Pizza (S)Express *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2017
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre for at få hans opmærksomhed, når han knap ser dig i skolen? - Sådan en følelse har Hannah Amelia Welles på 16 år. Hun starter i den lokale high school i Los Angeles og bare synet af den overlækre Justin Drew Bieber, der går i seniorklasserne, fejer benene væk under hende. Men han ser ikke til hendes side, eftersom hun bare er én af de nye elever på skolen. Justins kendetegn er at han er en typisk fuckboy, populær blandt mange og han er ikke bange for at tage chancer. Dog finder Hannah ud af, at Justin blot er en fyr på 18 år, der sørger for at have til dagen og vejen med et job på den lokale Pizza Hut, som pizzabud. Hannah øjner en chance for at få hans opmærksomhed ved at bestille pizza lige netop derfra, i håb om at se Justin igen og igen. Mon hun tør at åbne sig op for ham og hvad mon Justin, som er en typisk fuckboy vil gøre? Vil han forelske sig i Hannah, eller vil han blot "betjene" hende som en typisk kunde med særlige behov? - Og hvad siger Hannahs forældre?

282Likes
337Kommentarer
89079Visninger
AA

19. Forvirrede følelser.


Hannahs synsvinkel:

Los Angeles, fredag, d. 24/8-2012, 22:36, dametoilettet i biografen.

Det var utroligt hvilken fantastisk følelse jeg havde i kroppen lige nu. Sommerfuglene i min mave ville ikke stoppe med at kilde. Jeg havde det fantastisk og kunne ikke ønske mig at være et bedre sted henne end her i nuet sammen med Justin.

Jeg rejste mig lettere vaklende fra Justins skød og bukkede mig ned for at tage mine trusser på. Jeg var en anelse  øm efter den ret så hede omgang, men det var til at overkomme.

Jeg fik med en del besvær taget mine trusser på og derefter rettede jeg på min kjole, så den igen sad som den skulle.

Jeg så ned på Justin og vi fik intens øjenkontakt i kort tid, hvorefter jeg så fjernede mit blik fra ham igen. Jeg kunne tydeligt mærke hvordan mine kinder blev helt varme ved synet af hans smil. Det satte et kæmpe fyrværkeri i gang i min mave.

"Du er altid så dejlig at kneppe med, baby...", kom det pludseligt fra Justin, som havde rejst sig fra wc'et og var ved at lukke hans bukser.

Jeg fnes lettere rødmende og betragtede ham med et smil. Det var utroligt, som jeg bare kunne smile hele tiden over ham. Var jeg virkelig gået hen og blevet rigtig forelsket i ham? Sådan rigtigt?

"Lige over, Justin..", fnes jeg og så ned i gulvet, for at skjule mine rødmende kinder. Det irriterede mig grænseløst, at han kunne få mig til at rødme på den måde.

"Nu rødmer du igen, baby..."

Stemmen fik mig til at se op og jeg mødte Justins honningbrune øjne. Jeg fnes svagt og skjulte mit ansigt i mine hænder. Det gik mig virkelig på, at jeg bare rødmede sådan hele tiden. Han gjorde virkelig noget magisk ved mig.

Jeg gispede svagt, da jeg pludselig mærkede Justins hænder fjerne mine hænder fra mit ansigt og kort tid efter mødte jeg igen hans fantastiske øjne. Hvis man kunne spise øjne havde jeg med garanti spist Justins øjne, så dejlige var de at betragte.

Jeg åbnede døren til båsen og trådte ud på det store gulv ved håndvaskene og undrede mig en anelse over, at der slet ikke havde været dukket andre op i mellemtiden? Justin og jeg havde været helt uforstyrret, mens vi havde haft vores hyrdetime på toilettet.

Jeg gik hen til den ene af håndvaskene og tændte for den kolde hane for derefter at bøje mig forover for at tage et par slurke koldt vand, der hurtigt lindrede i min tørre mund. Sex varmede seriøst kroppen op og fik én til at tørste - sjovt nok!

