Undercover ♦ One Direction (UD 2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 jun. 2015
  • Opdateret: 17 okt. 2016
  • Status: Færdig
Politiet fandt frem til Clifftown, og i ly af natten oplevede indbyggerne deres livs mareridt. Nære venner blev skudt, andre blev fanget af betjente og for nogen endte deres unge liv på asfalten. Cora selv befandt sig i kaosset, men som et led i en af Harrys planer, slap hun med livet i behold. Nu skal hun se sin nye hverdag i øjnene, der indebærer et liv med uvidenhed omkring sin kærestes skæbne og eksistens efter angrebet. I fortsættelsen af Underdog følger vi Louis, der i et lille hus i skoven holder Cora og Liam til fange, for at overleve længst muligt. Men hvor længe kan hans plan holde, når hele Londons politi er på jagt efter dem? Forrædere bliver afsløret, bekendte dør og vigtigst af alt: Cora finder ud af, hvad der skete med Harry. ♦ Vandt Årets Cover til Movellys 2015 og Fandom-konkurrencen under 1D-kategorien.

161Likes
339Kommentarer
46193Visninger
AA

7. 5 | "Zayn er flygtet."

 

KAPITEL 5
~
FORTIDEN INDHENTES MED ALKOHOL

For første gang siden jeg kunne huske, vågnede jeg til fuglekvideren. Man skulle tro, at det at man var fanget i en skov, burde betyde, at hver morgen ville være sådan, men midt i al hasten omkring Harry og min overlevelse, havde jeg slet ikke kunne tænke på det. Men i dag var alting anderledes. Jeg vidste nu med sikkerhed, at min Harry levede. Alt det Louis havde bildt mig ind var løgn. Han befandt sig derude et sted, og nu handlede det bare om at komme væk, så jeg kunne finde ham. Jeg havde ikke været så motiveret, som jeg var lige nu. Jeg havde været bange for, at han var død, men nu var alt det sorte vendt til et lys, der fik mig til at gå ud af sengen med det største smil om læberne.

Jeg fandt Greg i køkkenet. En stærk lugt af kaffe fandt frem til mine næsebor, og jeg indså, hvor tidligt jeg egentlig var vågnet. Det var stadig helt mørkt udenfor, og solen kunne kun ses svagt i horisonten. Mit blik fangede Greg i at kigge ned i gulvet, og jeg håbede ikke at behøve at starte en samtale med ham. Jeg regnede ikke med nogen sinde at tilgive ham, så jeg prøvede for alt i verden at ignorere ham. Han var grund i Niall var død.

Men da han talte til mig, var hans stemme så forandret, at jeg slet ikke kunne styre mig selv. ”Nialls og Tessas begravelse er i dag,” fortalte han mig, hvorefter han sank og tog en stor slurk af sin sorte kaffe. Mine øjne stirrede på ham med et overraskende blik. For blot nogen dage siden havde Greg udtalt sig om Niall, som var han en genstand, og nu stod han her, og var berørt. ”Louis har givet os lov til at tage med,” tilføjede han og trak på skuldrene, mens hans blik blev ved med at stirre ned i sin kaffe. Han behøvede ikke engang forklare, hvad Louis mente med sine ord. Han gav os lov til at tage af sted, men prøvede jeg at flygte, vidste jeg godt, hvad der kunne ske. Men jeg blev nødt til at tage til begravelsen. Jeg var nødt til at sige farvel til Niall, han fortjente, at jeg var der.

”Du tager forhåbentlig med?”

Han nikkede sagte. ”Min familie regner med, at jeg kommer. Politiet ved heller ikke, at jeg hjælper Louis,” svarede han og trak på skuldrene.

Jeg løftede mit øjenbryn og studerede ham. ”Virkelig, Greg? Du tager af sted fordi dine to idioter af forældre kommer? Hvad med det faktum, at dine to eneste søskende er døde? Er du fuldkommen ligeglade med dem?!” råbte jeg ind i hovedet på ham og mærkede, hvordan vreden vendte tilbage.

