Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66888Visninger
AA

10. Kapitel 9| Katastrofe

 

 

"Så det var derfor du ikke svarede mig" sagde Emma lidt for højt. Vi løftede vores hoveder over sæderne og kiggede på de andre. De havde ikke hørt noget. Godt så.

"Badboy, good lips" mumlede hun lige pludselig, med hendes britiske accent. Jeg kiggede forvirret på hende.

"Hvad?" Grinte jeg bare.

"Ja. Han er jo en badboy, så må han vel også kysse godt" svarede hun og gav mig en albue i siden.

"Emma! Stop så!" sagde jeg højt. Jack G vendte sig forskrækket om og kiggede tilbage på os.

"Øh. Hvad sker der?"Spurgte han med en alt for sexet morgenstemme.

"Ingenting. Der sker intet. Du sover bare videre Jack" sagde jeg og klappede ham på skulderen. Fuck hvor var han bare lækker. Han vendte sig om igen og lagde hovedet på hans pude, som Jack J havde overtaget.

"She denies it, but she's in love with him" fortsatte hun.

"Emma. Så stopper vi" sagde jeg og lød som en eller anden streng mor. Med et blev hun seriøs.

"Sofia, min søde søster. Min irriterende, men søde søster. Hvornår har du tænkt dig, at sige det til ham?" Jeg kiggede hurtigt ud af vinduet. Solen var ved at stå op, så klokken var vel omkring 7? Nu forstod jeg bedre, hvorfor alle var faldet i søvn.

"Sige hvad?" Spurgte jeg om, og lod som om jeg ikke vidste, hvad hun talte om.

"Come on?"

"Guess what? I don't recall" svarede jeg flabet og smilede stort. Bussen stoppede med en alt for hurtig bevægelse og vi kiggede begge forvirrede op.

"Wow. Hvad sker der?" spurgte Emma.

"Jeg tager det tilbage" sagde hun, da vi så Nash kaste op, et par sæder foran os.

"Hvor er du ulækker mand!" råbte drengene i munden på hinandenNogle filmede det med deres mobiler og andre, altså pigerne, forsøgte at få døren op så de kunne komme ud. Gilinsky vågnede ved drengenes råb og spærrede øjnene op, da han så Nash brække sig, foran ham.

"Fuck hvor klamt!" Råbte han og grinte så tårene stod ud af ham. Dørene blev åbnet og vi løb alle ud foran tankstationen.

 

 

"I kan lige så godt tage jer god tid" sagde Ethan.

"Det bliver ikke nemt, at gøre det rent". Han hentydede til Nash's fortrolige mesterværk i bussen.Halvdelen af os rendte rundt i tankstationens butik og fjollede, mens resten sikkert befandt sig i caféen, som var lige ved siden af. Jeg gik rundt i sorte shorts, sort og hvid stribet t-shirt og følte mig lidt "nonne agtig" ved siden af Sarah, som kun havde en lyserød hættetrøje og sorte cykelshorts på. Hvor Herre bevares. Hun stod lænet op ad Camerons ryg og havde hendes arme rundt om hans overkrop. Vores øjne mødtes kort, før han kiggede væk. Det så bare så forkert ud og af en eller anden grund, blev jeg helt vild vred. Hun skulle ikke være i nærheden af ham. Jeg tog mine hurtige skridt og endte lige foran hende. Uden tidspilde overfaldt jeg hende og gik amok. Ingen standsede mig. Jeg stod tilbage med et ødelagt ansigt og kunne ikke være mere tilfredsstillet.

"Sofia?" lød en stemme. Jeg blinkede et par gange med øjnene og kiggede op.

"Du dagdrømmer" sagde Emma. Et smil gled over hendes læber. Hun lagde sin ene arm rundt om min nakke og træk i mig.

"Se hvad jeg har fundet!" sagde hun glad og pegede på et ungdomsblad, hvor vi var på forsiden.

"Det er os" sagde jeg.

"Ja!" Råbte hun og dansede hendes sejrsdans.

"Oh my God" råbte jeg også, og dansede med, selvom hun var langt bedre end mig. Efter dansen, besluttede vi at læse det.

"Nej ikke det der sted. Lad os læse om kærlighed" sagde Emma og pegede på en hjerteformet boks, hvor vi havde talt lidt om hvem vi shippede, vores manchrush, osv. Jeg læste op;

 

"Jeg shipper Nofia" siger Emma og smiler.

Sofia griner og har fået røde kinder.

