Mine dansk stile

Jeg ligger alle mine dansk stile herind og så er der ikke rigtig mere at sige :)

0Likes
0Kommentarer
326Visninger
AA

1. 3. Flystyrtet (Øjenvidenberetning)

3. flystyret

det var en helt almindelig fredag morgen klokken seks, hvor min veninde og jeg var ved at blive tjekket ind.

Vi havde været på spaophold i Stockholm  som jeg havde fået i julegave af mine forældre.

 

Vi sad på en café i lufthavnen og fik noget varmt at drikke, da der blev meldt over højtaleren at vores fly hjem til København var forsinket med 30 minutter, men vi skulle nok få tiden til at gå med noget.

 

Vi stod i kø til at komme på flyet, og hold da op hvor var der mange der skulle med.

De fleste af dem der skulle med flyet var seriøse forretningsmennesker der ikke fortrak en mine og som lignede ’’den standhaftige tinsoldat’’, men der var også enkle børnefamilier der skulle med, blandt andet den enlige mor der stod foran os med hendes lille urolige datter.

Jeg håbede sådan at børnene ikke ville græde på hjemrejsen.

Da køen var nået til min veninde og jeg viste vi vores pas og billet til boarding damen, og så fik vi lov til at går ned ad den lange metalgang til flyet.

Om bord på flyet stod fire besætnings medlemmer i deres flotte uniformer og tog imod en med et falsk smil på læben.

 

Min veninde og jeg havde pladser i venstre side, og jeg havde fået vinduespladsen og min veninde den i midten. I højre side sad den enlige mor med hendes lille urolige datter, og ved siden af dem sad der en dame med anden etnisk bagrund.

 

Da vi kom ud på startbanen sad min veninde og læste i hendes bog, så jeg besluttede mig for at lægge mig til at sove da jeg var rigtig træt, men vi havde også været vågne siden klokken halv fem for at komme i lufthavnen til tiden.

Jeg vågnede brat op ved lyden af et kraftigt bump i flyet, som om vi var blevet ramt af en kæmpe sten.

Jeg kiggede forvirret på min veninde for at se om hun vidste hvad der var set, men hun trak bare let på skuldrende og så lige så forvirret ud som jeg.

 

Jeg nåde lige lægge mig til at sove i syv minutter før der blev meldt over højtaleren at vi skulle tage en redningsvest på og tage hovedet mellem knæene.

Folk begyndte ligeså stille at  snakke om hvad der var sket og man kunne tydeligt se panikken der var malet i folks ansigter. Nogen af passagerne havde rejst sig, men de fik besked på at de skulle sætte sig ned igen af en skrap stewardesse.

En ældre kraftig dame i joggingsæt sad og bad til gud om at han skulle lade os overleve, og en anden dame med anden etnisk baggrund sad og sagde ’’vi skal alle dø’’.

 

Der lugtede som brændt gummi i flyet, og jeg var rigtig bange for at vi alle skulle dø.

Lugten var ret kraftig så der var mange der sad og hostede.

 

Lige med ét mærkede jeg et ryk i flyet, og føltes som om vi sad i toppen af ’’det gyldne tårn’’.

De fleste af passagerne skreg og græd, inklusiv mig selv. Min veninde og jeg lamrede os sammen og græd.

Jeg var gået i baglås, alt føltes som et surrealistisk marridt som gerne måtte slutte nu!

I dét øjeblik tænkte jeg på hvordan min familie havde det og hvordan de ville reagere hvis jeg ikke overlevede, men det kunne jeg ikke rumme. Jeg ville ikke overlade min familie! Jeg ville overleve!

 

Børnene, de voksne og min veninde og jeg skreg og græd da vi var ved at lande.

Jeg havde svært ved at holde tårerne og gråden tilbage.

Jeg kunne fornemme da flyets underkrop ramte trækronerne for at sænke farten, og da kaptajnen bremsede hårdt ramte vi næsten hovedet ind i sædet foran os.

Vi klappede af kaptajnen fordi vi var så taknemlige over at vi havde overlevet og jeg nåde ingen gang at spænde min sikkerhedssele op før at redningsfolkene kom ind i flyet for at se hvordan det stod til, og om der var nogen der var kommet alvorligt til skade, men det var der ikke.

Min veninde og jeg blev hjulpet ud af en ambulancearbejder, som førte os over til et førstehjælpstelt, hvor vi fik et tæppe og en kop suppe som varmede godt i kroppen.

Der gik heller ikke lang tid før at den enlige mor og hendes lille datter der nu ikke var så urolig mere kom ud sammen med en af redningsfolkene.

 Den lille pige havde fået næseblod da kaptajnen bremsede hårdt, og så havde hendes hoved åbenbart ramt ind i sæden foran hende. Man kunne godt se at den enlige mor havde grædt, men nu begyndte hun at græde igen da hendes lille datter havde slået sig.

 

Jeg vente hovedet så jeg ikke længere kiggede på den enlige mor og hendes lille datter, men i stedet kiggede på det lange fly der så fuldstændigt smadret ud, og som ikke lignede noget ingen ville have overlevet. Flyet var delt i tre dele og den højre vinge var brækket af og lå et sted i skoven langt væk fra flyet.

 

Jeg vente hovedet mod den enlige mor og hendes datter, og så at datterens næseblod var stoppet. Moren knugede sin datter ind til hende og fællede en tårer og sagde ’’jeg elsker dig’’.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...