Jeg rettede mig op igen og slukkede for hanen og gispede lettere med et fnis, da jeg bemærkede Justin bag mig spejlbilledet, hvorved han lagde sine arme om mig, og hurtigt fik han mig vendt mig omkring, så jeg mødte hans dejlige brune øjne, der så ret saglige ud. Han smilede lettere lusket, uden det overhovedet virkede på nogen måde tarveligt. Ja, hans smil kunne vel bedst betegnes som tilfredst, sagligt og forførende, uden han for mit vedkommende virkede som en snedig og tarvelig bad boy, som jeg ellers opfattede ham som.

Han fugtede sine læber med et frækt smil, og jeg gispede svagt, da han roligt skubbede mig bagud, så jeg trådte flere skridt bagud, til han pressede sig tættere ind mod mig, hvilket resulterede, at jeg pludseligt stødte ind i den lettere kolde mur bag mig. 

Jeg kunne ikke lade være med at slippe et fnis ud og smilede, da Justin sendte mig sit du-er-virkelig-flot-blikket. Mine kinder blev brandvarme og jeg følte bare at mit hjerte begyndte at slå hurtigere og hurtigere i brystet på mig.

Jeg lagde forsigtigt mine arme om Justins nakke og nussede Justin med blide strøg i hans nakke og i hans nakkehår. Det så ud til at han faktisk nød det, for nogle små støn undslap hans fyldige læber.

Han var virkelig noget af det mest fantastiske man overhovedet kunne støde på, på denne jord. Jeg var ikke meget for at indrømme det, men jeg var gået hen og blevet smask forelsket i ham. Sådan virkelig forelsket. Det kunne jeg ikke komme udenom.

Jeg hadede det faktum, at jeg ikke kunne få ham helt. At han var en bad boy, som godt kunne lide at have noget kørende med andre piger samtidig, og bare tanken om at han sikkert gik rundt og duskede andre piger, imens han også sås sammen med mig, huede mig bestemt ikke, men som sagt så var vi jo ikke kærester. I sidste ende, havde jeg ingenting at skulle have sagt. Han var ikke min og det måtte jeg bare respektere.

Mine tanker gjorde mig lettere mut, så jeg valgte at trække mig væk fra ham. Det var virkelig ikke fedt at være håbløst forelsket i én, der slet ikke ville noget seriøst med mig. Det vidste jeg jo ligesom godt. Jeg var kun hans lille bitch, som han gad, når hans pik trængte til sex.

- Og nu havde han sejret igen med endnu et knald..

Kun fordi jeg var så pokkers naiv, håbløst forelsket i ham og åbenbart let for ham, at snøre om hans lillefinger.

Altså! Kunne han ikke bare lade være, med at være så røvlækker og charmerende! Urgh!

Jeg sukkede opgivende over mine flyvske tanker.

”Hvad er der galt, baby?”, lød det fra ham og jeg mærkede nogle stærke arme ligge sig rundt om mig bagfra, og jeg blev derefter trukket ind til ham med ryggen til ham. Han var dejlig varm og jeg nød at kunne mærke hans muskuløse brystkasse mod min ryg.

Jeg snøftede svagt og kunne mærke en tåre bane sig vej ned af min kind. Det gjorde virkelig ondt indeni.

”Ingenting..”, mumlede jeg snøftende og tørrede mine tårer væk fra mit ansigt. Han sukkede svagt, kunne jeg høre.

”Men du græder jo?”, spurgte han med en tydeligvis frustreret stemme, og nussede mig med blide strøg på maven, hvorefter han med et hurtigt ryk vendte mig omkring med fronten til ham i stedet.

Jeg snøftede lavt og kunne overhovedet ikke holde tårerne tilbage. Det gjorde så ondt i mit hjerte, at jeg slet ikke kun få ham helt.

”Jamen, der er ikke noget.. Jeg må hellere gå indtil Chaz igen, han undrer sig sikker over hvorfor jeg har været væk i så lang tid?”, forklarede jeg undvigende med et spørgsmål og fik trukket mig ud af Justins arme.

Han nikkede svagt med et mut blik på mig, men smilte efterfølgende svagt uden tænder, og jeg kunne sagtens se at det var falsk – hvad gik dog ham på?

