Summer Holiday (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 2 maj 2014
  • Status: Igang
Emilie Hope er navnet på den pige, som forlader sin elskede familie, og flytter til USA, helt alene. Hun har aldrig været der, og kender ingen. Hendes faster, som hun aldrig har mødt, bor nemlig der ovre, og ejer et 5 stjernet luksus hotel, hvor stjerner som Miley Cyrus og The Wanted har boet. Emilie for tilbudet om at komme der over at bo, og hjælpe med lidt af det hele. At passe fasterens uartige men søde børn, at gøre rent og meget andet. For hotelet har nemlig lige fået en kæmpe kunde, som vil kræve meget, og det kan fasteren ikke klare selv, sammen med hendes mand, og 6 børn. Emilie kan umuligt sige nej, så hun rejser der over. Men hvad gør hun, når hun lige pludselig bliver forelsket i en af gæsterne? Og han er en af de største stjerner lige i øjeblikket?

5Likes
9Kommentarer
258Visninger
AA

7. Arbjeds uniformer

 

Første arbejdsdag

Da jeg havde snakket med Fie, og også skrevet til min mor og far, var klokken 11. Og jeg havde også pakket ud, så jeg havde ikke rigtig mere at lave.. 

Derfor gik jeg neden under, hvor Sofie stod i receptionen og passe tvillingerne samtidig. De kalder dem tvillingerne, derfor gør jeg det altså også...

"Godmorgen" grinte Sofie.

"Godmorgen" svarede jeg. Hun kiggede overrasket på mig. "Du ser jo ikke engang træt ud, og WOW hvor er dit tøj pænt". 

Var jeg virklig så pæn i tøjet. Det er da hverdags tøj for mig?

Jeg fnes lidt. "Jeg har også været oppe lige siden klokken 8, og tak" jeg smilede venligt til hende. 

"Går du altid klædt sådan?" spurgte hun, med hævede bryn. 

"Ja" svarede jeg hurtigt, med et kæmpe lidt kikset smil. 

"Det må jeg sige, du ligner jo en model" grinte hun. 

Jeg var faktisk ret stolt. For ja, jeg er en smuk pige! Det er jeg og jeg har også meget pænt tøj. 

"Jeg havde faktisk tænkt mig at gå ned og spørge dig om det var fint nok" grinte jeg videre. 

"Det er det, det er helt perfekt". Også gik hun over til mig med en grædende Anton på armen. 

"Vil du ikk lige holde ham?" spurgte hun. 

Jeg rak ud efter ham, og med det samme stoppede han med at græde, og kiggede bare på mig med et smil. 

Sofie kiggede også på mig, og sagde: "Wow, du er da god til børn". Jeg smilede bare stolt til hende. 

Så kom der nogle kunder, som virkelig så ud til at værre både snobbede og rige, men  jeg kunne ikke kende dem. 

Det gav mig mulighed for at kigge på Sofies tøj. Og hun havde da også noget smart tøj på. Faktisk ret flot tøj. 

Da gæsterne havde fået deres nøgler, og var på vej over til deres hotel værelse sagde jeg til Sofie:

"Du Sofie. Du har da også fint tøj på?". 

Hun grinede igen. Hun griner faktisk hele tiden, lidt ligesom hendes mor. "Det skal vi også. For nogle år siden ville min mor have at vi skulle have sådan nogle arbejds uniformer, du ved. Men det ville vi andre ikke. Og slet ikke mig, så derfor lovede vi at når vi arbejde og hjalp til her på hotellet skal vi altid have fint tøj på". fortalte Sofie. 

"Det kan jeg godt forstå. Det er jo et 5 stjernet hotel.. " sagde jeg til hende. 

"Ja, men det sjove er så at vi næsten altid hjælper til. Det har vi lovet, da vi ikke har råd til at betale til så mange ansatte... Så derfor har vi næsten fint tøj på hele tiden, lige som dig" sagde hun i mens hun fnisede. 

Jeg fik det næsten helt dårligt. De hjælper til hele tiden, uden brok. Hvis mine forældre er heldige så slipper de for at tage opvasken selv... 

"Men har i så aldrig fri?" spurgte jeg. Sofie begyndte at grine helt voldsomt. 

Bag efter fortalte hun så: " Jo selvfølgelig, men vi har ikke weekender som jer. Eller jo ungerne der går i skole, har selvfølgelig. Og det betyder også at de hjælper til her, også slipper vi alle for at lave lige så meget. Men vi arbejder jo stadig... 

Vi har sådan at vi en dag om ugen skal passe tvillingerne, og det er så det eneste man skal. Jeg har dem i 2 dage, for May kan jo ikke passe dem, men så sidder jeg så i receptionen samtidig". Hun smilede igen igen venligt til mig. 

Jeg var helt fuldstændig målløs. De arbejder jo hele tiden!!

Jeg fortrød ikke at jeg er taget her over, men jeg fik det alligevel sådan lidt mærkligt. Og det kunne Sofie åbenbart se. 

"Rolig, Emilie. Vi hygger os jo med det, og hjælper hinanden hele tiden. Og det er jo ikke vildt hårdt alt det vi gør vel?" hun grinte lidt, igen igen igen.. 

"Du bliver nok nød til at se det, og være med til at føle det for at kunne vide hvordan det er helt nøjagtig. Jeg syntes det er det fedeste job ever. Jeg lever sammen med min familie, for lov at lave alle mulige forskellige ting, jeg har ingen transport frem og tilbage fra arbejde OG" sagde hun med tryk på og. "Vi møder en helt masse kende. 

Amalies helt store idoler kommer her om 3 dage, og skal bo her hele sommeren. Det er nogle der hedder One Direction. Ved du hvem de er?" spurgte hun. 

Jeg grinte helt vildt. "Selvfølgelig ved jeg da hvem de er. De er jo verdens berømte!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...