Undercover ♦ One Direction (UD 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2015
  • Opdateret: 17 okt. 2016
  • Status: Færdig
Politiet fandt frem til Clifftown, og i ly af natten oplevede indbyggerne deres livs mareridt. Nære venner blev skudt, andre blev fanget af betjente og for nogen endte deres unge liv på asfalten. Cora selv befandt sig i kaosset, men som et led i en af Harrys planer, slap hun med livet i behold. Nu skal hun se sin nye hverdag i øjnene, der indebærer et liv med uvidenhed omkring sin kærestes skæbne og eksistens efter angrebet. I fortsættelsen af Underdog følger vi Louis, der i et lille hus i skoven holder Cora og Liam til fange, for at overleve længst muligt. Men hvor længe kan hans plan holde, når hele Londons politi er på jagt efter dem? Forrædere bliver afsløret, bekendte dør og vigtigst af alt: Cora finder ud af, hvad der skete med Harry. ♦ Vandt Årets Cover til Movellys 2015 og Fandom-konkurrencen under 1D-kategorien.

161Likes
339Kommentarer
46225Visninger
AA

11. 8 | "Du bliver nødt til at stjæle."

KAPITEL 8
~
DA JEG SÅ HAM IGEN

Månen lyste fra himlen. Det var koldt og Liam og jeg kunne snart ikke mere. Vi var udmattede, havde ondt i benene og frygtede for vores liv hver gang en bil kørte forbi os på den øde vej. Vi var i den grad på flugt. Jeg kiggede lige ud, men så ikke andet end en vej, der blev oplyst af lygtepælene. Jeg håbede inderligt, at vi snart ville nærme os et eller andet, men stedet var så øde, og jeg anede ikke hvor vi var.

”Vi bliver nødt til snart at finde et sted at sove,” brokkede Liam sig efter endnu fem minutter med mørke. Jeg sukkede højlydt, da jeg godt vidste, at han havde ret. Vi havde snart ikke flere kræfter, og skulle vi klare os de næste par dage, blev vi nødt til at finde et sted nu.

Der var gået ti minutter, og lige da jeg skulle til at give op og sove på græsset, så vi noget nyt i det fjerne. Mit hjerte var lige ved at stoppe, da vi kom tættere på, og jeg så det var præcis, hvad vi havde brug for. Motel stod skrevet på et skilt og skinnede hele mørket op.

”Liam, se!” udbrød jeg. Jeg kunne ikke styre mig selv, og havde lyst til at løbe derhen. Det var indtil Liam tog fat i mig og holdt mig for munden.

Forvirret kiggede jeg på ham. ”Vi kan ikke lade nogen vide, hvem vi er,” hviskede han. Der gik et par sekunder, før jeg vidste, hvad han mente. Vi var eftersøgt i hele landet, snakkede vi for højt om vores navne, kunne det ende galt.

”Køter?” spurgte jeg og fik en grimasse, da jeg overvejede, hvor latterligt navnet egentlig var. Men det var det eneste, jeg kunne komme i tanke om.

Liam rullede med øjnene. ”Virkelig?” Han bed tænder. ”Men jeg er bange for, at du har ret. Så må du blive Kitty.” Jeg skar tænder ved tanken. Det navn havde så meget med sig, jeg ikke ønskede at identificere mig med mere. Louis plejede at kalde mig det, og det var grund nok til, jeg hadede det. Men det måtte blive sådan nu.

Vi nåede endelig frem til motellet, og jeg følte lykken var med os, da det viste sig også at være en lille supermarked ved samme grund. Jeg var så sulten, at jeg var ligeglad, at jeg skulle stjæle. Det var alligevel noget, jeg var vant til. ”Køter, jeg ved godt du er politibetjent, men du bliver nødt til at stjæle nu,” hviskede jeg til ham, da vi stod foran de to bygninger.

Han lavede store øjne. ”Det mener du ikke,” brokkede han sig.