Jeg kendte efterhånden Justin så godt, at jeg vidste hvornår han smilte oprigtigt og falsk, og lige nu smilte hans altså falsk. Det kunne jeg altså bare se. Det lignede ham slet ikke, for som for det meste, var han jo bare ligeglad og vildt tilfreds, når han havde fået sit knald, så hvad fanden var hans problem? Det var ligesom ham, der konstant kunne trække mig ind i hans net, og ikke omvendt!

Hvorfor fanden skulle jeg også bare være så pokkers svag over for Justin?

Jeg vidste jo godt, at han bare legede rundt med mig. Hans charme og forførende måde at være over for mig, fik mig til at gå i hans fælde hele tiden, selv om jeg prøvede det bedste i at lade være, men jeg kunne ikke..

Jeg var svag, og det var sandheden.. Pokkers svag og ulykkelig forelsket i min bolleven..

”Du er sikker på, at der ikke er noget galt, vel?”, spurgte han igen, og jeg kunne fornemme at han sank en klump i hans hals.

Jeg nikkede med et svagt smil, som virkelig var falsk, men han behøvede ikke at vide at jeg faktisk var ret knust indeni, så derfor måtte han gerne bare tro, at alt var som det skulle være – han så mig jo heller ikke som andet end hans bitch, så hvorfor skulle han overhovedet spekulere over hvordan jeg gik og havde det? Han kunne jo bare være fløjtende ligeglad, som han altid var.

”Der er ikke noget galt..”, mumlede jeg lavt, og strøg ham forsigtigt hen over kinden med min ene pegefinger. Jeg prøvede virkelig at smile så oprigtigt som jeg overhovedet kunne, men mit smil blev bare ved med at være falsk – var det virkelig sådan det føltes at være ulykkelig forelsket?

”Du lyver..”, mumlede han med en lav stemme, at det var så lavt at det nærmest lød hæst. Faktisk meget frækt, men det behøvede han jo ikke at vide, for så kunne han jo bare bruge det imod mig og det ville aldrig nogensinde gå godt.

”Nej..”, svarede jeg stille og sukkede kort. Jeg vidste seriøst ikke hvordan jeg skulle reagere lige nu?

Jeg havde sådan en brændende lyst til at fortælle ham, hvor glad jeg faktisk var blevet for ham, og fortælle ham hvor meget han faktisk betød for mig, men det virkede bare så forkert – nok fordi jeg vidste, at han ikke havde det på samme måde og aldrig nogensinde ville få det sådan?

”Jo du gør!”, svarede han i en hård stemme og greb fat om mit ene håndled.

Jeg turde slet ikke kigge ham i øjnene, for jeg vidste jo ligesom godt at hans blik ville være hårdt og det ville jeg helst undgå – forståeligt, ikke?

”Justin, slip mig nu. Jeg skal ud til Chaz!”, kæmpede jeg i en lettere opgivende tone og prøvede at rive mig løs for hans greb, men det var for stramt, så jeg ikke kunne gå nogle steder, før han ville slippe mit håndled.

”… men først.”, sagde han med en helt blød og blid stemme, at det helt kom bag på mig, for han havde lige udtrykket sig på en hård måde.

Han slap grebet om mit håndled, men kun for i stedet at tage fat om min hage og tvinge mig til at se ham i øjnene, som faktisk så mere mørke ud end de plejede, eller var det bare mig? Det var sikkert bare lyset.. eller.. ja? Jeg vidste det sgu ikke, men varmen var i hvert fald langt væk fra Justins øjne lige i dette øjeblik.

”Luk øjnene.”, kommanderede han med en lettere hård og bestemt stemme, og jeg gjorde med et samme som han sagde – skulle ikke nyde noget med en vred Justin.

Jeg sank en klump og derefter tog jeg en dyb indånding. Hvorfor var jeg så forbandet nervøs over hvad der skulle ske, når jeg udmærket godt vidste hvad han ville – jeg var jo ligesom ikke født i går, vel?

Jeg trak vejret stille og roligt og kunne tydeligt mærke hvordan Justins ånde nærme sig min mund, så jeg kunne med det samme regne ud at han havde rykket sit ansigt mod mit.

Hans ånde var dejlig varm, og jeg følte en fryd i kroppen, da jeg endelig mærkede hans blide og fyldige læber blive presset mod mine.

