulle tage chancen? Skolen og jobbet havde ikke ændret sig, men jeg havde fået mig en vanvittig dejlig og sød kæreste, som fik mig lidt mere ned på jorden - hvis man kunne sige det sådan? Altså, forstå mig ret; Jeg gjorde alt mit bedste for ikke at flirte med andre tøser og sådan.. Men for at sige det mildt, så var det fucking svært til tider!

Jeg havde ikke faldet i fælden endnu, og jeg kæmpede ihærdigt videre med tanken på, at jeg altså havde Hannah, og jeg havde nok i hende! Ja, den tanke måtte jeg blive ved med at banke ind på lystavlen, og jeg sagde det selvfølgelig ikke højt til hende, for så ville jeg garanteret skabe en masse bekymringer i hende, om hun overhovedet kunne stole på hendes kæreste, og om han nu var hende tro nok til at holde hænderne fra andre piger.

Men Hannah kunne være ganske rolig, for jeg havde ren samvittighed og havde kun været sammen med hende - indtil videre...

Jeg sukkede og så hen på vores lærer, der stod og skrev en masse lort op på tavlen om økonomi og orden, og hvor jeg nok burde skrive det ned selv i mine notater, så magtede jeg det fandeme ikke!

Jeg flyttede langsomt mit blik rundt i klassen og bemærkede Ryan sidde og glo frem for sig, mens han betragtede vores lærer. Jeps, Ryan havde sgu altid været et matematisk geni - modsat mig! Skulle jeg vælge et fornuftigt fag, så hellere engelsk, selv om vores engelsklærer tit havde sagt, at jeg skulle lære at skrive pænere, men for fanden; Jeg havde mine kragetær, og dem var jeg sgu pisse stolt over. Jeg fattede engelsk og alt det der, så skulle hun fandeme være tilfreds med det og ikke gå op i min måde at skrive på, ikke?

Nå men, fattede jeg ikke meget af erhvervsøkonomi, så endte det ofte med, at jeg "kopierede" Ryans noter og opgaver, og lavede med vilje enkelte fejl, så opgaverne ikke skulle se identiske ud, og ja.. Hverken Ryan eller jeg var blevet snuppet for det endnu, så den gik sgu. Det var kun når vi begyndte, at nærme os eksamenstiden, at jeg valgte at tage mig sammen, og lige meget hvor fucking nederen og dum jeg måtte være med erhvervsøkonomi, geometri, matematik - you name it! Så havde Ryan en kæmpe portion tålmodighed til at terpe med mig, så jeg kunne bestå med nød og næppe!

Jeg flyttede blikket væk fra Ryan, der rettede sig lidt forover på stolen og skrev noget i sine noter og ved et tilfælde kom jeg til at flytte blikket hen på Chaz, der faktisk sad og gloede på mig med et skulende blik, så jeg hurtigt så væk igen og ned på min iPhone i skødet i stedet.

Chaz havde fandeme den største torn siddende i siden på mig. Han var ikke blevet en fucking skid bedre, siden det var gået op for ham, at Hannah og jeg nu var et fast kærestepar på skolen. Han havde flere gange kommet tilfældigt forbi Hannah og jeg, hvis vi havde stået og snakket eller kysset med hinanden, så havde Chaz slynget en del stikpiller ud; "Giv det et par uger Hannah, så ser du Justin med tungen langt nede i en anden tøs!" eller, "Nåh, kan du holde svinet indenbords?" - Ja, den var direkte henvendt til mig - selvfølgelig! Og så var der også lige den seneste i går, da jeg tilfældigvis stod og røg udenfor på græsarealet sammen med Ryan og Mike, hvor Cynthia kom gående sammen med en anden og ret attraktiv pige, som jeg ikke havde set før. Garanteret én af de nyere elever..

