Pizza (S)Express *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2017
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre for at få hans opmærksomhed, når han knap ser dig i skolen? - Sådan en følelse har Hannah Amelia Welles på 16 år. Hun starter i den lokale high school i Los Angeles og bare synet af den overlækre Justin Drew Bieber, der går i seniorklasserne, fejer benene væk under hende. Men han ser ikke til hendes side, eftersom hun bare er én af de nye elever på skolen. Justins kendetegn er at han er en typisk fuckboy, populær blandt mange og han er ikke bange for at tage chancer. Dog finder Hannah ud af, at Justin blot er en fyr på 18 år, der sørger for at have til dagen og vejen med et job på den lokale Pizza Hut, som pizzabud. Hannah øjner en chance for at få hans opmærksomhed ved at bestille pizza lige netop derfra, i håb om at se Justin igen og igen. Mon hun tør at åbne sig op for ham og hvad mon Justin, som er en typisk fuckboy vil gøre? Vil han forelske sig i Hannah, eller vil han blot "betjene" hende som en typisk kunde med særlige behov? - Og hvad siger Hannahs forældre?

282Likes
337Kommentarer
89275Visninger
AA

17. "Frøken Fræk"


Justins synsvinkel:

Los Angeles, den følgende torsdag, d. 23/8-2012, 16:53, dineren i byen.

Jeg sad og betragtede hende spise over for mig. Hun opdagede mit blik på hende og fnes svagt, mens hun tog en tår af sin cola. Mange tanker fløj rundt i hovedet på mig. Jeg kunne slet ikke finde ud af mine følelser for hende. Jeg kunne virkelig godt lide hende og jeg elskede vores sex sammen, men jeg havde det bare svært med de følelser. De var slet ikke mig. Det værste var, at Hannah havde indrømmet et par gange efterhånden, at hun virkelig gerne ville være kærester, men jeg følte ikke at jeg kunne.

Jeg mente ikke, at jeg kunne opfylde hendes ønsker, om at være en rigtig kæreste for hende. Jeg agtede at have min frihed, og det mente jeg ikke, at jeg kunne have, hvis jeg skulle have en fast kæreste. Jeg havde aldrig haft nogen fast kæreste. Bare tanken om det skræmte mig faktisk. Jeg havde både set Ryan og Chaz have faste kærester på før, og begge gik bare ikke i længden, fordi deres piger på daværende tidspunkter havde været alt for krævende, og hverken ladet Ryan eller Chaz leve deres liv, som de gerne ville, og med Mike havde det været lidt det samme som jeg, eftersom han hverken kunne holde på Emma eller nogen anden pige, som han havde kastet sin kærlighed på, selvom det nok ikke havde været kærligheden, der havde styret Mike, men hans pik - Ligesom jeg.. Og med hensyn til Chaz og Ryan, så havde de kun haft en fast kæreste hver især, hvor de varede maks et par måneder til tre. Bare tanken om selv at ende i lignende situation. Ja, den ville jeg helst undgå..

Jeg fik et smil fra hende. Ja, jeg gad godt vide hvad Hannah sad og tænkte lige nu? Jeg skulede svagt til hende, for om jeg overhovedet kunne pejle ind på hvad hun mon sad og tænkte på lige nu. Jeg så flygtigt forbi hende og så Chaz siddende nede for enden af dineren. Han sad sammen med en anden pige og Ryan på den anden side. Jeg følte Chaz' olme blik på mig hele tiden. Var der en anelse køligt her inde? - Måske?

Hvorfor skulle Hannah også lige have valgt netop dette sted her og spise? Tja, jeg kunne selvfølgelig ikke bebrejde hende. Maden var ganske udmærket, men smagen ændrede sig markant det øjeblik, da Chaz trådte ind i dineren. Han havde skulet til mig det meste af tiden, til trods for han var sammen med den ukendte brunette og Ryan.

Hannah havde tydeligvis slet ikke ladet sig bemærke sig over at Chaz også var her. Hannah bestilte ikke andet end at sidde og stirre blindt på mig. Ja, jeg bebrejdede hende da heller ikke. Jeg ville sgu selv glo vildt, hvis jeg var hende. Jeg var sgu godt klar over, at jeg så godt ud, heh!

