Pizza (S)Express *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2017
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre for at få hans opmærksomhed, når han knap ser dig i skolen? - Sådan en følelse har Hannah Amelia Welles på 16 år. Hun starter i den lokale high school i Los Angeles og bare synet af den overlækre Justin Drew Bieber, der går i seniorklasserne, fejer benene væk under hende. Men han ser ikke til hendes side, eftersom hun bare er én af de nye elever på skolen. Justins kendetegn er at han er en typisk fuckboy, populær blandt mange og han er ikke bange for at tage chancer. Dog finder Hannah ud af, at Justin blot er en fyr på 18 år, der sørger for at have til dagen og vejen med et job på den lokale Pizza Hut, som pizzabud. Hannah øjner en chance for at få hans opmærksomhed ved at bestille pizza lige netop derfra, i håb om at se Justin igen og igen. Mon hun tør at åbne sig op for ham og hvad mon Justin, som er en typisk fuckboy vil gøre? Vil han forelske sig i Hannah, eller vil han blot "betjene" hende som en typisk kunde med særlige behov? - Og hvad siger Hannahs forældre?

282Likes
337Kommentarer
85027Visninger
AA

23. Et dilemma.


Hannahs synsvinkel:

Los Angeles, onsdag, d. 5/9-2012, 20:16, Pizza Hut.

Jeg lukkede min historiebog i og med et lettet smil på læben, fik jeg færdiggjort opgaverne til historie på min macbook. Ja, meget kunne man sige om mig, men jeg havde altid været flittig i skolen, og et eller andet sted var der nok gemt en lille skolenørd i mig. Mine forældre beklagede dem sig aldrig over mine karakterer, selv om jeg her på det seneste havde fået flere b'er end a'er i karakterer.

Dog kunne jeg godt forestille mig, at Justin var lidt af skylden til, at jeg ikke tog skolen lige så seriøst, som før i tiden, men det generede heller ikke mig, for jeg ville hellere prioritere ham mere end skolen. Men så slemt var det jo heller ikke i sidste ende, for jeg var jo freshman, mens Justin var senior, så vi ikke kunne distrahere hinanden i timerne, men alligevel optog han meget mine tanker, og særligt her på det seneste. For der var noget, som jeg ikke havde kunne få mig selv til at fortælle ham.

Nok havde jeg fortalt ham i skolen i dag, at jeg var blevet tilbudt en modelkarriere, fordi en spejder havde opdaget mig for noget tid siden, men jeg havde bevidst slået det væk, kun fordi jeg havde fokuseret på Justin, og nu var jeg så blevet kontaktet igen her i går, og var blevet tilbudt en fremtid som model. Jeg ville virkelig gerne, men problemet var, at det ikke foregik i Los Angeles - Ja, ikke engang et sted i Amerika, så jeg følte virkelig, at jeg stod i et dilemma. For jeg ville helst kunne være sammen med Justin, eftersom jeg faktisk elskede ham. Ja, hverken han eller jeg havde sagt det til hinanden, men jeg var ikke i tvivl om, at han elskede mig.

Nå men, jeg havde bare ikke kunne få mig selv til at afsløre alt over for Justin, at hvis jeg spejdede efter modelkarrieren, så skulle jeg altså rejse langt væk - meget langt væk. Paris, for at være mere præcis..

Jeg vågnede lettere op, ved at jeg mærkede et kys på min kind bagfra, så jeg slet ikke var det mindste i tvivl om, hvem det kys var fra, og specielt ikke, hvor han lagde sine karakteristiske og markerede arme afslappet omkring mine skuldre, så jeg greb fat om hans ene håndled, og han duftede tydeligt af pepperoni og hvidløg, så han sikkert havde spist en slice pizza for lidt siden.

"Hey baby..", sagde han lavt, så jeg smilede forelsket og vendte mit blik bagover og så hans dejlige brune øjne tæt på, "Hey.. Er du færdig med vagten?", spurgte jeg roligt, hvor ved han smilede svagt og fjernede sig fra mig og satte sig ned på stolen til højre for mig med fronten mod mig.

Han sukkede tungt og tog sin røde Pizza Hut cap af og lagde den på bordet ved siden at den store runde pizzatallerken, hvor der var et par slices til overs, simpelthen fordi jeg ikke havde kunne spise den helt op. Han gled sine fingre gennem hans uglede hattehår, mens han smilede svagt, "Nej, ikke endnu.. Den slutter først kvart i elleve... Har du fået lavet dine lektier?", smilede han svagt og så hen på min macbook, så jeg nikkede.

