Pizza (S)Express *PÅ PAUSE*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 17 maj 2017
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre for at få hans opmærksomhed, når han knap ser dig i skolen? - Sådan en følelse har Hannah Amelia Welles på 16 år. Hun starter i den lokale high school i Los Angeles og bare synet af den overlækre Justin Drew Bieber, der går i seniorklasserne, fejer benene væk under hende. Men han ser ikke til hendes side, eftersom hun bare er én af de nye elever på skolen. Justins kendetegn er at han er en typisk fuckboy, populær blandt mange og han er ikke bange for at tage chancer. Dog finder Hannah ud af, at Justin blot er en fyr på 18 år, der sørger for at have til dagen og vejen med et job på den lokale Pizza Hut, som pizzabud. Hannah øjner en chance for at få hans opmærksomhed ved at bestille pizza lige netop derfra, i håb om at se Justin igen og igen. Mon hun tør at åbne sig op for ham og hvad mon Justin, som er en typisk fuckboy vil gøre? Vil han forelske sig i Hannah, eller vil han blot "betjene" hende som en typisk kunde med særlige behov? - Og hvad siger Hannahs forældre?

284Likes
336Kommentarer
97093Visninger
AA

25. En uventet handling.


Hannahs synsvinkel:

Los Angeles, torsdag, d. 6/9-2012, 05:30, Hannahs værelse, Hollywood Rd, 4.

"Bip bip bip!"

"Bip bip bip!"

"Bip bip bip!"

"Bip bip bip!"

"Bip bip bip!"

"Ugh!", udbrød jeg træt, og kunne dårligt åbne mine øjne, mens jeg fortumlet møvede mig på maven og strakte min højre arm ud i blinde med retningen af sengekommoden, og jeg famlede i blinde ud efter min clockradio, hvor jeg famlede med fingrene og fandt endelig den brede og flade afbryderknap ovenpå, så min clockradio endelig stoppede sin infernalske larm.

Træt og udmattet slappede jeg af i min krop og dumpede akavet mit ansigt ned i min store hovedpude, der slet ikke lå ordenligt, og samtidigt kunne jeg mærke noget hårdt bule mærkeligt under min pude, så jeg forvirret undrede mig over hvad pokker "bulen" var? For så vidt jeg huskede, så havde jeg da kun bløde ting i min seng?

Eller?

Træt og udmattet løftede jeg mit ansigt igen og åbnede klatøjet mine øjne, og fortumlet fokuserede jeg lige til venstre for mig, og der gik det op for mig, hvilken "hårde ting", der lå halvt under min hovedpude - ingen ringere end Justins bøjede albue..

Jeg rystede forvirret på hovedet og stirrede som en træt zombie på Justin, der lå og bredte sig på tværs af sengen på ryggen med min dyne dækkende et helt akavet sted som hans brystkasse, så hans ben og nøgne pik var til stor skue, og han lå med halvt åben mund og trak torsk i land. Det undrede mig faktisk en del, at han ikke havde skubbet mig helt ud af sengen her. Ja, jeg havde for pokker kun en enkeltmandsseng.

Undrende over, at jeg virkelig havde glemt, at han også var her, drejede jeg blikket hen mod min clockradio, der viste "Thursday - 05:38", så jeg spærrede øjnene ordenligt op.

"Fuck!", udbrød jeg, da det gik op for mig, at det var torsdag - og morgen - og mine forældre skulle for alt i verden ikke opdage, at Justin også var her.

Jeg kæmpede mig op at sidde i skrædderstilling i sengen, hvor ved jeg nussede med flad hånd på Justins brystkasse, "Justin..", hviskede jeg lettere anstrengt, men han reagerede slet ikke det mindste - ikke engang ved at ændre sin sovestilling.

"Justin? Du bliver nød til at vågne..", hviskede jeg igen og ændrede min skrædderstilling til at ligge mig halvt over ham, så jeg nu fik hans ånden og snorken lige i ansigtet.

"Justin altså... Du kan ikke ligge her... Jeg troede, at du ville smutte igen i nat?", forklarede jeg lavt, så et kort snork fandt vejen ud af hans halvåbne mund, som om han havde fået et insekt i den gale hals.

"Eerm..", lød det rallende fra ham, og sekunder efter åbnede Justin træt sine øjne, hvor jeg blot blev mødt af et ret fjernt og søvndrukkent blik fra ham.