"Hvad kigger du efter?", fik Hannah min opmærksomhed, så jeg så med et svagt smil på hende.

Jeg trak på skuldrene og greb ud efter en lang pommesfrites, som jeg dyppede i salatmayonnaisen.

"Orh, ingenting smukke...", mumlede jeg med et falsk påklistret smil og proppede min pommesfrites i munden.

Hannah smilte svagt og alligevel så hun sig pludseligt tilbage over skulderen. Jeg sukkede svagt over det. Hun vendte sig mod mig og smilte skævt.

"Det er jo Chaz og Ryan?", udbrød hun som et overrasket spørgsmål.

Jeg smilte nærmest ligegyldigt, mens jeg trak svagt på skuldrene.

"Yup!", svarede jeg tørt og lod som ingenting og tog en tår af min cola.

Hannah så indgående på mig og lænede sig lidt frem over bordet.

"Mon Chaz er sur på mig?", spurgte hun lettere nervøst med et bid i underlæben.

Jeg smilte stramt med et løftet øjenbryn.

"Næppe..", svarede jeg bare tørt, mens jeg sad og sugede de sørgelige dråber af cola op med sugerøret, så det sagde slubrende lyde nede i det næsten tomme papkrus, der nærmest kun var domineret af små isterninger i bunden. Hannah så forundret på mig.

"Tror du ikke Jus?", spurgte hun på en lillepigeagtig måde. Jeg grinte med et kort tørt grin.

"Nope! - Skal vi ikke skride?", svarede jeg bare med et ligegyldigt spørgsmål lige efter.

Ja, jeg gad seriøst ikke følelsen at blive "overvåget" af Chaz. Han kunne rende mig noget så grusomt. Han havde ikke bestilt andet end at være på tværs siden onsdags. Han kunne øjensynligt ikke tåle, at jeg var sammen med Hannah. Men det var for fanden da hendes valg, ikke kun mit. Hun ville virkelig gerne være sammen med mig. Det generede da heller ikke mig, kun til en vis del.

Hun havde lokket mig med på dineren for at få noget hurtigt ædelse, men jeg var seriøst ikke vildt begejstret for at blive set offentligt sammen med hende. Mange kunne få tilbøjeligheden til at tro at vi var kærester, men det var vi altså ikke. Hannah så lettere målløs på mig.

"Allerede? Jamen vi har kun været her en halv time godt og vel?", svarede Hannah med spørgsmål. Jeg fnøs svagt.

"Og? - Er du da ikke færdig med at æde?", spurgte jeg på en lettere flabet måde, og gloede på hendes næsten spiste burger.

Hannah så lettere forlegent ned på hendes burger, "Jo men...", mumlede hun på en tøvende måde, og så derefter op på mig igen. Jeg betragtede hende opmærksomt.

"Jeg synes nu bare vi skal nyde det lidt her. Der vel ingen grund til at haste os af sted på den måde, vel?", forklarede hun med et lille forlegent smil.

"Pfffh, som du vil?!", svarede jeg ret ligegyldigt og smed mig tilbage i den røde dinersofa i typisk halvtredserstil - Pissegrimt, hvis du spurgte mig.

Hannah smilte stort til mig, hvorefter hun tog en god tår af hendes cola.

"Ja ja, mor dig nu ikke for meget dukkefjæs..", tænkte jeg, mens jeg himlede med øjnene et kort øjeblik.

Og til min irritation skulle Chaz selvfølgelig rejse sig og komme hen til os. Hannah så selvfølgelig ingenting, eftersom hun sad med ryggen til og spiste pokkers langsomt videre af sin skide burger. Damn, normalt havde jeg intet imod, at piger spiste pænt og langsomt, men i sådan en situation som vi var i lige nu, med Chaz i nærheden og som faktisk nærmede os, så var min tålmodighed brugt op for længst.

"Hej Hannah!", udbrød Chaz med et smørret og lusket smil, og jeg fandt hans skulende øjne nede på mig.

