Summer Holiday (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 2 maj 2014
  • Status: Igang
Emilie Hope er navnet på den pige, som forlader sin elskede familie, og flytter til USA, helt alene. Hun har aldrig været der, og kender ingen. Hendes faster, som hun aldrig har mødt, bor nemlig der ovre, og ejer et 5 stjernet luksus hotel, hvor stjerner som Miley Cyrus og The Wanted har boet. Emilie for tilbudet om at komme der over at bo, og hjælpe med lidt af det hele. At passe fasterens uartige men søde børn, at gøre rent og meget andet. For hotelet har nemlig lige fået en kæmpe kunde, som vil kræve meget, og det kan fasteren ikke klare selv, sammen med hendes mand, og 6 børn. Emilie kan umuligt sige nej, så hun rejser der over. Men hvad gør hun, når hun lige pludselig bliver forelsket i en af gæsterne? Og han er en af de største stjerner lige i øjeblikket?

5Likes
9Kommentarer
264Visninger
AA

4. Farvel Danmark

 

Farvel Danmark

OMG!!! Det var idag. Idag at jeg skal afsted til USA. Wow hvor jeg glæede mig. 

Ugerne her op til er gået SÅ hurtigt, at jeg næsten ikke har kunne følge med. 

Shoppe turen med Fie var gået rigtig godt. Jeg købte en masse smart sommer tøj, og 3 par sko. Fie købte også lidt, men hun var ikke i så fantastisk humør. Jeg tror stadig hun var lidt muggen over at det var mig der skal afsted. 

Jeg har brugt ugerne på at være sammen med min familie. Jeg har aldrig, i hele mit liv, været væk fra mine forældre mere end 3 uger, så det bliver lidt spændene. Men heldigvis er jeg ikke typen der for vildt meget hjemve. Selvfølgelig kan jeg da savne min familie, meeen...

Jeg brugte hele dagen i går på at pakke. Min mor hjalp mig. 

I forgårs var vi ude og købe alle de praktiske ting, som sæber, tandbørste, og alt det der. Jeg fik også en masse elastikker og en ny børste. Så var jeg glad. Haha! :-D

Nå, men i nat, klokken 23, tager jeg flyet til USA. Vildt. 

Min mave gjorde helt ondt af sommerfuglene i min mave. 

Og mit hoved dunkede af spænding. 

Mit hjertede bankede dobbelt så hurtigt som normalt, og jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle få tiden til at gå. 

Godt nok har vi altid rejst meget i min familie, både sommer- og vinter ferie. Men USA seriøst. USA!!!!!!

Jeg stid hurtigt op, redte mit hår, fandt noget tøj i mit skab, selvom der ikke var så meget tilbage, eftersom at næsten det hele var pakket ned... 

Jeg gik nedenunder, hvor min familie havde lavet et fint morgen bord, med æg og bacon, og hele muligtjavsen. Lækkert. 

Jeg fik hurtigt spist. Og derefter gik jeg ind til Fie. Min elskede Fie. Den bedste, bedste veninde man som pige overhovedet kan tænke sig. Hun havde tårer i øjnene, og man kunne se hun ikke just var glad. 

Jeg gik hen og krammede hende. 

"Jamen Fie dog" jeg kunne ikke lade vær med at smile.

"Jeg har dårlig samvittighed Hope. Tænk en gang at jeg er så jalou på dig". 

Et fnes brød ud af mine læber, jeg kunne ikke holde det tilbage. 

"Fie, seriøst. Siden hvornår er du begyndt at tænke sådan?"

"Hvordan?"

"Sådan". 

Hv brød begge ud i latter. 

"Det.... er .... bare fordi.... jeg burte jo.... være mega glad.... på.... dine.... vegne" hun klemte ordene ind mellem hendes grineflip. Det ville jeg virkelig bare komme til at savne mega, mega enormt meget. 

"Det skal du slet ikke tænke på" nu var jeg stoppet med at grine, selvom der stadig var et stort smil på mine læber. 

"Du ved godt jeg virkelig kommer til at savne dig ikk?" sagde hun. 

Jeg omfavnede hende, i en kæmpe krammer. 