"Hvem er 'Nofia'? spørger vi om.

Pigerne smiler til hinanden.

"Det er Sofia og N-" afbryder Emma sig selv.

"Skal jeg sige det?" spørger hun om.

"Nej. Det bliver bare vildt pinligt" griner Sofia, så vi går videre til emnet 'manchrush'.

 

"Tog de også den del med? Ej, hvor pinligt" grinte jeg og lagde bladet på plads.

"Det er da ikke pinligt. De ved ikke hvem Nofia er. Altså de ved at det er dig, men de kender ikke den anden" svarede Emma, før hun gik videre. Jeg blev stående og studerede mig selv på forsiden. Grimt hår, kikset grin, tøjet er ok, men resten var hæsligt.

"Hvem er Nofia?" To hænder lagde sig på mine skuldre.

"Why? Er du jaloux?" spurgte jeg og vendte mig om. Hans hænder faldt slap tilbage.

"Måske?"

"Seriøst, hvem er det?" Fortsatte han. Jeg trak på skuldrene.

"Hvorfor vil du vide det?" grinte jeg og gik over mod Green Tea afdelingen.

"Er det ikke ligemeget?" Han fulgte stadig efter, uden at svare på mit spørgsmål.

"Jeg ved hvem det er!" sagde han så.

"Aha. Hvem er det så?" Sagde jeg og lod en hånd køre igennem mit bølgede hår.

"Ham drengen, som du har været forelsket i, siden du var 16".

"Ja, men hvem er det?" Spurgte jeg og grinte.

"Kom igen". Jeg tog en flaske Arizona Green Tea og ville finde Emma, mens legen stadig var god.

"Hvem er det så? Kan du ikke bare sige det?" sukkede han.

"Nej" svarede jeg kort.

"Fint" sukkede han. Og det var enden på vores samtale. Eller næsten.

"Kan du så ikke fortælle hvem du kan lide?" Spurgte han om.

"Hvorfor skal vi tale om det her?" Sukkede jeg. Hvor var han dog stædig. Jeg lagde flasken tilbage og ville tage en anden, som var længere oppe. Jeg strakte begge mine arme, stod på mine tæer, som selvfølgelig gjorde, at man kunne se min mave og lidt af ryggen, men alligevel kunne jeg ikke nå den.

"Har du tænkt dig at hjælpe mig, eller bare stå der og glo?" Sagde jeg og så på Cameron, som så ud til at nyde sin udsigt.

"Hallo?" Han trak på skuldrene.

"Jeg vil bare stå her og glo" sagde han irriterende, men besluttede sig for, at hjælpe mig alligevel. Fanden tage den som har bestemt min højde.

"Hey Sofia, jeg har købt et par flasker til os begge" sagde Emma og kiggede overrasket på os.

"Jeg ville sige at vi skulle over til caféen, men det ser ud til at i hygger jer" grinte hun, selvom vi egentlig bare stod ved siden af hinanden og byttede flasker.

''William ville gerne have, at vi skal mødes nu''

 

 

"Angelina for helvede. Du er jo fuldstændig uduelig" råbte Sarah, da vi kom ind. Sikke en varm velkomst og hvor var vores managere?

"Slap da af mand. Hvad sker der lige?" sagde Emma.

"Hold kæft!" Råbte Sarah vredt.

"Sarah. Pas på, hvad du siger" sagde jeg og gav hende dræberblik.

"Rolig nu" sagde Gilinksy, som også lige var kommet.

"Man kan høre jer helt ud til bussen" tilføjede han stille.

"Hvad er der sket?" spurgte Cameron om og Sarah skiftede hurtigt personlighed.

"Min mobil er blevet væk. Jeg kan ikke finde den" sagde hun trist. Cameron åbnede munden for at sige noget og  havde en lyserød iPhone i hånden.

"Det betyder sgu da ikke, at du skal gå amok på Angelina. Har hun måske taget den?" sagde Emma.

"Sagde jeg ikke til dig, at du skulle holde kæft?" vrissede hun tilbage.

"Prøv lige at høre her" sagde jeg til Sarah.

"Ingen taler til Emma på den måde. Især ikke dig. Forstået?" Sagde jeg og måtte skære det ud i pap, som om hun var dum.

"Du taler til mig, som om jeg er dum. Står der måske dum i panden på mig?" Halvråbte hun.

"Nu da vi taler om det" sagde Angelina.