Hannah så overrasket op fra sin mad og smilte til ham.

"Hej...", svarede hun stille med et lille smil. Jeg gloede olmt op på Chaz.

"Skal du noget i morgen?", spurgte han med et lille lusket smil til hende, som hun øjensynligt ikke lod sig bemærke sig over. Ja, til min irritation, havde hun jo ikke noget imod Chaz.

Jeg gloede målløs på Chaz. Det spurgte han hende bare ikke om? Hannah så lettere forlegent op på ham med et lille spørgende smil.

"Hvad da?", spurgte hun Chaz mens hun lod burgeren i hendes hænder være for en stund.

Chaz smilte på en ret flirtende måde ned til hende kunne jeg se. Ja, jeg var fandeme ikke blind!

"Hvad fanden har du gang i main?", spurgte jeg målløs.

Chaz skulede lettere til mig med et olmt blik på mig, "Det rager sgu da ikke dig!", svarede han koldt.

Jeg spærrede øjnene målløst op over hans kolde svar. Hannah så ret forknyt ud på grund af den ret akavede situation. Chaz sendte igen et flirtende smil ned til Hannah.

"Der går en virkelig fed film i biografen, så jeg tænkte på at invitere dig med i biffen i morgen?"

Jeg var chokeret. Stod den nar seriøst og inviterede Hannah ud lige foran mig? No way!

"Skrid din gnom, hun er ikke interesseret!", afbrød jeg olmt og var ret tæt på at rejse mig fra min siddeplads for at give ham en lige venstre. Hannah så målløs hen på mig.

"Siger hvem? Er i måske kærester, hva?!", udbrød Chaz olmt med et spørgsmål til mig. Jeg krympede mig en anelse over det.

"Eh nej..", mumlede jeg blot og satte mig tilbage i sofaen.

Hannah så på mig med et lettere såret blik, og hun så straks op på Chaz med et falsk påklistret smil, hvad jeg kunne fornemme.

"Jo tak Chaz. Det er ikke hver dag man bliver inviteret ud.", svarede hun med et overdrevet falsk smil med tænder og det hele. Jeg var paf!

"Wtf?", mumlede jeg.

Chaz sendte mig et flabet smil til mig i sekunder, og ved Gud gik han hen og klappede mig i sekunder på skulderen. Jeg skubbede hans hånd væk for fulde gardiner. Chaz grinte bare smørret.

"Det kan betale sig at være høflig Justin!", konstaterede han med et flabet smil.

"Hold din kæft..", udbrød jeg og gloede olmt op på ham. Ja, hvis øjne kunne dræbe, så havde mine fandeme lige dræbt ham på stedet.

Chaz grinte bare frydende og så væk fra mig og så hen på Hannah.

"Jeg henter dig klokken otte i morgen aften, eftersom filmen kører halv ni.", tilføjede Chaz med et flirtende smil til Hannah.

Hun nikkede med et smil og betragtede Chaz gå tilbage til de andre.

"Hvorfor fanden sagde du ja?", spurgte jeg olmt med armene over kors, så jeg fik hendes opmærksomhed.

Hun smilte ligegyldigt med et træk på skuldrene, "Vi er jo ikke kærester, vel? Så må jeg vel selv bestemme hvem pokker jeg vil gå ud med, ikke?", svarede hun snerpet og rejste sig fra sin plads. Jeg måbede med skuffen i gulvet.

"Tak for mad Justin!", tilføjede hun et lille fnys, og så skred hun fandeme ud af dineren?

Jeg rejste mig hurtigt og smed 20 dollars på disken til servitricen, der gloede mærkeligt på mig.

"Behold resten!", udbrød jeg stressende, og styrtede ud af døren til dineren.

"Hannah!", råbte jeg efter hende.

Hun gik med hastige skridt ned ad fortorvet. Hun havde virkelig gjort en del ud af sit udseende i dag, eftersom hun havde taget en fin hvid top med smart glimmerprint foran, en lårkort denimnederdel og simple sorte pumps med peettoe og en kort denimjakke over sig. Hun traskede afsted i catwalkskridt på en fornærmet måde. Jeg løb efter hende.

