Afraid of Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 apr. 2014
  • Opdateret: 25 okt. 2016
  • Status: Igang
19-årige Sofia Williams og hendes bedste veninde Emma Dixon er populære YouTubere. Det hele har kørt op ad bakke for dem, indtil pigernes managere fortæller, at de skal på Tour med de personer de netop ikke kan udstå - nemlig Cameron Dallas og Nash Grier. Der opstår et farligt forhold mellem Sofia og Cameron, da han allerede har en kæreste, som også er med på turnéen. Er de villige til at tage det farligt spring og fortælle hele verden om deres komplicerede forhold? Og hvad sker der, når Sofias ekskæreste bliver involveret? º 2'eren er påbegyndt i samme movellas º

102Likes
185Kommentarer
66944Visninger
AA

8. Kapitel 7| Abstrus

 

 

Min gruppe fik 5 til 10 minutter, til at gøre os klar i, før vi skulle op på scenen og showet begyndte. Det ville vare fra 18:00 til 20:00. Vi blev delt op i to grupper og fik en time hver, til at underholde fans i. Sofia havde selvfølgelig hørt om Sarahs og min sammenkomst. Hun havde ikke snakket med mig siden vores samtale i tourbussen. Jeg havde flere gange prøvet, at tale med hende, men hun ignorerede mig, hvilket jeg ikke kunne forstå. Hvorfor blev hun så sur? Der var jo ikke noget imellem os, selvom jeg havde følt sådan på et tidspunkt. Hvis hun også havde følt det samme, ville hun have fortalt det til mig. Gruppe 1 var Sarah, Angelina, Jack J, Jack G og Hayes. Gruppe 2 var Carter, Matthew,  Emma, Sofia, Nash og jeg. Vi blev alle seks bogstaveligt skubbet op på scenen og fløj ind i hinanden. Fans grinte, og vi var pinlige berørte. Så småt gik vi i gang med vores underholdning. Vi, drengene, fik 40 min. som allerede var ovre, og nu havde pigerne scenen i 20 min.

"Vil vi ikke høre Sofia synge?" råbte Emma i mikrofonen. Over halvdelen af pigerne skreg. Havde de virkelig så mange fans her?

"Neeej" sagde Sofia.

"Jeg kan ikke synge, så ti stille Emma" grinte hun. Jeg havde ikke regnet med at Sofia kunne eller ville synge. Hendes stemme var smuk, generelt bare når hun snakkede eller grinte.

"Okay" sagde hun sukkende og himlede med øjnene. En scenemand havde hentet en stol, hendes guitar og et stativ til hendes mikrofon. Hun kunne spille guitar. Det var et af mine svagheder.

"Hvilken sang?" sagde hun smilende og Emma nævnte nogle af sangene, som fansene råbte op.

"One Less Lonely Girl?" Sofia rystede på hovedet.

"Baby?" hun rystede på hovedet igen.

"Hvad har du imod Bieber" himlede Emma med øjnene og grinte.

"Loyal af Chris Brown? Den er altså god!" Sofia sukkede.

"Hvad med... Den her kan du ikke afslå. Hvad med Sweater Weather? Den kan du jo lide" sagde hun og gjorde det umuligt for Sofia at sige nej.

"Fint fint" svarede hun tilbage. Musikken startede næsten lydløst ud, men blev højere.

"Jeg slår dig ihjel efter det her" sagde hun pegede på Emma. Både hun og fansene grinte.

 

 

 

She knows what I think about

And what I think about

One love, two mouths

One love, one house

No shirt, no blouse

Just us, you'll find out

Nothing that I wouldn't wanna tell about, no

 

'Cause it's too cold

For you here and now

So let me hold

Both your hands in the holes of my sweater

 

 

 

Scenen var hendes. Hun stjal alt opmærksomheden fra os andre på scenen, med den stemme hun havde. Alt omkring mig forsvandt, undtagen hende. Hun trak i mig som en magnet. Jeg ville have hende i mine arme igen. Hendes øjne var lukkede og hendes fingre gled over guitarens strenge. Jeg lukkede mine øjne og lod følelserne tage over. Igen, tænkte jeg på hendes læber mod mine, hvordan det var at kysse hende.

"Dude" afbrød Matthew, men jeg ignorerede ham. Det skulle kun handle om hende lige nu.

 

 

Showet var færdigt for i dag, og nu sad vi i et backstage rum og fjollede rundt. Sofia lagde i en sofa og skypede med en eller anden dreng, som havde en hund på hans skød. Jeg stod lige bag sofaen. Det var på tide, at vi skulle snakke sammen.

"Hej" sagde hun og vinkede.

"Heeej! Han har savnet dig utrolig meget, ikke sandt King?" sagde drengen og grinte.