"Ja, jeg er lige blevet færdig...", svarede jeg roligt. Justin nikkede med et lille smil og så hen på min pizzatallerken, hvorefter han så på mig igen, "Skal du ikke have de sidste slices?"

Jeg rystede med et smil på hovedet, og straks greb han ud efter den ene slice og foldede den til dobbelt og spiste af den, "Man bliver bare sulten af al den susen rundt i byen og duften af al den mad konstant..", mumlede han gumlende med et smørret smil, så jeg anede noget af maden i hans mund, men det generede mig ikke.

Jeg prikkede ham på maven, "Pas på du ikke bliver fed af al den junk..", drillede jeg med et lille fnis, så Justin grinede svagt og krammede sig til den røde t-shirt han havde på, "Hov hov.. Kalder du det her fed?", grinede han smørret og løftede op i hans t-shirt og afslørede hans lækre veltrænede mave med små søde hudfolder, som jeg tog mit snit til at gribe fat i med fingrene, mens jeg fnes.

"Hvad kalder du så det her?", drillede jeg i grin.

"Hov hov! Du skal sgu ikke være grov!", grinede han, så jeg med et fnis rejste mig fra stolen og satte mig oven på hans skød med fronten til og lagde mine arme om nakken på ham.

"Nurh.. Jeg driller bare...", tilføjede jeg lavt, så han smilede smørret og så lettere op på mig, eftersom jeg var lidt højere end ham, når jeg sad ovenpå ham.

"I know baby..", svarede han lavt og kærtegnede mig på lænden med den ene hånd. Jeg smilede kærligt og lænede mig ned mod hans dejlige fyldige læber og smagte blidt på hans læber, der straks smagte af pizza, men det generede mig ikke det mindste.

Jeg fjernede mig lettere fra ham igen, så vi sad og stirrede intenst i hinandens øjne, "Vi to baby... Vi har det sgu godt sammen, ikke?", brød Justin ind med et smørret smil, så jeg nikkede med et halvhjertet smil.

Ja, bare tanken om, at jeg slet ikke havde fået fortalt ham om mit dilemma, om at jeg havde valget mellem ham og skolen her i LA og så det andet valg om at fokusere på modelkarrieren og så yderligere, at skulle flytte helt til Frankrig. Ja, tanken var ubærlig, og jeg var så frustreret og splittet indvendigt, for jeg drømte virkelig om at blive model, da jeg kun syntes det kunne være fedt at opleve andre spændende ting i livet, men jeg kunne ikke bære tanken om at skulle give afkald på Justin.

Ja, den var sgu hård!

"Yo Biebs?!", brød en mandestemme ind, så Justin straks så forbi mig og over mod de andre, der stod bag disken og bagte pizzaer og alt muligt andet.

"Yeah?!", svarede Justin højt.

"Der er tre nye bestillinger, som du skal ud til!", lød det fra mandestemmen, som jeg ikke så tilbage på.

"Be right there!", svarede Justin højt, og så med et svagt smil på mig, "Det var et kort hvil baby.."

Jeg nikkede og rejste mig fra ham, hvorefter han selv rejste sig fra stolen.

"Justin?", spurgte jeg hurtigt, så jeg fik hans svagt stressede opmærksomhed.

"Kan jeg køre med dig, for jeg tror, at de gamle vil sætte pris på, at jeg kommer hjem.. Det er trods alt kun onsdag, og.." "Jeg forstår baby..", afbrød han med et svagt smil og nikkede og gik hen mod disken og ind i køkkenet bag disken.

Jeg kunne mærke på ham, at jeg nok skuffede ham lidt, eftersom vi ikke havde meget tid sammen efter skole, da han som regel skulle arbejde med jobbet.

Jeg sukkede og skyndte mig at pakke min macbook og skolebøger sammen ned i min skuldertaske, hvorefter jeg tog min sorte adidas træningsjakke på. Ej okay, det var faktisk Justins, men jeg elskede at låne noget af hans tøj i ny og næ og det generede ham heller ikke. Det var også en ting, der gjorde os som rigtige kærester, at jeg elskede at rende rundt med hans t-shirts og jakker, selv om de var som oversize for mit vedkommende, men det var jeg ligeglad med.