Nå men, jeg tjekkede pigen ud, der gik sammen med Cynthia, og som gik forbi os mod en andetsteds retning ude på græsarealet, hvor jeg pludseligt blev overrumplet af Chaz, der faktisk havde stillet sig op med hænderne i lommerne nogle meter væk fra gutterne og jeg, og han stod bare og gloede olmt på mig og mimede noget, som jeg sagtens kunne forstå; "Gør det! Og jeg fortæller Hannah det.." Yup, han sagde det ikke højt, men hans blik sagde alt, og jeg kunne faktisk godt følge ham, for bare for en måned siden, kunne jeg ikke holde mig til én pige ad gangen, så han kendte mig og mine tendenser! Men bare det blik i går fra ham - Han tog så meget fejl nu, for jeg var ikke den gamle Justin længere - Jeg var ikke nogen fuckboy! Jeg elskede faktisk Hannah, selv om jeg ikke havde sagt de tre stærke ord til hende endnu. Dem ville jeg selvfølgelig sige, når jeg ærligt og redeligt havde modet til det, for de skulle siges med følelse.

- Ja, jeg havde meget at lære endnu!

Rom blev ligesom ikke bygget på én dag, og Hannah var trods alt min første reelle kæreste, så jeg skulle fandeme lige først ind i tingene.

Nå, om hvad alting var, så havde jeg faktisk kun tjekket pigen ved Cynthia ud og ikke en skid mere! For man havde sgu da lov til at se på smukke piger! Det skete der fandeme ikke noget ved, men det var tydeligt, at Chaz gik og ventede på, at jeg skulle træde godt og grundigt i spinaten.

En besked tikkede straks ind fra Hannah på min iPhone, så jeg gik ind på den med et lille smil, for at læse den;

"Justin, jeg har noget alvorligt, at tale med dig om. - My baby."

Jeg gloede undrende ned på beskeden og kunne ikke følge hende helt i hvad pokker det kunne være, der skulle være så alvorligt?

"Okay? Hvad handler det præcist om? - Justin.", svarede jeg hende, og sad bare og gloede ned på min iPhone, for at se om hun svarede mig med det samme, og der gik ganske rigtigt kun få øjeblikke, hvor et svar kom;

"Vi taler om det om lidt. Vi mødes ude på én af bænkene udenfor kantinen, så kan vi spise vores frokost der - My baby."

Jeg sank en klump og vidste ikke rigtigt hvad dette præcist betød? Jeg håbede fandeme ikke, at Chaz havde sat kriller i hovedet på hende?

"Driiiiiiiiiing!", lød klokken pludseligt, og straks blev der skabt uroligheder i klassen.

"Ja, og husk, at i har side 13 til 15 i grundbogen for til på mandag!", brød vores lærer ind, så jeg bemærkede mange sukke irriteret i klassen. Jeg vrængede selv grimasse over det, men følte mig dog rolig, eftersom jeg havde Ryan til hjælp..

~

Los Angeles, onsdag, d. 5/9-2012, 11:26, på en bænk ude foran kantinen.

Bare beskeden fra Hannah fik mig til at miste appetitten i øjeblikket, så det eneste, som jeg havde taget med mig fra kantinen var en cola og så en ny pakke smøger, og skulle jeg gå hen og blive sulten, så var der heldigvis ikke langt til buffeten i kantinen.

Jeg åbnede min coca cola med skruelåg og drak en god tår af den og opdagede Mike og Ryan komme hen mod mig med smørrede smil, mens de begge havde madbakker i hænderne. Ja, de kunne æde, mens min appetit var som forduftet i øjeblik.

"Hvorfor fanden sidder du her alene? Hvor er Hannah henne?", spurgte Ryan med et skævt smil, hvor han i sekunder så søgende efter hende fra side til side.

Mike grinte indestængt, "Hun har måske skredet fra dig?", hostede Mike i grin, så jeg bare så med et flabet smil op på ham, "Haha, ja meget morsomt! Nej, jeg skulle mødes med hende her, da hun gerne vil tale tale med mig om noget vigtigt..", forklarede jeg med et hårdt pust, så Mike grinede videre.