"Jeg komme skal bestemt også til at savne dig, Fie"

Stille. 

"Jeg har en idé" kom det lige pludselig fra hende. Nu blev jeg nysgerrig. Jeg elsker Fies ideer. Også selvom at langt de fleste er ret dårlige. 

"Hvad?"

Hun tog min hånd, og trak mig med ind på hendes værelse. 

"Vi laver en pagt". 

En pagt. Godt nok har jeg hørt ordet et par gange før, men hvad det helt præcist betyder, aner jeg ikke. Så jeg så bare spørgende på hende. 

"Vi finder en kasse hvor vi begge skal ligge noget ned der betyder noget for os. Så skriver vi et brev, om vores venskab, og gemmer den et eller andet sted"...

"God idé Fie!"

Det syntes jeg faktisk det var. En meget god idé. 

Lidt efter havde vi begge fundet en ting. 

Jeg havde fundet en halskæde, med et sølvhjerte i. Hjertet kan åbne og inden i er der selvfølgelig et billede af Fie og jeg. 

Fie havde fundet noget sjovt. Nemlig en T-shirt med begge vores navne på. Den betød meget for os, for det var den vi fik af vores mødre da vi var på vores første ferie sammen, og det var den vi havde på da vi vandt skolens talent konkurence. Tro det eller ej, men vi vandt. Med at synge en sang vi selv havde lavet. 

Vi puttede det forsigtigt ned i en lyserød æske af pap, som man kan låse med en hængelås. Og selvfølgelig var der 2 nøgler. 

Fie fik endu en idé, der gik ud på at vi lavede en halskæde til os vær, hvor nøglen kan hænge i. Så det gjorde vi. I brevet skrev vi:

 

  Denne her æske er et symbol på evigt venskab. Bliver vi uvenner, eller overvejer vi at "gå fra hinanden" er det et most at vi først har kigget i den sammen.

  Nøglerne vi gar om halsen, skal vi altid bærer. For lige meget hvor langt væk vi er fra hinanden vil vi altid være "Fie og Hope, best friends".

Vi skal huske at lige meget hvor meget uvenner vi er, eller hvor langt vi er fra hinanden, er vi bedste veninder, og vil altid leve under samme munder, under samme sol. 

Selvom at vi vidste det var utrolig barnligt, og selvom at vi fjollede med det, ved jeg at det betyder meget for os begge. Derfor lavede vi også et brev vær for sig som den anden kunne tag, og læse en dag men har brug for det. 

Selvom jeg ved vi begge læser det lige så snart jeg er ude af landet. 

I mit skrev jeg:

Kære Fire

Elskede Fie. 

Du aner ikke hvor meget jeg har glædet mig til denne tur. Hvor meget jeg har tænkt på den og hvor meget tid jeg har brugt på at gør mig klar. Jeg mener det er jo USA.

Men nu mere jeg tænker over det. Nu mere ved jeg også at jeg vil komme til at savne dig. Og omvendt, håber jeg <3

Jeg vil savne din latter, dit smil, din dumhed, og ikke mindst dine fantastiske ideer. 

Men hallo Fie, så er det heller ikke værrere. 

Jeg mener 3 måneder. Vi er ikke i oldtiden, så der findes jo både facebook og skype. 

Jeg ved du vil læse det her brev i morgen. Så derfor forslår jeg at vi prøver at skype mindst en gang om ugen?

Love from

Hope

 

Vi begge to, tog det meget u seriøst. Men det betød alligevel lidt. Men som jeg skrev i brevet. Vi lever ikke i oldtiden, og det her er jo ikke jordens undergang. 3 måneder, i USA. 

Dagen gik hurtigt. Jeg tilbragte flere timer med Fie. Og om aftenen sagde jeg rigtigt farvel til hende. Jeg spiste alene sammen med min familie, som havde lavet rigtig god mad. Det var hyggeligt. 

Hvor ville jeg dog komme til at savne dem. 

Men som jeg nævnte tidligere. Det er stadig ikke jordens undergang det her. 

Et par timer efter sad jeg i flyveren. Med nat briller på, og musik i ørene. For nu var jeg på vej til USA. Hen til min faster, som jeg aldrig har mødt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...