"Hannah for helvede!", råbte jeg efter hende.

"Lad mig være Justin! - Du er så fucking dum altså!", svarede hun fornærmet med ryggen til og standsede ikke det mindste op.

Jeg var ved at blive pænt irriteret over det her jagen efter hende. Jeg følte at flere folk gloede efter os på gaden.

"Hannah for helvede, så stop dog!", råbte jeg lettere stakåndet.

Hannah standsede brat op på fortorvet og jeg løb hen til hende.

"God pige!", tænkte jeg frydende og nåede endelig hen til hende.

Hun så med et stramt og fornærmet blik på mig et sekund og gnaskede voldsomt på et stykke tyggegummi hun åbenbart lige havde proppet i munden.

"Hvad så?!", spurgte hun på en flabet måde.

Jeg så lettere målløs på hende, "Du mener ikke, at du vil gå ud med den nar?", spurgte jeg olmt.

Hannah brød ud i et flabet og kort grin.

"Haha Justin - Du tror bare at du ejer mig!", udbrød hun sarkastisk.

Jeg så på hende med store øjne.

"TRO OM!", tilføjede hun skarpt, mens hun prikkede et par gange i brystet på mig.

"Hvad?", spurgte jeg chokeret.

Hun smilte flabet og vinkede med et par fingre foran fjæset på mig.

"Bye bye!", tilføjede hun på en flabet måde og hun gik ved Gud videre?

Jeg stod som forstenet og betragtede hende gå videre. Jeg følte mig taget ved røven. Sig mig, fik hun lige skovlen under mig? No way, det kunne hun fandeme godt glemme. Jeg begyndte at løbe efter hende igen. Det var pænt utroligt, hvor meget kontrol hun faktisk havde over de pumps. De var jo ret høje, men ja lige på det punkt, fascinerede hun-kønnet mig en hel del. Jeg skubbede til flere forbigående på fortorvet.

"Pas dog på knægt!", kom det olmt fra en mand i halvtredserne ville jeg tro?

Jeg gloede irriteret på ham i flygtige sekunder.

"Luk!", svarede jeg bare flabet og skyndte mig videre efter Hannah.

Jeg opdagede, at hun åbenbart ville tage genvejen gennem parken. Jeg smuttede ind og nåede frem til hende og overraskede hende ved at gribe fat om hendes håndled bagfra, hvor hun gispede forskrækket, og jeg trak hende over mod et stort træ.

"Hvad fuck laver du? Slip mig Justin!", udbrød hun olmt og hun kæmpede sig lettere imod, men ikke meget, fordi hun havde svært ved at stå imod med hendes høje pumps.

Jeg tvang hende op ad et træ, så hun gispede højt.

"Av, for helvede!", råbte hun olmt i ansigtet på mig.

Jeg stilte mig klods op ad hende, så hun blev presset op ad træet.

"Nu skal du passe på lille frøken fræk...", hviskede jeg på en flabet måde tæt ved hendes ansigt.

Hun stod og prøvede at vride sig væk fra mig.

"Slip mig din orm!", udbrød hun spist, så spyttet røg ud af hendes mund, men jeg var kold over for det.

"Hvad fanden, har gjort dig så pokkers næsvis?", spurgte jeg olmt.

Hun skulede hårdt ind i mine øjne.

"SLIP MIG SÅ!", råbte hun i hovedet på mig.

Jeg grinte flabet i få sekunder.

"Aldrig...", hviskede jeg hæst tæt ved hendes mund.

Hun gispede målløs, og jeg lagde straks mine læber over hendes. Hun stønnede svagt, men til min overraskelse skubbede hun mig væk, så jeg var ved at få overbalance.

"Så let leger vi ikke!", udbrød jeg fuld af kampgejst. Hun stod og måbede.

"Hvad?", udbrød hun chokeret.

Jeg greb hurtigt fat om hendes arm og trak af sted med hende. Hun gik med små modstridende skridt og prøvede at vride sig ud af mit hårde greb.