"Ergo.. Hun vil altså slå op med dig!", understregede Mike, så jeg så op på ham med et løftet øjenbryn, "Det der skal du ikke engang joke med!", svarede jeg med en smal streg om læberne og så væk fra Mike, hvor mit blik tilfældigt flakkede andetsteds, hvor jeg opdagede Chaz komme ud af kantinen, hvor han satte sig hen på en bænk, hvor der i forvejen sad to tøser og snakkede over deres mad.

Jeg så sukkende væk fra ham og så igen op på Mike og Ryan, "Han er stadig sur på mig..", mumlede jeg opgivende, hvor ved drengene flygtigt så dem over skuldrene hen mod Chaz, der sad og pakkede en sandwichbolle ud af noget film.

"Tag dig ikke af ham Justin. Han skal nok blive god igen..", slog Ryan roligt fast, så jeg så med et blik op på Ryan, der viste, at jeg ikke var det mindste overbevist over Ryans velmenende ord.

"Han skal bare have lidt pusterum..", tilføjede Mike sekunder efter, så jeg så opgivende op på Mike, "Pusterum?", gentog jeg og lænede mig opgivende tilbage på bænken med mine albuer hvilende på bordkanten bag mig, mens jeg flygtigt så hen på Chaz, der sad med et nærmest tomt blik frem for sig og spiste roligt af sin sandwichbolle, mens en masse elever omkring ham på de andre bænke hyggesnakkede og grinede. Ja, han så helt ene og alene ud, som om han ingen venner havde.  Men jeg vidste jo, at han stadigt havde Ryan og Mike, så Chaz og jeg havde vennerne lidt på skift, og så længe jeg også var sammen med Hannah, så gjorde det mig ikke det mindste, at drengene også hang ud med Chaz, mens jeg var sammen med Hannah, så det var sådan lidt 50/50 for os, men det nagede mig ret meget, at Chaz var kold som is over for mig.

Vi havde jo ligesom været de bedste venner i flere år forinden..

"Nå men, vi joiner lige Chaz.. Vi ses..", kom det roligt fra Ryan, så jeg nikkede med et svagt smil op til ham og Mike, "Ses..", mumlede jeg med et svagt smil og betragtede dem gå hen til bænken, hvor Chaz sad og spiste, og straks lyste Chaz op i et stort smil, da de satte sig ved siden af ham og over for ham, som om intet var galt her i verdenen.

Jeg savnede virkelig, at se Chaz sende sådan et smil til mig. Ja, forstå mig ret, for han sendte mig konstant kolde og bebrejdende blikke, så ingen var det mindste i tvivl om, at han havde en væmmelig torn siddende i siden, og så kun på grund af mig?

Jeg sukkede og lod mit blik falde ned på mine hænder, hvor ved jeg stillede min cola ved siden af mig, for derefter at åbne min cigaretpakke, som jeg lige havde trukket ude fra automaten ude på skolegangen. Jeg bankede den første smøg ud, eftersom de altid sad så pokkers sammenklemte, når det var en hel ny pakke.

"Hey..", brød den sødeste stemme ind, så jeg så op med et dejligt smil på hende, hvor hun smilede svagt med hendes madbakke i hænderne, hvorefter hun satte den ned på bordet ved siden af mig, eftersom jeg sad med ryggen op ad bordkanten på bænken.

Hannah satte sig ned den rigtige vej med benene under bordet, mens jeg bevidst blev siddende modsat vej for hende.

Jeg tændte for min smøg, mens jeg betragtede hende sidde og åbne hendes bøtte med pastasalat og tun, hvorefter hun greb ud efter den hvide engangsgaffel og begyndte at rode lettere rundt i salaten med gaflen.