"Det har jeg selvfølgelig også" tilføjede han. Var det hendes kæreste?

"Hvornår kommer du så hjem?" sagde han og så trist ud. Det var helt klart hendes kæreste. Fuck hvor var jeg dum. Jeg havde af ren instinkter, troet at hun var forelsket i mig bare fordi jeg følte noget for hende, mens hun havde en kæreste hjemme i London. Kæft hvor var jeg åndssvag man. Det er da næsten til at græde over.

"Om en måned. Faktisk kun om 3 uger" svarede hun. Hunden løb væk og de grinte begge to. Jeg vendte mig om for at gå.

"Øh, Sofia. Der vist en, som gerne vil tale med dig" sagde han og smilte.

"To sekunder" sagde hun uden at vende sig om, for at se at det var mig.

"Vi ses Alex" sagde hun og sendte ham et luftkys.

"Husk at du må ikke tage på date med ham den ukendte Nick dude, før Emma og jeg er kommet tilbage" sagde hun og de grinte begge igen. Vent hvad? Hun gik ud af Skype, låste hendes mobil og kiggede op til mig.

"Hvad?" sagde hun med en monoton stemme.

"Øh. Du synger godt" sagde jeg og satte mig ned ved siden af hende, da hun rykkede sig.

"Tak" svarede hun kort.

"Jeg vidste ikke, at du kunne synge" sagde jeg så og prøvede at smelte det forbandede is mellem os.

"Det ved du nu". Hendes øjne bevægede sig rundt i rummet. Hun undgik øjenkontakt. Den akavede stemning blev større og større.

"Hvad har jeg gjort dig, siden du er så skide sur på mig?" spurgte jeg lige ud, efter alt for lang tid med dette spørgsmål i hovedet.

"Hvad tror du?" spurgte hun tilbage og svarede ikke på mit spørgsmål. Ude af mit øjenkrog, kunne jeg se Matthew og Nash "holde øje" med os.

"Det ved jeg da ikke. Det er også derfor jeg spørger dig" sagde jeg irriteret og kunne godt se, at vi ikke kom nogle steder med denne samtale. Et par minutter gik, hvor ingen af os sagde noget.

"Hvad skete der for "det får sine konsekvenser"? Er det her hendes konsekvens, at du giver hende en chance til, så hun kan komme og ødelægge mit liv igen? Jeg troede at du kunne lide mig, men det kan du tydeligvist ikke mere" sagde hun og gik. Jeg var handlingslammet. Jeg havde ingen anelse om, hvad jeg skulle sige. Det var den sidste gang jeg talte med hende.

 

 

"Oh my fucking God altså. Hvornår kommer de?" Sukkede Sarah højlydt for 177. gang. Hun rettede irriteret på sit håndklæde.

"Om lidt" mumlede jeg og skrev videre med Bryant. Vi var alle taget på stranden, da det var vores eneste dag på ugen, hvor vi selv måtte bestemme. Sofia og Emma var taget over til en isbutik, for at købe is til os alle. Hele natten havde jeg spekuleret på, om jeg havde gjort det rigtige - at komme sammen med Sarah igen. Hun havde ret. Jeg skulle aldrig have tilgivet hende.

"Jeg skulle aldrig have valgt denne bikini. Den driver mig til vanvid" klagede Sarah. Det var det eneste hun havde gjort, siden vi var kommet.

"Jeg skulle have købt den fra Urban Outfitters, og ikke det her bras fra Victorias Secret" klagede hun videre. Både Angelina og jeg som lå på hver vores liggestole, ved siden af Sarah, var blevet træt af alt den brok.

"Jeg forstår ikke hvordan du kan kalde Victorias Secret for bras. Er du godt klar over hvor dyrt det er?" Sagde Angelina og sukkede.

"Nevermind. Pigerne kommer der" sagde Angelina og gjorde tegn til at drengene skulle komme og få is. Jeg havde hverken set eller talt med Sofia siden i går. De kom tættere på og til sidst vendte jeg mig om på ryggen. Vores øjne mødtes og følelserne, som jeg ellers havde valgt at glemme, angreb mig igen. Emma lagde isen på vores fælles bord og de smed deres ting på de to liggestole foran Sarah, Angelina og jeg. Alle slås om isene på bordet undtagen mig, som betragtede Sofia, mens hun trak t-shirten over hovedet og tog hendes shorts af. Hun havde en ekstrem lækker krop. Jeg bed mig i læben og kiggede væk.

"You like what you see?" nynnede hun. Vores øjne mødtes igen, hvilket var rimelig akavet.

"Øh hvad?" sagde jeg nervøst.