"Slip mig så din dumme skid! Du ejer mig ikke!", protesterede hun irriteret, mens hun slog mod min hånd, der havde fat om hende.

Jeg standsede op og grinte bare smørret, mens jeg så på hende, "Sikke store myg vi har i år!", grinte jeg flabet.

Hannah stoppede med at slå på mig, mens hun så temmelig lamslået ud i ansigtet, "Slip mig så, eller jeg skriger!", truede hun irriteret.

Jeg smilte smørret og så mig flygtigt omkring. Der var nogle mennesker, men de var et pænt stykke væk i parken.

"Så skrig?!", svarede jeg med et flabet og skævt smil til hende, uden så meget som at slippe hende.

Hannah forstummede. Jeg fugtede mine læber med et bid i læben og vippede frækt med øjenbrynene, og greb fat i hendes hånd i stedet. Hun stod som forstenet.

"Kom smukke, så går vi hjem og putter!", kommanderede jeg bestemt med et smørret smil.

Hun kæmpede ikke imod længere, men gik blot ved min side og slap ikke min hånd. Ja, jeg vidste at hun var svag over for mig. Nu skulle jeg bare hjem og give hende så meget pik, så jeg kunne lukke kæften på hende. - Yup, hun skulle fandeme ikke tro at hun kunne styre rundt med mig. Ingen kunne styre rundt med Justin Bieber, hvis du spurgte mig, og da slet ikke Hannah skulle få den ære.

- Hannah, den lækreste og sødeste tøs på hele skolen. Jeg var sgu stolt over at hun var min tøs! Min helt alene!

~


Hannahs synsvinkel:

Los Angeles, den følgende torsdag, d. 23/8-2012, 17:21, parken.

Og så troede han fandeme bare at han kunne lege rundt med mig, som det passede ham? Han kunne fandeme tro om! Jeg gad seriøst ikke det pis mere. Jeg var blevet godt og grundigt træt af hans måde at behandle mig på.

Selvfølgelig elskede jeg vores sex, og når han behandlede mig kærligt, men ellers var jeg bare blevet godt træt af ham.

Han forvirrede mig en hel del - mere en nogensinde før. Det irriterede mig grænseløst, at han hele tiden skiftede humør. Han vendte sig hele tiden med 180 grader og det irriterede mig grænseløst.

"Kom smukke, så går vi hjem og putter!", kommanderede Justin bestemt med et smørret smil.

Jeg valgte med vilje ikke at kæmpe imod længere og jeg slap heller ikke hans hånd. Han troede virkelig, at han bare ejede mig, men det gjorde han langtfra. Han kunne tro om - kunne han!

Jeg stoppede op midt i parken, hvilket også fik Justin til at stoppe op. Han kiggede mærkeligt på mig med et svagt hævet øjenbryn. Det undrede ham sikkert at jeg stoppede op? Det var jo kun godt. Den reaktion, som jeg ønskede at få fra ham.

"Hvad fanden har du gang i?", lød det en anelse vredt fra ham og han strammede grebet om min hånd, så jeg kom med et svagt lille klynk. Jeg prøvede at rive min hånd til mig, men han blev bare ved med at holde stramt om min hånd, så jeg ingen chance havde for at løbe væk.

"Hannah kom nu for helvede! Jeg orker seriøst ikke dit tøsepjat lige nu! Når jeg siger, at vi går, så går vi kraftedeme!", kom det fra Justin og denne gang lød det ikke bare en anelse vredt, men meget vredt. Han var sur og orkede ikke mere - det var mere end tydeligt.

"Du bestemmer kraftedeme ikke over mig!", udbrød jeg vredt og havde med vilje brugt hans skældsord på mig til ham, og jeg prøvede virkelig med alle mine kræfter at trække min hånd til mig, men det nyttede ikke, for han havde stadig hårdt fat om min hånd og han blev kun ved med at stramme mere om grebet, så det gjorde en anelse ondt i mine fingerknogler under huden.

Shit altså!

