Dødbringende Drømme

Kongeriget Malentia har længe været et fredfyldt og godt sted at leve. Landet regeres af tvillingeprinsesserne, der begge er elskede af folket, men er forskellige som nat og dag. Udad til kan de enes om alt og er overfor hinanden ligeså elskværdige som overfor folket , men sådan stor det reelt slet ikke til. De tog søstre kan ikke rigtig klare synet af hinanden og hader at arbejde sammen, men lige netop samarbejde kan hurtigt gå hen og blive nødvendigt for deres fælles overlevelse. Til en af de mange banketter på slottet bliver begge prinsesser forgiftet med et stof, der sender dem i koma og ind i en syg maridstverden. Tvillingerne er nu nødt til at samarbejde for at bekæmpe rædslerne og vågne op, inden de som forgiftede dem kan overtage deres kongerige og smide det ind i en mørk ære med diktatur, ondskab og død.

7Likes
3Kommentarer
359Visninger
AA

5. Akavet (Zerefina)

"Din kjole er rigtig flot, den står godt til dine øjne," hørte jeg pludselig Daniel sige. 

"Undskyld, hvad for noget?" spurgte jeg forvirret ude af stand til at tro mine egne øre. Der var aldrig andre end Ginny eller vores forældre, der havde komplimenteret mig på nogen måde. 

"Jeg synes bare, at dine øjne er flotte, og kjolen fremhæver dem på en pæn måde," fortsatte Daniel nu i et en smule genert tonefald, som jeg ikke rigtig vidste, hvordan jeg skulle forholde mig til. Før jeg nåede at tænke særlig langt over, hvad jeg skulle svarer til det, foreslog Lilliana dog, at vi skulle spille et spil efter middagen. Et ønske hun så høfligt udtrykke vigtigheden af ved at give mig en albue i siden.

Jeg rømmede mig og gjorde mig klar til at sige nej, jeg skulle forberede banketten, der skulle finde sted her på slottet om to uger, jeg kom dog på bedre tanker, det ville ikke være godt for vores omdømme udad til, hvis jeg afslog det her lige efter at have spist middag med dem.

Så i stedet for at give hende mit negativt ladede standardsvar uden så meget som at se på hende, vendte jeg mine store sølvskinnende dukkeøjne mod hende og stirrede direkte inde i hendes egne brune øjne med et uskyldigt og sødt udtryk.

"Ih jo kære søster, det lyder som en fremragende ide," sagde jeg, tonefaldet var sødt, men man skulle ikke grave ret langt for at opdage sarkasmen og spydigheden. 

Dog kendte jeg Lilliana godt nok til ikke at være bekymret for, at hun opdagede noget som helst, hun gad ikke bruge tid på at analysere folks tonefald, hun ville bare have sin vilje...egocentrerede unge.

"Yay," sagde hun og klappede i hænderne med et selvtilfredst smil på læben og en piget fnisen. Der var ingen tvivl om, at hun forsøgte at fremstå mere nuttet, end hun egentlig var for at gøre indtryk på Leinad.

"Vi kunne spille skak, jeg er god til det," foreslog Daniel forsigtigt og i det øjeblik, gik det op for mig, at vi måske havde noget til fælles alligevel. Dog modtog Daniel hurtigt et dræberblik fra sin tvillingebror, der åbenbart var et minut ældre end ham.

"Okay nej, skak er en dårlig ide," sagde Daniel og slog blikket ned. 

"Det synes jeg ikke det er, jeg kan godt lide skak," forsvarede jeg ham, hvilket fik Lilliana til at sende mig et surt blik. Et blik, der sagde, jeg er to minutter yngre end dig, vær sød ved mig, du holder mund og ødelægger ikke det her øjeblik for mig. Hendes vrede fik mig bare til at smile mit sædvanelige skæve smil...sådan et smil, der sagde, det kan godt være du er yngre end mig, men du har vidst alligevel været så ivrig efter at blive født, at du har glemt at udvikle en hjerne. Dette fik hende kun til at se mere sur ud, men hun huskede dog hurtigt på, at der var prinser til steder og satte i stedet et smil på. 

"Søde søster, du ved, at jeg ikke er god til skak, jeg synes, vi skal spille kroket, det er så godt vejr udenfor," sagde hun ivrigt.

"Det lyder som en super ide," sagde Leinard, og Daniel sukkede, måske var den han ikke så slem alligevel.

"Så spiller vi vel kroket, når vi har spist," sagde jeg med et opgivende suk, og Lilliana klappede i hænderne igen.

Så efter vi havde spist dessert, trak Lilliana os med ud i slotsparken, hvor en gruppe tjenere på hendes ordre allerede havde gjort klar til spillet. 

Efter min mening var kroket ærlig talt et dødsens kedeligt spil. Det handlede jo bare om, at stå i den rigtige vinkel og så slå til en lille træbold med en såkaldt kølle. Der var ikke behov for særlig mange dybe tanker, men det var sikkert også en af grundende til, at Lilliana var så vild med det. 

Dog så Leinard også ud til at være ret så godt underholdt af det. Daniel lignede en, der var ved at kede sig ihjel, men jeg så sikkert ikke selv ret meget bedre ud.

Da tiden kom, hvor det ville være acceptabelt at sige godnat og gå i seng var jeg lykkelig. 

Dog kyssede Daniel meget uventet min hånd, og igen vidste jeg overhovedet ikke, hvordan jegg skulle reagere. Jeg var ikke vant til, at drenge kunne lide mig, jeg var ikke engang vant til at være sammen med andre mennekser.

"Godnat," sagde jeg stift til både min søster og tvillingeprinserne, jeg håbede inderligt, at de ikke kunne se mig rødme.

Hurtigt vente jeg mig væk og forsvandt i retning af mit værelse. Lige nu havde jeg brug for bøger, de kunne ikke få mig til at føle mig akavet og malplaceret.

 

Kapitel skrevet af: The Sunprincess 

     

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...