"Jeps, vi er gledet!", udbrød Justin, hvor ved han kom ind i restauranten igen med to store pizzatasker i hver hånd og tre store coca colaer under armene.

Jeg hankede op i min skuldertaske og nikkede hen mod de andre bag disken, "Tak for pizza og fortsat god aften!", takkede jeg af, hvor de alle løftede hånden for vink,

"Anytime smukke!", svarede én af dem, der vidst var Justins chef. Ja, hans chef hed vidst Jacub, men blev kaldt for Jake.

Jeg nikkede med et svagt rødmende smil og fulgte hurtigt efter Justin, der stod og holdte døren for os med ryggen op mod døren. Jeg greb ud efter hans colaflasker, for at lette det lidt for ham, og sammen gik vi hen til firmabilen, hvor vi steg ind i hver side, hvor ved Justin smed pizzataskerne ind på bagsædet og jeg lagde colaerne ned på gulvet ved mine ben.

Jeg smækkede døren i og tog selen på, og det samme gjorde Justin, hvor ved han startede bilen, og straks kørte vi afsted...

~

Los Angeles, onsdag, d. 5/9-2012, 21:02, Stanley Hills Drive 241.

"Det varer ikke så længe mor. - Hannah.", svarede jeg på min mors besked, eftersom hun havde spurgt om hvornår jeg regnede med at komme hjem.

Jeg sukkede og proppede min iPhone ned i lommen på træningsjakken, hvorefter jeg så ud ad vinduet hen mod huset, hvor Justin stod foran en kunde, der tydeligvis var en gammel mand, der mest af alt lignede en ret gammel pensionist. Jeg havde allerede bidt mærke i, at Justin havde stået der i knap tyve minutter nu, og det undrede mig en hel del, at det kunne tage så lang tid, at skulle levere pizza.

Justin havde godt nok også mumlet på en brokkende måde, da han havde steget ud af bilen før, for at skulle levere maden til den gamle mand.

Pludseligt lod jeg mærke til, at Justin stod med store armbevægelser, så jeg mistænkte ham for at bruge store ord mod den gamle mand.

Jeg bed mig i underlæben og tillod mig at rulle en smule ned i vinduet.

"... givet mig seks dollars mr Burns - der mangler stadigt otte dollars!", nåede jeg, at høre Justin råbe manden i hovedet.

"Jeg klager til ombudsmanden, unge mand!"

"Prøv mig mr Burns!", råbte Justin flabet, så jeg bed mærke i, at en nabo pludseligt dukkede op ved Justin og den gamle mr Burns, hvor damen talte lavt til Justin, så jeg nu ikke kunne høre, hvad de snakkede om.

Jeg sukkede og valgte at rulle vinduet op igen, men kunne fornemme, at de stod alle tre og fik løst problemerne på bedste vis, og nogle minutter efter kom Justin tilbage til bilen og mig.

Han åbnede døren i hans side og smed den tomme pizzataske ind på bagsædet til den anden tomme pizzataske og satte sig ind bag rattet med et tungt suk og smækkede døren.

"Jeg bliver fandeme vanvittig over ham..", mumlede han med himlende øjne, uden at se hen på mig, hvor ved han greb fat i selen.

"Det er måske ikke første gang, at du leverer pizza hos ham?", spurgte jeg med et akavet smil til Justin, så han endelig så hen på mig med et træt blik.

"Nope!", svarede han kort og himlede med blikket, "Manden er fandeme så fortabt og sejler i skidt i hans hjem.. Ja, jeg har ikke været inde hos ham overhovedet, men lige så snart han åbner døren, stinker der af gammelt pis, lort og kattepis, og bare i gangen i hans hjem kan man se, at det sejler med affald fra nittenhundredegrønhvidkål.. Det er fandeme klamt og sørgeligt på samme tid, at kommunen ikke tager vare på sådan en gammel senil og hjælpeløs pensionist..", forklarede Justin med et suk, så jeg så målløs på Justin.

"Har han da ikke noget familie, der vil tage dem af ham?", spurgte jeg forfærdet, så Justin smilede ret svagt og trak på skuldrene, "Aner det ikke? Men jeg tror det ikke, for ellers var de sgu nok skredet til handling for længst..", forklarede han, så jeg nikkede med et svagt smil.