"Det er fra en sang" sagde hun grinende og morede sig over hvor pinligt det var for mig. Hun vidste tydeligvist at jeg havde kigget på hende. Hun samlede hendes hår og bandt det i en rodet knold, så jeg kunne se hele hendes æstetiske krop.

"Hvilken is vil du have?" afbrød Sarah. Jeg vendte mit hoved mod hende.

"Det er ligemeget. Bare giv mig en eller anden" klukkede jeg. Sofia var gået over til bordet og stod lige foran mig med vilje. Hun var ikke bange for at vise sin krop for mig eller de andre. Hun blærerede sig faktisk over sin krop, som i øvrigt var meget pænere end Sarahs. Sarah satte sig ned igen, ved siden af mig og åbnede sin is. Lige pludselig blev hun helt vild stille.

"Hvad er der?" Spurgte jeg, da jeg ikke kunne klare tavsheden mere.

"Oh my fucking God. Er det, hvad jeg tror det er?" Spurgte hun og pegede på Sofia.

"Jeg forstår det stadig ik-"

"Det er den der bikini jeg skulle købe!" Sagde hun.

"Er det ikke ligemeget, hvad du har på?" Sukkede jeg.

"Selvfølgelig er det, det. Jeg skal rende rundt i der her lort, mens hun ser vildt lækker ud og får alle drengenes opmærksomhed. Ikke kig på hende!" beordrede hun.

"Sarah. Hvad sker der med dig?"

"Jeg har lagt mærke til, hvordan du kigger på både hende og hendes krop. Bare fordi jeg måske ikke er så veltrænet som hende, betyder det altså ikke at du kan glo" fortsatte hun.

"Sarah stop nu. Jeg gider ikke at diskutere med dig hele tiden" sagde jeg og ignorerede alt hvad hun sagde. Hun rejste sig vredt op og gik et par meter væk.

"Jeg går!"

"Så gå. Ingen siger at du skal blive" svarede jeg roligt tilbage. Gud hvor var hun bare udmattende nogle gange. Tænk sig, at blive jaloux over en bikini.

 

 

"Lad mig" sagde Emma og skubbede Nash væk, før hun slog til bolden. Ingen af os var klar og bolden ramte sandet.

"20-6 til os!" Råbte hun glad og krammede Jack J.

"Det var mega fedt!" Roste han hende. De havde vundet. Vi spillede alle volleyball og havde ingen anelse om, hvor god Emma var til det. Hun havde selv lavet alle de 20 point.

"Ja det var det og nu gider jeg ikke mere" brokkede Sofia sig. Hun var på det modsatte hold af Emma og havde selv scoret de 6 point. Så i enden var det kun Emma og Sofia, der havde spillet.

"Jeg smutter over til de der drenge og spiller fodbold. Det kan jeg i det mindste finde ud af" tilføjede hun.

"Ja ja, din dårlige taber" grinte Emma.

"Nu må du ikke græde" tilføjede hun. Vi gik alle tilbage til vores liggestole og Sofia tog sine shorts og Ramones t-shirt på igen.

"See ya" sagde hun og bevægede sig over mod de ukendte drenge.

5 minutter senere var alle de andre, undtagen Jack G og jeg, i gang med at svømme ude i havet. Vi sad udenfor "fodboldbanen" og så på, hvilket jo slet ikke afslørede noget som helst. Jeg overvejede flere gange om jeg skulle gå, men blev paranoid om idéen at Jack så ville sidde her alene, og være der når hun engang var færdig med at spille.

Hun lavede en ekstrem vild finte og sparkede hårdt til bolden, som fløj lige op i højre hjørne af målet.

"7-2" Råbte drengen glad, som havde spillet til hende.

"Jeg vidste ikke, at hun var så god til at spille fodbold" sagde Jack.

"Det vidste jeg heller ikke" tilføjede jeg.

"Og hun synger fantastisk" tilføjede han. Jeg nikkede.

"Og hun spiller også guitar" fortsatte han. Jeg nikkede igen.

"Det er sgu lidt trist, at du valgte at komme sammen med Sarah igen, når du kunne få hende i stedet" sagde han og kiggede op på Sofia, som fejrede nu sit 8. mål. Alle drengene vidste det. Ikke at jeg var fortabt i idéen om Sofia og jeg, men at Sarah og var kommet sammen igen.

"Just saying" smilte han og heppede kort med.

"Nu da vi taler om hende, hvorfor tager du så ikke chancen?" Grinte jeg og fortrød det i samme øjeblik. Jeg kunne ikke lide ideen om hende og en anden.

"Jeg ved det ikke. Jeg tror ikke at hun kan lide mig på den måde. Og så vil jeg heller ikke ødelægge vores venskab på grund af det. Jeg ser hende mere som en bedsteveninde en som flirt. Men I ville passe godt sammen" sagde han stille.