Han sagde ingenting, men lå bare og stirrede tomt op på mig i mange sekunder, så jeg sukkede opgivende, "Sorry, men du kan altså ikke ligge her skat.. Mine forældre kan opdage dig når som helst det skulle være.. Du bliver nød til at stå op nu..", forklarede jeg lavt, så Justin så helt desorienteret på mig, hvorefter han nærmest gled ud af bevidsthed igen og lukkede igen øjnene, så jeg så forfærdet ned på ham og ruskede ham nu godt i hans højre skulder længst væk fra mig.

"Justin, du kan ikke sove her...", hviskede jeg febrilsk, så han gispede i kroppen.

"Alright, alright..", brød han nærmest forskrækket ud med et opspærret blik på mig og han gned sig træt i ansigtet med begge hans håndflader. Jeg smilede svagt og rullede om på siden, så jeg ikke lå ovenpå ham, mens Justin kæmpede sig op at sidde på sengekanten, og endte straks med at sidde med ryggen til mig.

Jeg sukkede opgivende og satte mig selv op i havfruestilling lige bag ham, og lagde min venstre hånd blidt på hans venstre skulder, hvor ved jeg kælede for hans skulder, "Undskyld, men je..." "Det er okay..", mumlede han afbrydende, uden at give mig den eneste form for opmærksomhed, men blot gloede hen ad gulvet foran sig, hvor ved han lænede sig lettere forover, så jeg kunne fornemme, at han sad og gned sig noget så træt og forvirret i ansigtet på sig selv, hvor efter han rystede hårdt på sit hoved.

"Damn..", mumlede han fraværende, så jeg selv sukkede svagt og valgte at hvile siden af mit ansigt op ad hans skulder.

"Kan vi ikke bare sige det til dine forældre, som det er, at vi to har et aktivt sexliv?", forklarede han lavt, så jeg kneb øjnene hårdt sammen og rystede svagt på hovedet.

"Nej Justin.. Ikke nu.. Mine forældre har visse principper omkring sex og min unge alder..", forklarede jeg lavt med endnu et opgivende suk, hvor ved Justin endelig så sig over skulderen, så vores blikke mødtes.

"Hannah for helvede... Du bliver snart sytten..." "Først til oktober..", indvendte jeg, så Justin så træt på mig med et løftet øjenbryn, "Ja men alligevel.. Jeg mener bestemt, at du er nået en alder, hvor du godt kan tage dine egne beslutninger og seksten år er altså heller ikke for ungt.. Jeg var sgu fjorten, da jeg fik min første gang..", forklarede Justin bestemt og rykkede sig med siden til mig på sengekanten, mens jeg pustede opgivende ud og slog blikket ned på madrassen foran mig.

"Mine forældre deler ikke din mening Justin.. De ønsker mest af alt, at jeg venter med sex, til jeg er blevet mindst atten år..", forklarede jeg med et suk med blikket nede på madrassen og hørte straks et tørt indestængt grin fra Justin, så jeg straks så spørgende op på ham.

"Altså helt seriøst baby... Burde du ikke bare sige det til dine forældre som det er, så vi ikke behøver at holde den slags skjult over for dem? Vi er sgu da for helvede forsigtige begge to, ikke?", forklarede han med et skævt sarkastisk smil, så jeg så undrende på ham.

"Forsigtige Justin? Kalder du det, at være forsigtig, at vi ikke har brugt beskyttelse en eneste gang endnu?", spurgte jeg lettere målløs, så Justin grinte svagt akavet.

"Baby for helvede... Du ved sgu da godt hvad jeg mener ikke? Du er jo på pillen, så det siger ligesom sig selv ikke?", svarede han tørt, så jeg så lettere chokeret på ham med opspærrede øjne og o-mund.

"Og det siger du?! Bare fordi jeg tager p-piller, så er det sgu da ikke ensbetydende med, at du ikke skal bruge kondom, for det skal du!", hævede jeg lettere stemmen, så Justin grinte tørt.

"Arh Hannah.. Jeg tør vædde med, at hvis jeg først begynder at bruge kondom, så vil du slet ikke kunne lide det en fucking skid! Trust me, men det tager så meget af nydelsen, og hvorfor skal du nu brokke dig over det? Det har du sgu da ikke gjort før?", vrissede han, så jeg sank en klump over, at vi faktisk sad og havde vores første skænderi som kærestepar.

Jeg bed mig frustreret i underlæben, "Undskyld.. Men ja, jeg burde nok have sagt det noget før, men jeg troede bare, at du selv kunne tænke dig så langt frem, uden jeg behøvede at skulle skære det ud i pap for dig?", forklarede jeg lettere irriteret.

Justin så blot på mig med et løftet øjenbryn, så det tydeligt virkede til, at han ikke kunne tage mig det mindste seriøst lige nu.