"Jo mindre de måske ikke vil vide af ham?", tilføjede jeg med et skeptisk blik, så Justin trak lidt på kæberne uden at smile, "Måske..", mumlede han nærmest, hvorefter han vendte sin opmærksomhed mod tændingen, så bilen startede igen, hvorefter han drejede ud på vejen igen...

~

Los Angeles, onsdag, d. 5/9-2012, 21:42, Hannahs hjem, Hollywood Rd, 4.

"Er du okay?", spurgte han med et undrende blik på mig, mens han stod op ad dørkarmen til hoveddøren med armene over kors. Jeg smilede svagt.

"Selvfølgelig.. Hvorfor spørger du om det?", spurgte jeg med et akavet lille smil.

Justin virkede ikke synderligt overbevist, "Tja.. Nok fordi du meget af tiden i dag har virket en anelse.. fjern? Er der noget, som vi måske ikke har fået snakket ordenligt om?", spurgte han med et lille smil, så jeg grinede lettere akavet og trak på skuldrene.

"Næ.. Det tror jeg da ikke?", mumlede jeg med et svagt smil og lænede mig selv op ad dørkarmen på indersiden, så jeg stod ret tæt op ad ham.

"Jeg kan se det på dig baby... Der er altså et eller andet, som du ikke har fortalt mi..." "Jamen, der er ikke noget.", afbrød jeg ham med et lille akavet fnis, der nok mest var skuespil, eftersom jeg bare ikke lige havde hverken mod eller styrke til at fortælle ham lige nu, hvad mit egentlige problem faktisk var.

Justin bed sig i underlæben og skulede lettere nedad på mig, "Og det er hele sandheden?", spurgte han lavt med et løftet øjenbryn, mens vi stod og så hinanden dybt i øjnene. Jeg nikkede svagt med et lille smil, "Det er sandheden Justin...", garanterede jeg over for ham og stirrede ham seriøst i øjnene, til trods for, at det altså ikke var den skinbarlige sandhed.

Han fugtede sine læber med et akavet lille smil og tog sig til hovedet og greb fat i hans røde cap, hvor han samtidigt tog den af og gloede flygtigt ned på den, "Det virker bare, som om du ikke fortæller mig det egentlige problem..", mumlede han med blikket nede på sin cap, mens han hurtigt trak på skuldrene.

"Se på mig Justin..", bad jeg med et nervøst bid i underlæben, hvor ved han så op og vi igen så hinanden dybt i øjnene, "Hvis der virkelig var noget, så havde jeg også sagt det, forstår du det?", slog jeg fast, til trods for, at det stadigt ikke var sandheden.

Justin nikkede med et svagt suk og smilede en anelse, mens han skød sig væk fra dørkarmen, "Alright...", mumlede han og rodede sig flygtigt i hans småfugtige hår, hvor ved han satte cappen på hovedet igen.

"Uanset hvad baby, så skal du vide, at du bare kan komme til mig, når det er du har brug for det..", tilføjede han roligt med et lille skævt smil.

"Jamen, der er jo ikke no..." "Shh.. Lad os ikke tænke på det mere for i aften, okay?", afbrød han roligt med et lille smil, så jeg nikkede med et svagt smil og trådte frem og lagde mine arme om nakken på ham, hvor han selv lagde sine hænder om mine hofter.

"Kan du sove godt, når du når dertil?", spurgte han roligt med et kærligt smil, så jeg nikkede med et forelsket smil og  trak mig tættere på ham, "Også dig...", svarede jeg lavt med et lille smil og lukkede mine øjne og smagte straks på hans dejlige læber og tunge.

"Ahreem..", lød det afbrydende bag mig, så jeg straks åbnede øjnene og så med et lille fnis på Justin, der så lettere forbi mig og ind mod vedkommende, som garanteret var min far. For ja, det kunne jeg faktisk høre på hans rømmen.

Jeg vendte mig halvt omkring uden Justin fjernede sine hænder fra mine hofter og jeg opdagede min far i entreen, hvor ved han trådte frem med rolige skridt med et svagt smil.

"Mr Welles..", lød det i en synkende stemme fra Justin ved min side, som om min fader havde givet Justin en klump i halsen. Men det havde han vel også, for jeg var godt klar over, at Justin var lidt tilbageholdende hvad angik mine forældre. Han havde faktisk heller ikke ville fortælle om hans egne forældre til mig, så ja.. Jeg kendte ikke til så meget til Justins baggrundshistorie. Vores forhold var vel egentligt baseret på nutiden og en hel del ukendte faktorer i baglandet. Min far smilede skævt mod os.