"Hvorfor det?" Spurgte jeg og kunne godt lide at Jack var på "min side".

"I passer bare sammen. Det er som om, at i er skabt for hinanden. Altså, i er hinandens Nutella'er på morgenmadsbordet" grinte han.

"Hvis man kan sige det på den måde".

"Man kan da ikke spise morgenmad uden Nutella" grinte jeg også.

"Nemlig" sagde Jack og nu havde jeg forstået det. Var vi virkelig skabt for hinandenSofia driblede forbi alle drenge, som så ud til at være pinlige berørte og skulle til at sparke til bolden, da en modstander sparkede hende over skinnebenet. Hun faldt ned og fik sand i øjne, ansigt og tøj.

"Hey, hvad har du gang i?" Halvråbte Jack og var lige pludselig blevet kommentator.

"Gul kort! Nej fuck det, rød kort!" grinte han og viftede med sin ene hånd, som om han allerede havde kortet i hånden. Sofia rejste sig op, tørrede sand af sine ben og forsøgte forgæves at få sand ud af håret. Hun rystede vildt i det og lignende en eller lækker model. Efter en diskussion om, det var med vilje eller om det var en fejltagelse, fik hun lov til at tage sit frispark. Hende og hendes holdkammerat stod en meter væk fra bolden og talte om, hvordan hun skulle score.

"Spark din venstre, side lav en høj bue og sørg for at du ikke rammer forsvaret. Lad bolden flyve forbi dem og i mellem målmandens hænder. Det kunne være mega vildt".

"Tror du, at jeg er Messi eller hvad?" Grinte hun.

"Men jeg kan da prøve" mumlede hun. Hun kiggede skiftevis på bolden og på målet. Hun så rimelig usikker ud.

"Tror du, at hun gør det?" sagde Jack uden at kigge på mig.

"Selvfølgelig" mumlede jeg og fortrød det i det samme øjeblik. Helt seriøst, hvad fanden lavede jeg lige? Jeg sad jo nærmest og erklærede min kærlighed til hende, fordi jeg ikke passede på.

Hun gjorde lige præcis, som han forslog. Sparkede fra hendes venstre side, lavede en høj bue rundt omkring forsvaret og scorede lige i mellem målmanden hænder.Hendes holdkamerat og målmanden råbte af glæde. De løftede hende op og hyldede hende som en professionel fodboldspiller. De andre lod som ingenting. Kampen var slut, så Jack og jeg rejste os op for at gå.

"Hey. Jeg tænkte på om du måske ville tage en drink med mig?" Spurgte hendes holdkammerat om. Jeg vendte mig om og kiggede på hende, hvilket hun selvfølgelig havde lagt mærke til.

"Det tror jeg ikke, at min kæreste ville blive glad for" grinte hun og pegede på Jack og fik mig til at grine lavt. Hun gik over til Jack med et stort smil på læber og var meget tæt på at dø af grin.

"Hvad så kæreste?" grinte Jack.

"Ej hold op! Du skal spille med på den" grinte hun også og kiggede op på ham.

"Nå nå, okay. Hvor længe har du egentlig gået til fodbold?" Spurgte han og lagde armen om hende, som tegn på at han spillede med.

"9 til 10 år tror jeg" smilede hun og takkede Jack, da vi var kommet over til de andre.
 

 

 

Det var blevet fredag. Den sidste dag, hvor vi skulle være i LA. For tre dage siden, havde jeg talt med Sofia. Den dag på stranden. Bryant var interesseret i, at tage billeder af hende, som jeg så skulle fortælle videre. Vi skulle mødes i New York, da han ville være der på samme tid som os. Starten af vores samtale var akavet og det sværeste var, at få hende til at tale med mig. Hun nægtede at se mig i øjnene. Havde jeg virkelig forvoldt hende så meget smerte? Jeg lå på min seng og var klar til at sove, selvom klokken kun var 21:00, og havde kedet mig i flere timer. Længe havde jeg tænkt på, om jeg skulle give Sofia en undskyldning. Jeg havde på en måde 'stukket hende. Hvad kunne jeg mon gøre? Jeg rejste mig fra sengen og gik rundt i værelserne, for at finde papir.

"Hvad laver du?" spurgte Nash.

"Det forklarer jeg senere" sagde jeg hurtigt, og jeg fandt papir og blyant.

Da jeg var færdig med at skrive, løb jeg ud på gangen og stilede mig i elevatoren, som var alt for langsom. Elevatormusikken var rimelig akavet, men der var ikke nogen udover mig, så jeg nynnede svagt med. Dørene åbnede sig lydløst. Jeg fandt en tjener og begyndte straks at forklare.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...