Summer Holiday (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 2 maj 2014
  • Status: Igang
Emilie Hope er navnet på den pige, som forlader sin elskede familie, og flytter til USA, helt alene. Hun har aldrig været der, og kender ingen. Hendes faster, som hun aldrig har mødt, bor nemlig der ovre, og ejer et 5 stjernet luksus hotel, hvor stjerner som Miley Cyrus og The Wanted har boet. Emilie for tilbudet om at komme der over at bo, og hjælpe med lidt af det hele. At passe fasterens uartige men søde børn, at gøre rent og meget andet. For hotelet har nemlig lige fået en kæmpe kunde, som vil kræve meget, og det kan fasteren ikke klare selv, sammen med hendes mand, og 6 børn. Emilie kan umuligt sige nej, så hun rejser der over. Men hvad gør hun, når hun lige pludselig bliver forelsket i en af gæsterne? Og han er en af de største stjerner lige i øjeblikket?

5Likes
9Kommentarer
259Visninger
AA

13. Av

 

Av

Endelig. Endelig, var Sofie og jeg færdige med at gøre rent, på de mange værelser. Hold op, det var kedeligt og hårdt. 

Det gode ved det var at Sofie og jeg havde fri nu, netop fordi vi havde gjort rent. 

Derfor aftalte vi at gå på stranden, hvilket jeg var rigtig glad for, for jeg har jo ikke prøvet at være på stranden her i USA.

Okay det lød måske også lidt mærkeligt. Men jeg har det altså på fornemmelsen at det er noget helt, helt andet. Det håber jeg faktisk også...

Da vi begge havde fået bikinier på, gik vi ud for at finde min faster. Men vi kunne ikke finde hende. Jeg har efterhånden lært at det er svært at finde hinanden her på det her hotel!

Og da vi så endelig fandt hende, havde hun ikke tid. Så derfor skrev Sofie en besked på et stykke papir:

Hej mor. Hope og jeg er på stranden, vi spiser ikke med og kommer først hjem sent i aften. Derfor kan vi heller ikke tage tvillingerne med. Ikk bliv sur på mig, det er far der har givet os fri! Knuz Sofie.

Jeg kan ikke lade vær med at være en smule midsundelig på Sofie. Ikke begrund af udseendet, men hendes personlighed. Hun er så direkte og ærlig, og hun er godt nok heller ikke på nogen måde genert. 

Ikke fordi at jeg er den generte type eller noget, men lidt er man da alligevel?

Vi gik ned til stranden, det var virkelig varmt, så derfor var jeg glad for at vi havde taget solbriller med. Vi havde gået i 5 minutter og snakket om lige gyldige ting da Sofie pludselig spurgte mig:

"Hvad syntes du engtent lig om de der 5 One Direction drenge?"

Jeg blev lidt mærkelig, jeg ved faktisk ikke hvorfor. Måske fordi det var lidt mærkeligt at hun lige pludselig begyndte at snakke om drenge. 

"Det ved jeg ikke. De er vel meget søde?" jeg kiggede spørgende på hende. Og hun begyndte pludselig at grine. Jeg kunne nu ikke se det sjove i det. 

Da hun havde grinet i 5 minutter kunne jeg ikke lade vær med at spørge hende hvad der var galt, og da jeg gjorde det, begyndte hun bare at grine endnu mere. Hun fik et grineflip, et af de voldsomme!

"Hør.. Hope, du har ikke lagt mærke til hvordan Louis har kigget på dig lige fra starten af vel?" hun stoppede med at grine, og blev pludselig alvorlig midt inde i hendes sætning. 

Og NEJ, det havde jeg da godt nok ikke. Hvordan havde han kigget på mig? Jeg så bare spørgende på hende, og et lille fnes kom ud af hendes mund, hvor skulle det ellers komme ud hende :-D

"Hope, jeg har haft rigtig mange kærester, og jeg ved at når en dreng kigger på en pige, som Louis kigger på dig, så er der altså noget i det. Jeg tror måske han syntes du er ret lækker" grinede hun. 

Var det bare det, jeg blev lige bange for at virkelig syntes jeg var forfærdelig.

"Bare det" mumlede jeg så, og konsentrede mig om at gå. Vi var kommet ind på et emne, drenge, som jeg aldrig har været god til at snakke med folk om. 

"Jeg overhørte deres samtale i morges, da de sad og spiste morgen mad, de snakkede om dig". 

Om mig, snakkede de virkelig om mig, hold da op, den var ny!!!

Jeg tror jeg kom til at smile på sådan en lalle glad måde, for Sofie fik pludselig et af sine grineflip igen. Og da hun var færdig spurgte jeg hende så hvad de snakkede om. 

Hun kiggede med et sjovt blik på mig. 

"Jo altså, jeg var jo på arbejde så jeg kan desværre ikke fortælle det" sagde hun med et smørret smil på læberne. 

Åhh.. Hvor hun irriterende, nu var jeg lige blevet så spændt. Og igen, fik hun et grineflip. 

Jeg kiggede bare surt rundt omkring, også pludselig midt i det hele kunne jeg se de 5 drenge komme gående hen til os. Jeg prikkede til Sofie, som stadig var igang med et grineflip. 

Men lige da hun kiggede hen på mig, faldt jeg, jeg snublede over en sten, og vrikkede min fod om. AV FOR SATAN DA. 

Drengene var hurtigt over hos mig, og Sofie var med det samme holdt op med at grine. Jeg græd ikke, for jeg er virkelig ikke typen der græder, men HOLD KÆFT HVOR GJORDE DET BARE FUCKING ONDT!!!

De fik mig op at stå, men jeg kunne ikke støtte på min stakkels fod. 

"Vi må hellere få hende på skadestuen" hørte jeg nogle sige. Og kort tid efter sad Sofie og jeg på bagsædet af en sej sort bil. 

Der var mange folk der kiggede, nok mest fordi det var Louis og Liam der sad i bilen. 

Men jeg kunne ikke nyde det, for min fod gjorde simpelsthen bare så ondt, og hvis jeg ikke tog fejl, så var den vist også blevet helt blå, og hævet for den sags skyld. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...