"Så ja. Du er snotdum og du udnytter alle!" Vi blev alle lige så chokeret, som Sarah. Angelina, som aldrig plejede at sige noget, var kommet ud af sin lille boble og var pissed off.

"Kaldte du lige mig for snotdum? Prøv lige at se dig selv. Du er snotdum og bruger min berømthed! Jeg kan godt forstå, at Jack Johnson ikke kan lide sådan en bitch som dig!" Råbte hun ad Angelina. Vi kiggede skiftevis på Johnson og Angelina, som begge kiggede væk.

"Undskyld mig, men hvilken berømthed taler du om?" sagde Emma og fik Sarah til at måbe.

"Det eneste du er "kendt" for, er at være Camerons kæreste og lave videoer af drengene" sagde hun provokerende.

"Det er bedre, end at være som jer klamme, overvægtige tabere, som har købt alle jeres subscribers" fnøs hun. Jeg kunne se på Emma, at hun blev såret.

"Du skal ikke kalde nogen for bitch, end dig selv" rettede jeg hende.

"Og i øvrigt, hvad sker der for dit tøj? Det er meningen, at dine bryster skal være inden i, ikke uden på. Du ligner en luder i det der tøj". Sarah var så tæt på at bryde sammen og marcherede mod udgangen.

"By the way, tag dit make up af. Halloween er her ikke endnu" tilføjede jeg, før hun åbnede døren og gik ud. Vi stod bare og sagde ingenting, før Hayes begyndte at grine og Johnson gav ham et dask på skulderen.

"Undskyld, men shit I er gode til at disse" fik han fremsagt under hans bizare vejrtrækninger og kunne forstå på Johnson, at det ikke var sjovt.

"Undskyld.." klukkede han. Stemningen var rimelig spændt.

"Nå Carter, skulle du ikke vise os drenge, den der video" sagde Matthew og prøvede at bryde tavsheden.

"Du ved..." sagde han igen og lavede en masse tegn.

"Nå jo" grinte han falsk og fandt en eller anden random video frem.

"Er du okay?" Spurgte Emma om og så Angelina med tårer i øjnene. Hun rystede på hovedet.

"Kom. Lad os gå lidt væk herfra" sagde jeg smilende og forsøgte at trøste hende. Vi gik ud af caféen og bevægede os over mod tourbussen, og kunne høre en meget spændende og "saftig" samtale.

"Er der derfor du har fået en chance til? Så du kan du kan spilde den igen? Og hvad med at tage det roligt, og ikke bare gå amok med det samme? Hvad sker der for dig?"

"Jamen Cam. Hvordan kunne jeg vide, at du havde min mobil? Hun plejer altid, at låne den osv. Det var jo bare en fejl. Jeg går ind og undskylder, også er det hele perfekt igen" Sarah åbnede hendes arme og ville kramme Cameron, men han fjernede sig hurtigt.

"Jeg er træt af det her" sukkede han.

"Af os, af dig. Jeg gider ikke mere" var det sidste vi hørte ham sige, før vi vendte os om og gik, inden vi ville blive opdaget. Emma fulgte Angelina ind i bussen, men jeg blev stående udenfor og betragtede ødelagte Sarah, som virkede ligeglad med alt. Med de forbipasserende mennesker, med livet. Hun satte sig tungt ned på den kolde asfalt og tog benene op til sig. Alt hvad hun elskede, hvad der var hende kært, var nu væk. Tårerne havde overtaget. Et par gange havde folk spurgt om der var noget i vejen, om hun havde brug for hjælp, men hun havde råbt af dem alle. Sagt at de skulle passe dem selv og "fucke af".

En del af mig, den bedre halvdel som jeg burde adlyde, havde ondt af hende. Jeg vidste udmærket hvordan følelsen var. Følelsen af, at være uelsket af ens nærmeste. Inden i havde jeg en kamp med mig selv. Skulle jeg trøste hende - være der for hende, når hun havde nået bunden, eller ignorere problemet og lade hende drukne i tristhed, ligesom mig selv? Jeg stod der i et par sekunder, foran døren, uden at egentlig gøre noget.

"Du ved ikke hvad du har, indtil du mister det" mumlede jeg for mig selv, før jeg tog mine skridt op ad trappen. Den dårlige halvdel, som jeg af og til mister kontrollen over, havde vundet kampen. Med et suk, satte jeg mig på min plads, og lod Angelina og Emma forklare situationen. Jeg kiggede ud i gennem det tynde vindue, og så Sarah kigge op mod himlen. Hun var fuldstændig destrueret - drønet for kræfter.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...