Greg satte sin kop fra sig med stor kraft, så drikken næsten skvulpede over og slog ud med armene. ”Cora, prøv lige at sætte dig i mit sted! Jeg har mistet halvdelen af min familie, hvordan tror du, det er?!”

Jeg rystede irriteret på hovedet. ”Du sagde selv, det var Nialls egen skyld, at han døde! Hvem siger dog sådan noget om sin døde bror, hva’ Greg?”

Han rystede på hovedet. ”Du forstår det ikke,” brokkede han sig og sukkede, hvorefter han endnu engang tog en slurk af kaffen. Nu var det ham, der ignorerede mig. Jeg sukkede højlydt og valgte at opgive. Hvis Greg havde sådan nogle tanker omkring sin bror måtte det være sådan, jeg ville bare aldrig forstå ham.

Tiden gik, og før jeg vidste af det, bankede Mindy på min dør og fortalte, at vi skulle af sted. Det kriblede i hele min krop. Det var blot anden gang, jeg fik lov til at forlade huset, anden gang jeg kunne føle mig mere fri. Dog blev mine planer snart ændret, da det viste sig, at Greg og jeg ikke skulle af sted alene. Mindy stod i dørkarmen med paryk og vanter og trippede, mens hun ventede på at Greg og jeg ville nå frem. Det var først, da jeg kom helt tæt på, at jeg så hun stod med en blond paryk i hånden. Det her handlede slet ikke om frihed, men blot Louis, der for en gangs skyld godt kunne se, at en begravelse var en vigtig oplevelse.

Jeg hadede ham stadig.

Greg sad bag rattet, da han kørte bilen ind på parkeringspladsen. Som om det ikke var løgn, var regnen lige så småt begyndt at fråde græsset omkring kirken og himlen var grå. Jeg tog en dyb indånding, da Greg og Mindy gik ud af bilen og fortsatte mod kirken. Mit blik scannede den hvide, gamle bygning og jeg fik en stor klump i halsen. Sidst jeg havde været til en begravelse, var dengang min far døde. Mine fingre rystede stille, og jeg prøvede at berolige mig selv, men alle tankerne fra dengang alting var godt begyndte at få mit hoved til at snurre. Hvis bare min far aldrig var død, så var jeg aldrig endt med at sidde her til min vens begravelse. Dog havde jeg heller aldrig mødt Harry …

Mit blik fangede pludselig Greg, der gav to voksne et kram. Det gik hurtigt op for mig, at de to personer var ingen ringere end Nialls forældre. Dem, der aldrig var hjemme og virkede lige glade med deres børn. Jeg fik en underlig fornemmelse, da jeg kiggede på dem. Jeg håbede for dem, at de fortrød hvor meget tid de havde tilbragt væk fra deres børn, nu når de havde mistet to på samme dag.

Dråberne ramte mig, da jeg tog hurtige skridt mod kirken. Selv om ingen ville tage fat i mig, så spurtede jeg ind og satte mig bagerst, så ingen ville bemærke mig. Der var en grund til, at jeg bar en paryk og solbriller, for alle omkring mig kunne være mine fjender. Men egentlig ville jeg næsten hellere blive fanget af politiet, end jeg ville blive hos Louis.

Begravelsen gik i gang, men allerede fra jeg så kisten, havde jeg svært ved at koncentrere mig. Tårerne trillede ned ad mine kinder, og som præsten holdte sin prædiken føltes verden sort og dunkel. Jeg indså, at jeg rent faktisk var i gang med at sige farvel til Niall fysiske, men at det samtidig nok aldrig ville ske psykisk. Han var på ingen tid blevet min bedste ven, og jeg havde aldrig før haft en som ham. Derfor var det så ufattelig hårdt at skulle høre på præsten fortælle om, hvor fantastisk han havde været. Tårerne gjorde mine kinder bløde og klamme.