"Kald mig bare George, Justin...", slog min far fast med et blink med øjet, så jeg trak mig lidt fra Justin og så samme retning som Justin hen på min far.

"Noget galt?", spurgte Justin lige bag mig, eftersom jeg nu stod med ryggen til Justin. Min far smilte svagt og rystede kort på hovedet, og trådte endnu et skridt frem mod os.

"Eh.. Justin.. Nu har Hannah og du jo set en hel del til hinanden..", begyndte min far.

"Eh.. ja..", lød det nervøst bag mig fra Justin. Min far smilte bredt med hænderne placeret afslappet i hans forlommer.

"Mon ikke at det ville være på tide, at vi alle fik hilst ordenligt på hinanden?", kom det spørgende fra min far, så jeg bed mig nervøst i underlæben og så mig flygtigt over skulderen og opdagede Justin komme med en synkende bevægelse, mens han blik var stift placeret hen på min far.

"Eeh.. ", tøvede Justin nervøst med strammede kæber, og jeg hørte et lille grin fra min far, så jeg straks så fra Justin og tilbage på min far, der smilede svagt.

"Nu ikke så nervøs Justin.. Min kone Claire og jeg vil blot invitere dig hjem til middag fredag aften, så vi alle fire kan se hinanden an og snakke lidt sammen.. Hvad siger du til den idé?", foreslog min far med et smørret smil, så jeg straks så nervøst over skulderen på Justin, der smilede svagt på en nervøs måde og nikkede svagt.

"Eh jo.. Hvis du synes?", mumlede Justin med et nervøst blik hen på min far.

"Godt.. Så er det en aftale Justin.. Vær her klokken seks fredag aften..", lød det bestemt fra min far, mens jeg stod og så op på Justin, der blot stod og nikkede mod min faders retning, og sekunder efter hørte jeg døren til stuen lukke efter sig, hvorefter Justin atter så ned på mig med et ret ulæseligt blik.

"Er det det, som du har prøvet på at spørge mig om her i dag?", spurgte han roligt med en smal streg om læberne. Jeg nikkede svagt med et lille uskyldigt smil, selv om det faktisk slet ikke havde noget med mit dilemma at gøre - Overhovedet!

Justin nikkede svagt og fugtede sine læber, "Jeg hader forældre..", mumlede han med et ulæseligt blik, så jeg nikkede med et lille fnis.

"Mon ikke du overlever det?", fnes jeg, så Justin sukkede tungt og opgivende og smilede slet ikke.

"Jeg håber det..", mumlede han og trak på skuldrene, så jeg nikkede med et lille smil.

"Nå men.. Jeg må videre på min vagt, ellers bliver Jake bare tosset..", forklarede Justin roligt, så jeg nikkede med et lille smil.

"Vi ses baby.. Holder du dit vindue åbent til senere?", hviskede han hæst, så jeg så overrasket op på ham.

"Hvad mener du med det?", spurgte jeg i en synkende bevægelse, så Justin vippede frækt med øjenbrynene og lænede sig frem mod mig og gav mig et blidt og varmt kys på min kind tæt ved mit venstre øre, "Gør det nu bare.. Vi ses baby..", hviskede han ved mit øre, mens han gav min ene balle et flygtigt lille klem, hvor efter han fjernede sig helt og blinkede med øjet med et smørret smil til mig.

Han vendte sig omkring og jeg fulgte ham med blikket, da han begav sig med hænderne i lommerne på hans baggybukser og fløjtende ned ad stien til vores forhave, hvorefter han nåede hen til bilen, der parkerede op ad kantstenen på vejen, og han gik bag om bagenden på firmabilen, hvor en stor reklame for Pizza Hut fyldte sidedørene.

Justin vinkede højt med den ene hånd mod mig, som jeg gengældte, "Ses baby!", råbte han med et smørret smil, hvor jeg kun kunne gengælde smilet halvhjertet, eftersom jeg havde jordens største knude i maven, over hvordan pokker jeg skulle kunne fortælle ham om mit dilemma.

Justin fløjtede videre, åbnede døren ind til førersædet, og satte sig derefter ind bag rattet i firmabilen og smækkede døren i, hvorefter bilen startede og han lavede en u-vending på villavejen, hvorefter han hurtigt forsvandt ude af syne.