Han lod dem bare blive der længe, uden at der skete noget, men efter noget tid skilte han forsigtigt mine læber ad og jeg smagte på hans varme, lækre tunge, som smagte lige lækkert hver evig eneste gang – kunne man snakke om at jeg var langt væk i drømmeland?

Jeg lagde forsigtigt mine arme om hans nakke, fordi jeg ikke ville risikere at smadre vores kys, eller skulle jeg hellere kalde det for tungekys, for vores tunger legede ligeså stille med hinanden?

Der var intet vildt over tungekysset overhovedet og jeg nød det faktisk. Jeg nød bare at det gik så langsomt og roligt. Hvis du spurgte mig, så var det helt igennem perfekt. Helt klart et af de mest bedste kys jeg nogensinde havde haft med Justin. Han var virkelig en fantastisk kysser.

Når Justin og jeg havde sådan nogle kærlige stunder, hvor vi kyssede, puttede eller dyrkede stille og rolig sex, så følte jeg virkelig, at jeg havde ham helt og at han var fuldt ud til stede, og at jeg ikke kun var hans skide bitch. Jeg følte virkelig, at jeg var hans pige, men det var også kun når vi havde sådan nogle stunder, for ellers følte jeg mig bare som en dukke han kunne lege med, når han gad og når han så ikke gad mig, så smed han mig bare væk og samlede mig op igen når han ville lege igen.

Sådan følte jeg det virkelig, og især når han snakkede grimt og hårdt til mig. Se det kunne jeg bestemt ikke lide, men jeg var ret sikker på at Justin ikke vidste det, og skulle jeg være helt ærlig, så ville han da også være fuldstændig ligeglad hvis han vidste jeg havde det sådan. For fanden da, hvis jeg virkelig betød noget for drengen, så var vi jo ligesom ikke bare bollevenner, vel?

Jeg trak mig forsigtigt ud af tungekysset, da mine tanker fuldstændig havde overtaget alt lige nu – ikke en just rar følelse, men sådan havde jeg det bare for tiden. Tankerne tog over og jeg fik det dårligt. Ja, sådan var det bare og det kunne jeg ikke gøre noget ved.

”Hvad? Gjorde jeg noget forkert?”, spurgte Justin uforstående, eftersom at jeg jo bare havde trukket mig ud af vores tungekys.

Jeg rystede svagt på hovedet og gav ham et hurtigt kys på hans mundvige, hvorefter jeg trak mig fra ham og fik hans intense øjenkontakt i sekunder.

"Jeg bliver nød til at gå ind til Chaz..", mumlede jeg med en tom følelse inden i mig. Justin så bestemt ikke tilfreds ud, da han pustede hårdt ud og greb fat i hans uglede quiff.

"Chaz.. Altid skal han bringes på ban..." "Justin.. Lad nu være..", afbrød jeg ham med et trist blik, hvor ved Justin slap sit hår, trådte et skridt bagud og nikkede på en nærmest desperat måde.

"Alright.. Du får det som du vil have det..", mumlede han tørt og gik hen og samlede sin sorte hat op fra den anden håndvask og tog på hovedet.

Jeg så med et opgivende blik på ham i flere dræbende sekunder, mens han stod med armene over kors og lænede  sig med røven op ad håndvasken og så lettere ned i gulvet uden at tilføje mere.

"Jamen.. Så ses vi..", brød jeg stilheden med et mut blik på ham. Justin så slet ikke op fra gulvet og jeg kunne ikke se halvdelen af hans ansigt på grund den store hatteskygge, men blot kunne jeg se hans fyldige læber blive til en smal streg.

"Yup..", mumlede han tørt, så det virkede koldt over for mig.

Jeg rystede langsomt og opgivende på hovedet, mens jeg så på ham. Hvad fanden troede han også om mig? Troede han virkelig, at han bare kunne behandle mig som han havde lyst til, uden jeg så meget som ville blive påvirket af det? Og nu stod han seriøst - en skide bad fuckboy, der stod og spillede tøsefornærmet, bare fordi jeg tænkte lidt på min stakkels ven, der sad inde i salen og ventede på mig.