"Er du nu helt seriøs? Du har sgu da ikke sagt en skid om det Hannah, og jeg er sgu da ikke tankelæser for helvede!" "Shh Justin, ikke så højt..", tyssede jeg hurtigt på ham, eftersom han havde hævet stemmen, og jeg var virkelig panisk for, hvis mine forældre skulle vågne og ane uråd. Og alt Justin gjorde, var at se lettere irriteret på mig.

"Hannah for helvede. Det er sgu da ikke fordi det er for sjovt, at jeg er sammen med dig, vel? - Jeg elsker dig for pokker..", forklarede han i en lavere desperat tone.

"Og hvad har det lige med sagen at gøre?", spurgte jeg ret uforstående og løftet blik på ham, så Justin sukkede tungt og himlede lettere med blikket, hvorefter han så bestemt på mig igen, "Alt Hannah.. Alt! Jeg har ikke tænkt en eneste tanke om at skulle bruge kondom sammen med dig, simpelthen fordi jeg ved hvor meget du nyder min pik, og kondomer tager bare så meget af fornøjelsen..", forklarede han med et smørret smil, så han ærligt talt gjorde mig lettere irriteret over hvor flabet et svar, som han faktisk kunne komme med. Ja, det var gået op for mig, at Justin kunne virke ret selvoptaget til tider, og lige nu skinnede det nærmest igennem, så det var til at brække sig over.

"Er det virkelig din mening om alt det her Justin?", spurgte jeg med et målløst blik på ham.

Justin smilede smørret og fugtede sine læber med et frækt smil og greb ud efter min ene hånd og holdte blidt om den, "Kom nu baby.. Det er da indlysende, at når jeg vælger at kneppe dig uden kondom, så er det ligesom fordi, at jeg kun er sammen med dig og ingen anden, og du skal ikke fratages den dejlige fornøjelse bare sådan uden videre. Tro mig, hvis vi begyndte at bruge gummi, så ville du med garanti ikke kunne lide det i sidste ende.. Jeg gør dette udelukkende for din skyld baby - Kun din!", forklarede han med et smørret smil, men alt jeg kunne var at sukke opgivende over at høre, at alt han kunne var at tænke på nydelsen og fornøjelsen, men intet om at der var en stor risiko for graviditet eller kønssygdomme.

"Hvordan kan du tage så let på det Justin? Hvad ville du gøre, hvis jeg en dag kom og sagde til dig, at jeg var blevet gravid? Hvad? Hvad ville du så gøre?", spurgte jeg skarpt, så Justin sukkede og himlede med øjnene et øjeblik.

"Hold du op baby.. Det sker jo heller ikke, vel?", svarede han med et svagt irriteret smil, som mest af alt virkede rimelig flabet.

Jeg sad og så på ham med en o-mund og hev min hånd til mig selv, "Helt ærligt Justin, hvordan kan du overhovedet tage så let på det hele? Jeg synes slet ikke, at du er særlig moden at høre på lige nu..", svarede jeg irriteret, så han så på mig med et løftet øjenbryn, "Og det er du måske?", svarede han tørt, så jeg bed mig frustreret i underlæben.

"Måske, at du bare skulle gå din vej..", mumlede jeg frustreret, så hans blik ændrede sig markant til et desperat blik, "Ej baby for helvede.. Det mener du jo ik..." "Jeg vil gerne have, at du går nu, tak.", afbrød jeg ham frustreret.

Justin så med et ulæseligt blik på mig, "Hvad skal det her bety..." "Gå!", afbrød jeg ham skarpt, selvom jeg inderst inde ikke ønskede, at han forlod mig på den måde, men han gik mig bare så meget på lige nu, og jeg mente selv, at jeg godt kunne tillade mig selv at blive tøsefrustreret en gang imellem - særligt nu.. Justin sad i flere sekunder og betragtede mig med et skulende blik på mig.

"Er det så slut nu eller hvad?!", fløj det flabet ud af ham, så jeg forstummede over hans hårde spørgsmål og sank en klump over det.

Justin så med et afventende blik på mig, "Så svar dog for helvede? Det er sgu da ikke så svært, vel?", tilføjede han hårdt, så jeg følte det svide i mine tårekanaler og et svagt snøft forlod mine læber, "Hvis du ikke kan respektere mine holdninger, så.." "Hold kæft main..", afbrød Justin mumlende på en hård og nedværdigende måde, så jeg brød ud i små hulk.

"Hvis det er det du ønsker Hannah, så fint..", slog han bestemt fast og rejste sig straks fra min seng, og jeg kunne ikke få mig selv til at kigge op på ham, men jeg kunne fornemme ud af mine allerede tårevædede øjne, at han nu stod midt på gulvet og klædte sig på igen.