Nu påstod han ligefrem, at han ville dukke op senere, og med den tanke i hovedet på mig, føltes mit dilemma større, eftersom jeg følte, at jeg snart ikke kunne holde det inde længere.

Jeg sukkede opgivende og lukkede døren i efter mig...

~


Justins synsvinkel:

Los Angeles, onsdag, d. 5/9-2012, 23:42, lige udenfor Hannahs hjem, Hollywood Rd, 4.

Jeg pustede tungt ud, mens jeg trak håndbremserne mod styret på min mountainbike, så den hylede en svag brummende lyd, hvor ved jeg hoppede af cyklen, eftersom jeg var nået frem til Hannahs hus.

Jeg gik de sidste halvtreds meter helt hen til indkørslen, og bemærkede et svagt lys skinne fra køkkenvinduet af, men det var lys inde fra stuen, kunne jeg fornemme, eftersom lyset var slukket i køkkenet.

Jeg trak min mountainbike helt op til den lukkede garageport og spejdede op mod Hannahs værelse, hvor den karakteristiske røde lille lampe brændte og skabte en hyggelig dæmpet belysning. Hun var med garanti på værelset, men om hun sov nu, anede jeg ikke? Jeg vidste bare, at jeg ikke ville ringe på døren, eftersom hendes forældre var rimelig strenge med hensyn til de små timer på aftenen.

Hannah havde selvfølgelig været hjemmefra om natten til næste dag, men det havde kun sket få gange, eftersom den ene gang havde været, da hun havde været med til Brandons fest og så havde overnattet hjemme hos mig, og så var der en anden nat, hvor hun også havde fået lov til at overnatte hos mig, men det havde været med striks overvågning - sagt på den måde, at hendes forældre havde ringet flere gange for at kontrollere hende, at hun og jeg ikke lavede ulykker.

Om hendes forældre overhovedet var klar over, om at deres datter faktisk var seksuel aktiv, vidste jeg ikke, men de var meget over hende, fordi de ikke mente, at hun var moden nok, trods hun var seksten år. Ja meget kunne man sige om Hannahs og mit forhold, men ikke at vi kunne være sammen når det lige passede os. Der skulle for det meste planlægges og ofte var det blevet til en quicky på et random toilet på skolen, eller også havde vi gjort det et par gange i firmabilen, på et øde sted. Yup, vi elskede at være sammen, og jeg kunne bestemt ikke brokke mig, men selv om hendes fader virkede okay, så vidste jeg sgu godt, at han var streng, og det sammen var hendes mor.

De mente nok, at Hannah var et dydsmønster og passede godt på, men nej.. Ikke når jeg var på banen, så vidste jeg bare at Hannah blev som smeltet smør, når jeg var til stede..

Jeg låste min mountainbike, mens den stod op ad garagedøren og fugtede flygtigt mine læber med tungespidsen, mens jeg gik et skridt baglæns og så op mod Hannahs værelse for at orientere mig om mulighederne for at kunne kravle derop.

Jeg pustede svagt opgivende ud over at konstatere, at nedløbsrøret var placeret i den modsatte ende af huset, hvor Hannah altså ikke havde sit værelse.

Jeg var sgu tæt på at opgive det her pis, for jeg havde fandeme ikke i sinde, at ringe på døren og melde min ankomst til hendes forældre, for det sagde sgu ligesom sig selv, at de ikke satte pris på, at jeg dukkede op en sen onsdag aften, hvor jeg havde i sinde at forføre deres datter - Det ragede fandeme ikke dem!

Jeg trådte yderligere et par skridt bagud og smilede smørret over at bemærke hvordan garagen faktisk var bygget til lige op ad den gavl hvor Hannah havde sit værelse. Det var kun et spørgsmål om smidighed, snilde og forsigtighed, at jeg kunne nå op til hendes vindue, som faktisk glædede mig at se faktisk var åbnet en smule.

Jeg fugtede mine læber og vendte blikket fra garagen og hen til venstre side af garagen, hvor den stødte op ad deres høje hegn. Jeg grinede svagt over, hvor let det her faktisk var, og hvorfor fanden var det ikke gået op for mig noget før, så jeg faktisk kunne have besøgt Hannah på den måde andre gange?

Tja, jeg blev sgu åbenbart overrasket gang på gang.