Jeg kiggede overraskende på ham. ”Virkelig? Efter alt det, du har lavet, så er det stadig for svært for dig?” Han kiggede blankt på mig. ”Jeg er ked af at sige det, men du bliver nødt til at gøre det her, hvis du vil have noget at spise.” Han var ikke glad for realiteten, men gik med mig ind i butikken.

Det var en typisk lille tank som andre steder. Der var nogle rækker med madvarer og en lille kasse. Det bedste var, at man let kunne gemme sig, mens man tog et par ting.

”Har du nogen penge?” spurgte jeg Liam, men vidste godt allerede, at der skulle held til.

”Jeg troede vi skulle stjæle?” hviskede han, mens vi gik rundt blandt rækkerne af mad.

Jeg fandt hurtigt, hvad jeg ledte efter. Foran os var der solbriller og sommerhatte, selv om det ikke var sæson. ”Hvis vi køber en ting og stjæler resten, ser vi normale ud,” fortalte jeg ham.

Han nikkede forstående og kiggede i sine lommer. Et stort smil fandt frem til hans læber, da der var jackpot i en af hans jakkelommer. ”Perfekt!” Jeg tog imod pengene, og havde intet imod det kun var halvtredskroner – det var nok til to sandwich.

Liam kiggede på mig, mens jeg puttede pengene i min lomme og bagefter tog fat i et par solbriller. Hurtigt kiggede jeg mig over skuldrene, og tjekkede ingen var i nærheden, inden jeg hurtigt puttede to par ned i min skuldertaske, jeg havde taget med. Liam kiggede overrasket på mig, men jeg lod vær med at tænke mere over det, og gik i stedet hen mod parykker. Jeg blev tit overrasket over, hvad sådan nogle supermarkeder havde. Hurtigt tog jeg en blond kort en til mig, og en brun mandeparyk, der var lidt længere end Liams eget hår. Jeg var ikke blevet opdaget, og jeg smilede tilfreds, da jeg gik hen mod maden. Alle de år med tyveri var ikke gået til spilde.

”Hvad har du lyst til? Kylling med bacon?” spurgte jeg Liam, da der stort ikke var andre muligheder. De solgte flere slags parykker, men kun to slags sandwich. Liam nikkede og vi gik sammen hen mod kassen. Der skulle gå nogle sekunder, før der kom en ekspedient. Det var en ældre kvinde, der venligt smilte til os, da vi lagde de to sandwich ved disken og tog pengene frem. Til vores held genkendte hun os slet ikke, hvilket gjorde det hele meget lettere. Jeg ved ikke, hvad vi havde gjort, hvis hun havde genkendt os. Men alt gik som det skulle, vi betalte for vores sandwich og kom udenfor med de stjålne parykker og solbriller.

Bagefter gik vi over til motellet. Det var beskidt, billigt og lugtede grimt. Men det var præcis det, vi havde brug for. Vi skulle bare sove, og håbe at kunne komme væk derfra uden at betale i morgen. Liam gik hen til kvinden ved check-in og fik hurtigt skaffet os et værelse. Det var ikke det mest populære i området, det var klart.

”Jeg er simpelthen helt smadret,” udbrød Liam og faldt om på sengen. Den gav en høj lyd fra sig, og jeg vidste min ryg ville gøre ondt i morgen. Det kunne ikke være meget bedre end Clifftown, men Louis’ hytte var faktisk til min overraskelse i god stand.

Vi satte os begge i sengen og begyndte at spise vores sandwich. Et måltid mad havde aldrig smagt bedre.

”Burde vi tænde fjernsynet? Se om noget er i nyhederne?” spurgte jeg Liam, da jeg så et lille TV hænge på væggen. Vi fik det hurtigt tændt og fandt en af nyhedskanalerne. Der skulle gå over ti minutter, inden det pludselig blev interessant.

