Dødbringende Drømme

Kongeriget Malentia har længe været et fredfyldt og godt sted at leve. Landet regeres af tvillingeprinsesserne, der begge er elskede af folket, men er forskellige som nat og dag. Udad til kan de enes om alt og er overfor hinanden ligeså elskværdige som overfor folket , men sådan stor det reelt slet ikke til. De tog søstre kan ikke rigtig klare synet af hinanden og hader at arbejde sammen, men lige netop samarbejde kan hurtigt gå hen og blive nødvendigt for deres fælles overlevelse. Til en af de mange banketter på slottet bliver begge prinsesser forgiftet med et stof, der sender dem i koma og ind i en syg maridstverden. Tvillingerne er nu nødt til at samarbejde for at bekæmpe rædslerne og vågne op, inden de som forgiftede dem kan overtage deres kongerige og smide det ind i en mørk ære med diktatur, ondskab og død.

7Likes
3Kommentarer
359Visninger
AA

9. Glemt (Zerefina)

Daniel og jeg havde åbenbart næsten de samme interesse. Det var virkelig rart at snakke med en , der rent faktisk forstod mig, og i dag havde jeg leet for første gang i, hvad der føltes som flere hundrede år. 

Han fortalte mig alt om Bayliss, der lød ret rart, og så fortalte han mig også om sit forhold til Leinad. Det lød meget som mit og Lillianas forhold, og jeg kunne nikke genkendende til mange af hans problemer. Det med altid at føle sig til side sat af folket eller mindre værd, han kende det også, han forstod mig rent faktisk. 

Jeg var lige begyndt at fortælle ham om vores forældre, især vores mor, da Leinad og Lilliana kom ridende tilbage fra floden og af en eller anden grund var drivvåde. 

"Jeg har aldrig hørt om, at kærester smed hinanden i floder især ikke før ægteskab, du bør nok passe på med ham der kære søster," sagde jeg og så uskyldigt på hende med store sølvskinnende øjne. 

Hendes kinder blev blodrøde, og hun sendte mig et blik, der kunne få en ildsprydende drage til at vende om og flyve tilbage til sin grotte, men jeg smilede bare. Leinads blik på mig var heller ikke videre venligt. Daniel kvalte et fnis og fik også hurtigt et dræberblik fra dem begge to.

"Åh gud, jeg har glemt noget," sagde jeg pludselig.

"Hvad?" bed Liliana surt af mig.

"Banketten, det er om to uger, og siden du ikke kan finde ud af at planlægge er jeg jo nødt til at gøre det selv ikke sandt? Jeg burde sidde og planlægge lige nu, alle de vigtige kommer," Jeg skjulte ansigtet i hænderne pinligt berørt, det var så længe siden, jeg sidst havde glemt noget og så endda noget så vigtigt som dette.

"Blugh, det er da lige meget, du har to uger til at klare det," surmulede Lilliana.

"Nej din søster har ret Lilliana, dette kan blive vigtigt for jeres omdømme udad til og kæver derfor en masse planlægning, vi må tilbage til slottet, Daniel og jeg skal alligevel pakke til turen hjem," overraskede Leinad mig ved at sige. Jeg kunne ikke lide ham, men han havde åbenbart hjerne nok til at vide, at det her var vigtigt.

Lilliana åbnede og lukkede munden som en eller anden forvirret fisk. Hendes brune dådyrøjne fortalte mig, at hun mest af alt havde lyst til at skælde mig huden fuld, men hun havde ikke lyst til at sige prinsen på den hvide hest imod. 

Et suk kom over hendes læber.

"Okay så, jeg skal alligevel have noget tørt tøj på," sagde hun og gik over til sin hest.    

Da vi kom tilbage til slottet, sagde jeg høfligt farvel til både Leinad, Daniel og Lilliana.. Så trak jeg mig tilbage til biblioteket, hvor jeg kunne være i fred med min planlægning.

Kapitel skrevet af: The Sunprincess 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...