Jeg tog et lille tilløb hen til det høje hegn, som egentligt var et plankeværk, hvor ved jeg greb fat i en planke godt placeret over min hovedhøjde og jeg trådte først op med venstre fod på den næstnederste planke og trak mig derved op, for derefter at placere højre fod ved den fjerde planke, og jeg fortsatte med venstre op på den sjette planke, hvor til jeg nu kunne hejse mig det sidste lille stykke op på garagens tag.

Jeg fik rejst mig og jeg tog et lille tilløb over det flade tag, der knirkede under mig, så jeg inderligt ikke håbede, at jeg ville brase igennem taget og derved lande oven på Hannahs faders bil. Ja, det ville fandeme være nederen, hvis det skete!

Heldigvis var det ikke det der skete, for jeg nåede over til den tilstødende gavl til huset, dog var der en lille meter op til taget på huset, så jeg hoppede godt og nåede op på det ret skrå tag.

Det var med hjertet i halsen, at jeg var tæt på at få overbalance og var ved at ryge bagover, og så kunne jeg have været sikker på, at jeg var røget ned og slået mig til halv fordærv, men til mit held fik jeg balancen hurtigt, og med blikket en halvanden meter op til Hannahs lysende vindue, kravlede jeg op mod vinduet.

Jeg nåede vinduet og førte hånden mellem sprækken på det åbne vindue og med en let bevægelse, fik jeg den lange krog væk og jeg fik åbnede vinduet helt med et smørret smil. Jeg skubbede derefter det hvide lange gardin, der gik til gulvet til siden, og jeg kunne nu se Hannah ligge med siden til, hvor hun lå og sov i sin smalle hvide seng, der så gammelromantisk ud med det kringlede mønster i fodenden og hovedgærdet. Ja, hele hendes værelse var prydet i hvid og gammelrosa i romantisk stil, men hun havde ingen dobbeltseng som jeg, eftersom hendes forældre nok ikke mente, at hun var moden til en dobbeltseng.

Vel også en måde, at holde en potentiel kæreste væk?

Men det stoppede bare ikke mig!

Jeg kravlede forsigtigt ind og smilede smørret over, at se hendes lille lampe på hendes skrivebord være tændt. Hun havde rettet sig efter min forespørgsel i dag, og givet mig adgang til hendes værelse, så ja.. Selv om vi var kærester, så gav følelsen af en del magt over hende mig fuld tilfredsstillelse. Noget der virkelig tændte mig!

Det var en lækker leg for os begge..

Jeg stod og betragtede hende, hvor hun sov roligt, og jeg kunne se, at hun havde en sød hvid blondetop i satin på sig, men ingen bh. Biffi lå nede i sin lille hundekurv for enden ad sengen på gulvet og sov selv roligt. Jeg trak min røde hoodie over mit hoved og smed den blot ned på gulvet, mens jeg stod på skift og sparkede mine hvide og røde supras af, hvorefter jeg åbnede mine sorte baggyjeans og lod dem dumpe til gulvet, hvor efter jeg stod og tog mine tennissokker af på skift og smed samme sted på gulvet, hvor min hoodie, bukser og sko lå.

Jeg beholdte mine sorte Calvin Klein boksershorts på som det eneste beklædning, hvorefter jeg gik hen til sengen og jeg løftede op i dynen, så Hannah straks rørte på sig, og hun vendte sig om på ryggen og kæmpede hendes trætte øjne op.

"Justin?", mumlede hun træt med en fure i panden over belysningen og rykkede sig helt hen til den anden side af sengen, hvor ved hun gjorde plads til mig, så jeg lagde mig ned til hende og bredte armen ud, som hun straks møvede sig hen og lagde sit hoved ovenpå. Jeg smilede smørret til hende.

"Jeg troede ikke du kom alligevel?", mumlede hun med et træt smil.

Jeg bed mig selv i underlæben med et smørret smil og krammede min venstre arm om nakken på hende, så hun automatisk kom meget tættere på mig, "Selvfølgelig gjorde jeg det baby...", hviskede jeg kærligt.

Hannah fnes svagt og puttede hendes venstre ben ned mellem mine ben og puttede dynen om os. Jeg kyssede hendes pande, hvorved hun rykkede ansigtet lettere op mod min mund, og jeg lukkede øjnene og smagte blidt på hendes varme og tørre læber.

Jeg var lige hvor jeg skulle være...

~

Det var lørdagens kapitel. :)

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...