Jeg klynkede svagt over det - så hårdt, som han holdte om min hånd, så ville jeg med garanti få mærker efter det - eller noget? I alt fald en ret øm hånd. Det gjorde virkelig ondt og jeg var sikker på, at han ikke engang gjorde sig umage i øjeblikket, da der med garanti skjulte sig uanede kræfter i ham. Nok var han ikke pumpet, men muskler havde han altså, og han var ingen slapsvans vidste jeg.

"Jo, det er lige præcis det jeg faktisk gør!", lød det surt fra Justin og han slap endelig grebet om min ømme hånd, dog var han hurtig til at tage fat i mine skuldre og han skubbede mig flere skridt baglæns med sådan en kraft, til jeg udbrød et klynkende støn, da jeg mærkede et træ ramme min ryg. Det gjorde virkelig ondt i mine skuldre og ryg, og jeg kunne ikke lade være med at komme med små klynk over det.

Justin lagde uden tvivl mærke til det, for han var hurtig til pludselig at stramme grebet om mine skuldre, så han fik min opmærksomhed. Jeg så med et skærende ansigt på ham, og en tåre bandede sig pludseligt sin lange rejse  ned ad min kind.

"Hold dog op med at tude! Så ondt gør det sgu da heller ikke, vel?", lød det en anelse hårdt fra Justin, men jeg kunne sagtens høre, at der var noget usikkerhed i hans stemme. Hvad pokker der gjorde ham usikker, kunne jeg ikke lige sætte en finger på, men der var noget, der gik ham på.

Jeg klynkede lavt og så ham direkte i øjnene. Vreden stod ud af mig. Den kogte og boblede i min krop og jeg følte, at jeg var en tikkende bombe, som snart var ved at springe i luften.

"Lad mig nu være, Justin! Du ødelægger seriøst alt og jeg mener virkelig alt!", snerrede jeg med vrede i stemmen, og spyttede ham i ansigtet med vilje, så han trådte et skridt chokeret tilbage, og jeg fik derved revet mig ud af hans greb, hvorefter jeg begyndte at slå løs på hans brystkasse.

Tårerne løb ned af mine kinder og jeg blev bare ved og ved med at slå løs på hans brystkasse lige indtil jeg mærkede Justin gribe fat i mine hænder og holde om dem stramt. Det gjorde faktisk pænt ondt, men jeg sagde ikke noget. 

"Nu slapper du kraftedeme af, er du med?!", råbte han vredt i ansigtet på mig. Vreden stod ud af ham - han var godt nok sur, så det battede.

Jeg stoppede med at græde, men kom med et svagt snøft. Jeg havde ikke mulighed for at tørre tårerne væk fra mit ansigt, da Justin stadig havde et stramt greb om mine hænder. Det gjorde virkelig ondt.

"Hvornår pokker fatter du at du ikke bestemmer over mig? Lige siden jeg startede på skolen har du ikke lavet andet end at koste rundt med mig og bestemme over mig som om jeg var din hund og du var min ejer. Jeg er så skide træt af det og ja, også af dig. Jeg brækker mig seriøst over din måde at opføre dig på!", udbrød jeg med alt den vrede jeg overhovedet kunne.

Justin løsnede sit greb om mine hænder og så på mig med et forvirret ansigtsudtryk. Han sank en klump kunne jeg se og vi stod bare og kiggede hinanden i øjnene i mange sekunder, hvorefter han overraskede mig ved at lægge sine arme rundt om mig i et knus.

"Undskyld.. Undskyld.. Und.." "Slip mig!", afbrød jeg ham hårdt og skubbede ham væk fra mig, så han stod og så lamslået på mig i sekunder.

"Det var ik.." "Fuck dig!", afbrød jeg ham med et olmt blik, så han forstummede, og jeg tog mit snit til at skride fra ham, og til mit held løb han ikke efter mig. Godt for mig, for han ville med garanti fange mig med det samme, hvis han begyndte jagten efter mig igen.

Jeg løb så hurtigt jeg kunne på mine pumps, og på små ti minutter var jeg endelig på vejen mod mit hjem...

~

Det var dagens kapitel. God påskeferie alle sammen :) Vi ses igen her på søndag.

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...