De næste mange minutter skabte en kvældende stilhed over os, mens jeg med blikket nede på min madras nu følte tårerne rende stille én efter én, og det føltes langtfra godt i min mave lige nu.

Kunne det virkelig passe, at Justin og jeg ikke kunne finde ud af at tale om tingene og ikke mindst kunne forstå hinanden?

Jeg kunne høre ham rumstere i værelset, og efter mange tårer der havde rendt ned ad mine kinder, tog jeg mig endelig sammen.

"Justin?", snøftede jeg og så grædende op fra madrassen, men opdagede nu, at jeg var efterladt alene på værelset.

Jeg bed mig hårdt og ulykkeligt i underlæben og rejste mig hurtigt fra sengen og greb hurtigt ud efter min dyne og svang den rundt om min nøgne krop, og ilede hen til mit åbne vindue og kiggede ud af det og ned mod garagen, hvor jeg opdagede Justin kravle ned ad det høje plankeværk, der stødte op mod garagen, "Justin?!", kaldte jeg lettere desperat med tårerne rendende ned ad kinderne, så han sekunder efter landede på fødderne nede på indkørslen og han så endelig op mod mig med et vredt blik, som gik lige i hjertekulen på mig.

"Det må ikke være forbi Justin - Hører du?!", råbte jeg desperat med flere brændende tårer ned ad mine kinder, og uden omtanken for, at mine forældre formentligt ville vågne af det her råben fra morgenstunden af.

Justin svarede slet ikke, men stod stadigt og så vredt op på mig, hvorefter han atter så væk fra mig og forsvandt i sekunder væk fra min synsvinkel ind mod husets gavl under mig, men dukkede op kort efter med hans mountainbike, hvor efter han svang sit højre ben over hans cykel, for derefter at cykle ned ad indkørslen mod vejen, så jeg hulkede endnu mere end før.

Jeg gned mine værste tårer væk fra mine våde kinder, "Justiiin! J.. jeg elsker dig!", råbte jeg grådkvalt efter ham, men han hverken så tilbage efter mig eller svarede mig. Blot cyklede han nærmest følelseskoldt videre og sekunder efter forsvandt han ude af syne.

- Jeg fortrød virkelig alt hvad der blevet sagt og gjort mellem Justin og jeg inden for de sidste tyve minutter...

~

Los Angeles, torsdag, d. 6/9-2012, 12:45, skolens idrætsbane, skolen.

Selvom jeg havde set Justin her til morgen i skolen, så havde han koldt ignoreret mig og det eneste jeg havde fået fra ham var kolde blikke. Det var tydeligt, at han var vred på mig, og jeg grublede virkelig for, at han virkelig mente, at det skulle være forbi mellem os.

Men hvorfor påstod han så, at han elskede mig, for derefter at true med, at det var forbi mellem os og bare være gal på mig? Det gav slet ikke mening overhovedet!

Og her følte jeg skyldfølelse for noget, der i princippet ikke kun var min egen skyld, men også Justins, men jeg ønskede bare ikke, at det var forbi mellem os, for jeg elskede ham jo. Og nu gav han mig bare følelsen af, at det kun var mig, der var skyld i vores uoverensstemmelser i vores forhold og at det var mig den var gal med, og ikke ham!

Bare det, at jeg nu fra afstand kunne stå og betragte Justin spille basketball med drengene fra hans klassetrin ikke langt fra, hvor pigerne fra min klassetrin og jeg tilfældigt også havde idræt, men spillede baseball, frustrerede mig temmelig meget lige i nuet. Hvorfor skulle vi lige være uvenner lige i dag, hvor vi begge havde idrætslektioner på samme tid?

Var det et tegn fra foroven?

Nej, selvfølgelig var det jo ikke det! For vi havde ligesom siden vi startede på skolen haft idrætslektionerne samtidigt på denne trælse torsdag. Og mest af alt, skreg min hjerne "Hjælp." Jeg følte mig handlingslammet og ekstra meget sårbar lige i nuet, fordi jeg nu blot hundrede meter fra basketballbanen kunne se Justin spille rimelig koncentreret med alle de andre drenge. Ja, selv hans venner var der - inklusiv Chaz, som jeg vidste Justin ikke var på bølgelængde med for tiden.

Og selvom jeg vidste, at Justin formentligt både havde bemærket mig herovre og oven i købet godt vidste at vi havde idræt samtidigt med hinanden trods vores forskellige klassetrin, så skænkede han mig ikke den mindste form for opmærksomhed. Heller ikke nu, hvor han pludseligt gik roligt med hænderne placeret i hofterne på ham selv, hvor det så ud til, at han sendte en lang grønhakker afsted på basketbanen, hvor han så bare en anelse udkørt ud, til trods for jeg var langt fra ham.

