Dark Days

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 apr. 2014
  • Opdateret: 10 jan. 2015
  • Status: Igang
Tori lever et helt normalt liv. Næsten. For hun er varulv. Tori har taget sin beslutning. Hun har valgt ikke at være en del af en af ulvekobblerne. Nu er hun udstødt og vil aldrig kunne vende tilbage til ulvene. Derfor skal hun nu rejse bort, til menneskenes verden og bo der, leve der og skjule sin indre ulv. Vil hun klare det? Eller vil hendes ulv tage over?

6Likes
19Kommentarer
438Visninger
AA

2. Færgen

Hun vågnede med et sæt. Hvor var hun? Hvad? Hvordan? "Er du vågnet sleeeepie?" sagde Ellie. "For jeg er mega sulten men jeg syntes vi skulle spise sammen".... Tori gned øjnene med hænderne. "Jamen hvor er jeg?" Spurgte hun. "Du er såmænd på færgen" sagde Ellie. Vi skal jo over Atlanterhavet. Ellie sad og gyngede med benene. "Men det er vildt snyd. Det andet hold skal til New York som ligger tæt på Atlanterhavet, mens vi skal helt til Palm Springs" Mumlede Ellie. "Hvor ligger det der Palm Springs overhovedet?" spurgte Tori. "Det ligger i Californien" Mumlede Ellie. "Nå, men skynd dig! Jeg er som sagt mega sulten og jeg har hørt de servere bacon i dag!" 

 

Efter noget tid stod de ude på en af færgens gange, og prøvede for femte gang at finde et køkken eller en restaurant. "Jeg håber at vi finder det inden morgenmaden er slut" mumlede Ellie muggent. Lad os spørge en. De begyndte at gå igen, og i samme øjeblik kom Tori i tanke om Lukas. "Hvor er Lukas enlig?" Spurgte hun. "Han er et eller andet sted, men det var ham der bar dig over i din køje. Ja jeg kunne ikke løfte dig, men han syntes ikke du vejede noget som helst. Det var lidt sødt. Han kiggede sådan på dig. Måske kan han lide dig!" Hvinede Ellie. "Stille!" hvislede Tori ud mellem tænderne for hun havde fået øje på Lukas for enden af gangen. Nu gik de sammen hen til ham, i håb om at han vidste hvor der blev serveret mad. Han øjne så mørke grønne ud, men da han så Tori lyste de op til en intens og stærk grøn farve. Det lignede lidt at han slugte hende med øjnene. Hun havde taget et par bukser og en top med V- udskæring på. Mon hun skulle have taget noget andet på? Var den lidt for åben for en første dag de skulle snakke sammen? Var det ikke begyndt at blive pinligt, sådan som han gloede på hende? Hun rømmede sig og tillod sig så at sige godmorgen til ham som straks fyldte stilheden lidt ud. Lidt efter kom der et dybt godmorgen som svar. Hans stemme var dyb, men tryg og varm. Hun syntes allerede nu, rigtig godt om ham. Hun elskede han pjuskede hår. Ville hun mon nogensinde komme til at røre det? Ej hvorfor tænkte hun på sådan noget. Hun skubbede tankerne ud af hovedet og prøvede at glemme det. "Glæder du dig til næste fuldmåne?" Hans stemme sang nærmest orderne. "Ja", sagde Tori. "Er det ikke der vores evne bliver udleveret?" Spurgte hun. "Jo" svarede han. Når en person blev atten skulle man fuldmånen efter foreningsdagen få udleveret sin evne. Måske ville man kunne tankelæse, eller flytte ting med tankens kraft. De glædede sig alle. For hvad ville deres evne blive?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...