”I dag kan vi meddele at én af hovedaktørerne i vores sag om det såkaldte Clifftown er blevet fanget. Der er tale om Zayn Malik, der siges at være Tomlinsons højre hånd.” En kvinde så seriøs ud, mens hun fortalte om situationen. De havde fanget Zayn. Det var virkelig intenst det her. Min krop rystede stille, mens nyhederne fortsatte. ”Der er dog stadig intet spor af Tomlinson, Ellis og Styles, der alle er hovedmistænkte og skal findes.” Mit hjerte sprang et slag over, da jeg hørte Harrys navn. De havde ikke fundet ham. Han levede muligvis stadig. Jeg håbede med hele min stjæl. Jeg kiggede over mod Liam, der sad stille. Han afventede Jamies navn. ”Vi har heller ikke fundet Liam Payne endnu, som stadig ikke vides om skal ses som en trussel, da han er tidligere politibetjent. Vi mangler også stadig at finde følgende personer …” Kvinden begyndte at nævne flere navne, flere jeg ikke genkendte, men det vigtigste jeg hørte, var da de sagde Jamies navn. Hun var forhåbentlig sikker. Vi havde kun et håb at holde os til.

***

Det var lyset fra morgensolen, der mig. Min krop var helt slap og kunne jeg, havde jeg sovet videre. Men jeg vidste, at det ikke var muligt at blive her meget længere, hvis vi skulle forblive sikre. Liam var allerede oppe, da han til min overraske kom stormende ind ad døren. ”De spiser morgenmad nu, altså gæsterne, og der er ingen i receptionen. Vi kan smutte nu, uden at betale,” fortalte han mig, og jeg nikkede hurtigt. Men inden vi gik ud af døren, skyndte jeg mig at række ham parykken og solbrillerne til ham. I starten kiggede han åndsvagt på mig, men han vidste, at han ikke havde noget valg.

Vi skyndte os ud af værelset, og præcis som Liam havde fortalt, var der ingen ved receptionen. Jeg tænkte ikke, da jeg i hast gik om bag kassen, hev det op og tog de pengesedler, der var at finde. Der var ikke mange, men nok et par tusind. Det var mere end rigeligt til os. Og så var det ellers af sted. Vi løb ud af motellet og væk derfra, inden de nåede at finde ud af noget. Vi var væk derfra på få sekunder, og løb ned ad vejen, men vi nåede ikke langt, da jeg så ham.

Lidt længere nede ad vejen gik han hen mod sin bil. Jeg havde lyst til at skrige eller græde af glæde. Han var lige foran mig. Eller så jeg syner? Jeg skulle lige til at råbe efter ham, men inden jeg nåede dertil, tog Liam sin hånd for min mund. Jeg prøvede at kæmpe imod, men det var forgæves, for han havde smækket døren. Mit hjerte pumpede derudaf, og jeg vidste ikke, om jeg overhovedet havde tid til at råbe ad Liam, da jeg så ville miste ham af syne. Jeg blev nødt til at følge efter ham, men hvordan?

Liam havde til min overraskelse tænkt hurtigere end jeg, og havde på mirakuløst vis fået en motorcykel fri fra en lås. ”Skynd dig at hop op,” bad han. Jeg overvejede det ikke to sekunder, og vi var hurtigt efter bilen. Jeg havde stadig ikke helt fattet, at vi faktisk var i hælene på Harry. Han havde været her hele tiden, og nu havde vi fundet ham. Jeg havde ikke turde håbe på, at jeg skulle se ham igen.

Harry drejede pludselig ned af en sidevej, og Liam fulgte med. Vi kørte pludselig ned ad en allé. Det var ellers en meget fredelig køretur, men det ændrede sig gevaldigt, da Harrys bil pludselig skred og kørte ind i et af træerne. Min verden stod så stille, at jeg ikke engang hørte mit eget skrig. 

 

*

Dette kapitel er ikke rettet, og det er ikke det bedste, jeg har skrevet, MEN der er et nyt kapitel og jeg er så spændt på at fortsætte! Der er kun tre kapitler tilbage, regner jeg med :))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...