Ja, det var meget vel hans ansigtsudtryk og hans kropssprog, der beviste det over for mig. Han gned sig flygtigt over panden med sin nøgne underarm, hvorefter han ruskede ud i hans sorte ærmeløs Chicago Bulls trøje, så det var tydeligt at se, at han nok var ret overophedet, men okay, solen bagte også ekstra meget i dag, og Justin virkede slet ikke til at ligge på den lade side, nu jeg betragtede ham spille basket på afstand. Ja, han overraskede mig faktisk med hvor dygtig han var, men trods det, at han var dygtig til at spille, så gjorde det alligevel voldsomt ondt på mig, at han ikke en eneste gang så hen mod mig.


Jeg savnede ham allerede - særligt nu, hvor han rent ud sagt virkede kold og ligeglad over for mig. Jeg kunne slet ikke forstå i mit hoved, at han bare kunne ignorere mig så koldt fra det ene tidspunkt til det andet?

Trods mine knugende hjertesorger, kunne jeg ikke lade være med at trække en anelse på smilebåndet, da han pludseligt lavede et ret fedt jump og scorede bolden i nettet, så alle på hans hold jublede og endelig skulle jeg se hans dejlige grin, selvom det var på afstand.

"Av!", udbrød jeg over følelsen af en hård læderbold, der ramte mig i panden, så jeg hørte flere tøsegrin omkring mig, og jeg endelig vågnede lettere fra mine tanker og blikket på Justin.

"Miss Welles! Ville det ikke være en idé, hvis de lærte at følge med i spillet i stedet for at glane efter 3 g'erne?!", udbrød vores idrætslærer mrs Moore, og straks følte jeg mine kinder blusse voldsomt i forlegenhed over alle pigerne skraldgrinede af mig, så jeg trist, frustreret og sårbar gik væk fra marken på banen og med retningen hen mod hegnet til udgangen af baseballbanen, og straks hørte jeg mrs Moores trillefløjte flere gange.

"Miss Welles! Vil de straks komme tilbage! Lektionerne er slet ikke slut!", råbte hun efter mig, men jeg nægtede.. Jeg var sårbar og humøret var slet ikke til at spille baseball, eller i det hele taget deltage i idrætslektionerne - særligt ikke, hvor jeg kunne se Justin på afstand, der bare behandlede mig så koldt som is.

Jeg fortsatte ufortrødent mod lugen i hegnet, og hørte flere gange mrs Moores trillefløjte efter mig, "Miss Welles! Blot et skridt ud af lugen og de får for to timers eftersidning på søndag! Er det det de ønsker?!", råbte hun videre efter mig.

Jeg så mig med tårerne rendende ned ad mine kinder hen mod mrs Moore, der stod stramtantet og afventende hen på mig, "Nå miss Welles - Bliver det til noget?", tilføjede hun bestemt med armene over kors i hendes grå træningstøj, og flere af pigerne stod bare og fjantede og grinede.

Som om de bare morede dem over mine hjertesorger?

Endnu en grund til, at jeg ikke kunne klare piger lige for tiden..

"Miss Welles?!", kaldte mrs Moore igen og så ret utålmodig ud i ansigtet.

"Rend mig...", mumlede jeg, så ingen kunne høre mig, og ulykkelig vendte jeg mig omkring og fortsatte ufortrødent ud af lugen og jeg satte grædende i løb mod retningen af pigernes omklædningsrum.

"To timers eftersidning på søndag miss Welles! Husk det!", kunne jeg med en anelse høre mrs Moore kalde højt efter mig, men jeg var følelseskold over for det faktum, for alt virkede ligegyldigt for mig nu. Jeg havde intet at glæde mig over.

Justin virkede ikke til, at ville kendes ved mig mere, for hans kolde afvisninger var mere end indlysende, og jeg var så tæt på at sige ja tak til modelkarrieren, for så kunne jeg måske glemme alt om alle og ikke for at glemme alt om en vis Justin...

~

Jeg beklager forsinkelsen og ikke mindst det ret dårlige og dødssyge kapitel her, som jeg langtfra er tilfreds med, men jeg kæmpede for det, og kapitlet bliver stoppet der, eftersom det skal passe sammen med planerne for det næste kapitel. Så jeg håber, at i overlever dette her dårlige kapitel trods alt! :/

Fortsat god søndag.

Jeg skal gøre mit bedste for et langt bedre kapitel næste gang.

Knus Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...