Begravelsen afsluttede hurtigere end jeg regnede med, og før jeg kunne nå at trække luft, havde Mindy trukket mig med ud i bilen og kørt tilbage til huset. Jeg gik langsomt ind i huset og mærkede mine skuldre sænke sig, jo tættere jeg kom. Huset hjalp ikke på mit humør.

”Cora, er det dig?” Som om det ikke skulle være nok, hørte jeg straks Louis’ skridt nærme sig, som jeg havde sat mig på min seng. Mit blik faldt ned mod gulvet og jeg gjorde alt for ikke at se på ham. ”Åh Kitty, jeg er så ked af det.” Hans ord føltes støttende, selv om jeg inderst inde vidste, han var lige glad. Han kunne umuligt sørge over Niall, det var han ikke i stand til.

Jeg sukkede højlydt og lod ham vide, jeg ikke gad hans opførsel. Men selvfølgelig ignorerede han mig og satte sig ved siden af mig. ”Du kan græde alt det du vil, jeg skal nok passe på dig,” forsikrede han mig, og for første gang siden alt var sket, følte jeg, hans ord havde mening. Mit blik løftede sig fra gulvet, og da jeg tog mig sammen til at kigge ind i hans øjne, kunne jeg ikke tyde dem. Noget ved dem fik mig til at tro, han havde det dårligt på mine vegne, men jeg så også den side af ham, der blot var ude efter at tilfredsstille sig selv. Jeg blev blot mere i tvivl, da han tog en flaske vodka frem. ”Du har brug for alkohol,” foreslog han og gav mig flasken. Normalt ville jeg tænke over, hvad jeg gjorde, men jeg var sådan et stort rod, at jeg slet ikke overvejede konsekvenserne, da jeg tog min første slurk direkte fra flasken. Alt omkring mig begyndte at blive mere og mere sløret, jo mere jeg drak, men jeg var lige glad. Hver tår føltes mere og mere rigtig, og da Louis begyndte at drikke med mig, følte jeg alting blev bedre. Mit blik kiggede på ham, og jeg huskede alle de gange, han havde fortalte mig, hvor smuk jeg var, hvor god jeg var og at han elskede, når vi havde sex. Jeg savnede følelsen af at være elsket, så da Louis nærmede sig, lukkede jeg hullet imellem os. Jeg var et følelsesladet vrag, der havde brug for én ting: kærlighed.

Louis blev en smule overrasket over min reaktion, men indstillede sig hurtigt. Jeg blev med ét suget tilbage til alle de gange på hans kontor, og da hans læber langsomt begyndte at kysse ned ad min hals, ville jeg blot have mere. Mine hænder begyndte at rode rundt i hans hår, mens han læber igen fandt frem til mine. Kort kiggede han mig ind i øjnene, og de føltes behagelige. ”Oh, Kitty,” mumlede han, inden jeg mærkede hans bløde læber mod mine. Kyssene var heftige og jeg havde allrede svært ved at trække vejret. Louis begyndte at trække min top af, og vi blev mere og mere ivrige. Jeg trak hans T-shirt over hovedet og havde smidt den på gulvet før jeg nåede at se mig om. Jeg følte mig tilpas, og da han lå oven på mig, følte jeg det var det helt rigtige at gøre. Men vi nåede aldrig videre, da Mindy i en vild hast afbrød. Hun stoppede straks i sin handling, og et flammehav dannede sig i sine øjne. Alligevel så hun forbi, hvad der skete, og overbragte fattet hendes nyhed videre. En nyhed, der fik Louis til at flippe ud, men fik mig til at se en ende på det hele.

”Zayn er flygtet.” 

 

*** please please skriv, hvad I tror der kommer til at ske nu, vil være SÅ glad for at få kommentarer, da det vil hjælpe mig med at fortsætte <3 jeg håber I kunne lide det, selv om det ikke er det bedste, jeg har skrevet :) og lad os lige alle sammen hade på Louis, for han er så ond at udnytte Cora, når hun er svag.. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...