Justin var og blev et utaknemmelig skarn!

Jeg sukkede, så væk fra ham og smuttede hurtigt hen til håndvasken, der var placeret et stykke til højre for Justin. Jeg havde virkelig bare brug for at få noget luft fra Justin – Det var bestemt ikke ondt ment, men han forvirrede mig virkelig og det var langtfra behageligt for mig. Det gjorde mig faktisk bare rigtig ked af det indeni.

Jeg greb hurtigt fat i et papir, dryppede lidt vand på det og rettede på min makeup med papiret, så min makeup da bare blev nogenlunde fin igen, og jeg kunne skule ind i spejlbilledet, at Justin stadigt stod med blikket i gulvet, uden så meget som at fortrække en eneste grimasse. Han så kun tøsefornærmet ud.

Så kunne han fandeme lære det!

Jeg fik fjernet det overskydende mascara under mine øjne, og jeg smed det brugte papir ud i skraldespanden ved siden af, og uden at sige mere til Justin, der bare stod og spillede tøsefornærmet, så jeg straks væk fra ham og begav mig hen mod døren, som jeg opdagede var låst.

Nå ja, nu gav det pludseligt mening i mit hoved, at ingen var kommet herud og forstyrret Justin og jeg.

Fuck det også!

Hurtigt fik jeg låst døren op og jeg var hurtigt ude på mellemgangen mellem de mange biografsale og irriteret, knust og forvirret, var jeg godt på vej tilbage til Chaz.

Jeg kom hurtigt ind til ham og jeg tror ikke han opdagede mig med det samme, for han sad bare og virkede så pænt optaget af filmen, imens han skovlede løs med popcorn i sig – ja, på det punkt lignede han altså mig lidt. Jeg elskede også bare at smide popcorn i mig.

”Smager de godt?”, spurgte jeg grinende og valgte bevidst at kaste alle de frustrerede tanker om Justin fra mig, og jeg slog mig ned i sædet ved siden af ham.

Han stoppede straks med at spise popcorn og han lignede en der var ved at blive kvalt i et popcorn, da han pludselig begyndte at hoste. Han stoppede dog noget tid efter med at hoste og stillede popcornene væk fra sig.

”Hannah? Jeg havde slet ikke regnet med at du kom tilbage, eftersom at du har været væk i over en halv time nu. Er du okay?”, hviskede han med et smil, som blottede hans fine, hvide tænder. De var meget kønne, men slog langtfra Justins.

”Ja ja, du ved.. Jeg har bare pige problemer for tiden..”, løj jeg ham direkte op i fjæset. Det gjorde ondt indeni at lyve overfor ham og jeg måtte da også indrømme, at jeg fik en del dårlig samvittighed, men hallo, jeg kunne sgu da ikke fortælle ham at jeg havde været ude og kneppe med Justin, vel?

”Årh, jeg forstår..”, svarede han lavt og jeg nikkede bare kort. Det var en smule akavet i mellem Chaz og jeg i noget tid indtil han pludselig spurgte mig om noget.

”Skal vi ikke bare tage hjem?”, spurgte han med et løftet øjenbryn, som skulle forstås som et spørgsmål. Jeg rystede kort på hovedet.

”Hvorfor? Jeg vil jo gerne se filmen?”, svarede jeg og endnu engang løj jeg ham direkte op i ansigtet. Jeg gad faktisk ikke at være her mere og ville allermest bare gerne hjem og være alene, men det kunne jeg jo ikke sige til ham, for tænkt nu hvis han ville blive ked af det og såret?

”… men du har jo dine pige problemer og du er gået glip af godt og vel en halv time af filmen?...”, forklarede han med en hviskende stemme og løftede øjenbrynet.

”Ja, men jeg klarer mig. Jeg skal nok sige til hvis jeg gerne vil hjem..”, svarede jeg ham bare og rettede blikket mod skærmen. Nu måtte jeg bare få det bedste ud af filmen og ikke tænke på Justin…

~

Det var søndagens ekstrakapitel. Dejligt, at se, at i faktisk er nogle stykker, der følger godt med i historien ;)

Vi ses på tirsdag.

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...