"Var det en god time?", brød jeg stilheden, hvor ved hun så med et meget svagt smil på mig og nikkede, "Jo eh... den var okay - Vi havde lidt om ekspressionisme..", mumlede hun med et svagt smil, så jeg blot nikkede svagt, mens jeg pustede røgen roligt ud.

Ja, hun havde åbenbart en svaghed for billedkunst, og det var vel også helt okay.

Jeg sad og betragtede hende med et varmt smil, mens hun lettere koncentreret sad og spiste. Min kønne kæreste.. Ja, hende var jeg sgu sluppet godt fra.

"Fik du malet lidt i dag?", spurgte jeg roligt, så hun blot nikkede uden at se på mig, mens hun spiste.

Jeg lænede mig mod hende og gav hende et hurtigt lille kys på hendes kind, for at få hendes opmærksomhed. Hun så også på mig, men mest med et alvorligt blik, så mit smil blegnede, "Er der noget galt?", spurgte jeg roligt, så hun bare så med et ulæseligt blik på mig.

"Har du allerede spist?", spurgte hun og skiftede totalt emne, så jeg snøftede tørt, "Nu spurgte jeg ligesom dig om noget baby..", svarede jeg roligt og så bekymret på hende, så hun pludseligt så ned i skødet og slap hendes engangsgaffel på bakken og sank hovedet og for mig at se, så det ud som om, at hun faktisk begyndte at græde.

Det kom fuldkommen bag på mig, så jeg knipsede min halvfærdige smøg væk, "Baby?", spurgte jeg bekymret og lagde straks min højre arm om ryggen på hende. Hun lænede sig ind mod mig med siden til, så hun puttede sig op ad min røde hoodie og brød fuldstændigt sammen.

"Hvad er der dog galt?", spurgte jeg roligt og trøstende, mens jeg aede hendes ryg og arm længst væk fra mig.

Hun snøftede hårdt ind og fjernede sig lettere fra mig, hvor hun flygtigt tørrede sine våde kinder og så med et bebrejdende blik på mig, "Undskyld..", mumlede hun, mens jeg selv bare ikke forstod hvorfor hun reagerede sådan.

Jeg sad bare og betragtede hende og håbede allermest på at finde ud af, hvad der dog var galt med hende? Var det humørsvingninger - den tid på måneden? Eller havde hun et påskud om, at hun ikke stolede på mig? Hvad var det?

"Du skal ikke undskylde baby... Bare fortæl mig, hvad der er galt?", spurgte jeg roligt.

Hun sank en klump og grinede svagt mens tårerne stadigt rendte, "Det er bare så åndssvagt det her Justin, for det her problem glæder mig, men gør mig også ked af det på samme tid...", forklarede hun, så jeg så på hende med et løftet øjenbryn, "Så fortæl baby?", spurgte jeg roligt.

Hannah nikkede snøftende, "Jeg er blevet tilbudt en modelkarriere..."

Jeg smilede med et løftet øjenbryn og kærtegnede hende på låret, "Skulle det være slemt baby? Du er jo gudesmuk i mine øjne..", svarede jeg med et smørret smil, men alt Hannah gjorde, var at se på mig med et tomt blik, hvorefter hun vendte sin opmærksomhed mod hendes mad igen og spiste videre.

Min kæreste, som model.. Hvorfor kunne jeg ikke være andet end stolt over det? Det behøvede hun da ikke at græde snot over, og det ville slet ikke komme bag på mig, hvis noget af det skyldtes humørsvingninger, sådan som hendes følelser tog over.

Ja, jeg var sgu lidt stolt, og selv om Hannah sad roligt og spiste, så kunne jeg ikke lade være med at sidde og betragte hendes skønhed.

Min model...

~

Det var dagens kapitel og dermed også historiens nyeste kapitel, så jeg håber den faldt i god jord. Hav fortsat dejlig torsdag alle sammen. :)

Vi ses igen på lørdag <3

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...